B˙tan sagan,
Flag of Bhutan

A­alsÝ­a B˙tan A­alsÝ­a Fer­aheims    

BTAN
SAGAN

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Heimildir um lÝf og st÷rf fˇlks ß ■essu landsvŠ­i ß­ur en b˙ddatr˙in hÚlt innrei­ sÝna ß 7. ÷ld eru rřrar.  Konungur TÝbets, Srong Bitsan Sgan Po, sem var Buddhatr˙ar, er sag­ur hafa reist fyrstu musterin (Lhakhang) Ý B˙tan (Ý Jampe Ý Bumthang og Ý Kyitchu Ý Paro).  ═ lok ßttundu aldar fer­a­ist hinn heilagi B˙ddama­ur, Padmasambhava (Guru Rimpo-che) frß TÝbet til Bumthang og stofna­i vÝ­a ß lei­inni fjalla- og hellaklaustur, ■.ß.m. hi­ ■ekkt-asta, Taktsang (= TÝgrisbŠli­) Ý Paro-dalnum.

Frß 11. ÷ld ur­u Kagjud-kenningar Buddhatr˙arinnar ofan ß, en ß 15.-16. ÷ld kom Padmalingpa hinn lŠr­i (1450-1521) fram me­ Drukpakenningarnar.  Shabdrung Ngawang Namgjal, sem kom til B˙tan frß TÝbet ßri­ 1616, ger­i Drukpa a­ tr˙argrundvelli Ý Landi ■rumudrekans (Druk-jul). Shabdrung er n˙ sameiningartßkn landsins, l÷ggjafi og stofnandi merkustu klaustra (Drongs) ■ess.  Hann kom einnig ß fˇt rÝkisstjˇrn, sem bygg­ist ß yfirrß­um hinna andlegu og veraldlegu stÚtta (Je Khempo og Desi) og ßtti oft Ý erfi­leikum ■ar til Sir Ugyen Wangchuk (landstjˇri Ý tongsa frß 1883) var valinn fyrsti konungur B˙tan.  Stjˇrnarformi­ Ý B˙tan ß a­ mestu rŠtur a­ rekja til ■essara daga.  Ůar er erf­aeinveldi, sem hefur takmarka­a stjˇrnar-skrß.  Sir Ugyen Wangchuk stjˇrna­i sem Druk Gjalpo ('Hinn prÝsa­i stjˇrn-andi Druk-■jˇ­arinnar') til ßrisins 1926, ■egar sonur hans, Jigme Wangchuk tˇk vi­ v÷ldum.  Ůri­ji einvaldurinn, Jigme Dorji Wangchuk tˇk vi­ v÷ldum ßri­ 1952 en lÚzt sn÷gglega ßri­ 1972 (43 ßra).
  Hann var kalla­ur Fa­ir B˙tans n˙tÝmans og undir hans stjˇrn breytti landi­ um svip.  Sonur hans, n˙verandi konungur, Jigme Singye Wangchuk, tˇk vi­ v÷ldum 1972 en var krřndur ßri­ 1974.

═ kj÷lfar brezku Younghusbandherfararinnar til Lhasa ger­i Indland stjˇrnarsßttmßla vi­ B˙tan ßri­ 1910 til a­ hindra, a­ KÝnverjar hÚldu ßfram su­urg÷ngu sinni frß TÝbet.  Indland tˇk a­ sÚr utanrÝkismßl B˙tans og gŠtti ■ess a­ allrar hˇfsemi vŠri gŠtt Ý innanrÝkismßlum.  Eftir a­ Indland var­ sjßlfstŠtt rÝki var samningurinn endurnřja­ur ßri­ 1949.  Atbur­irnir Ý TÝbet ßri­ 1959 bundu B˙tan og Indland sterkari b÷ndum og Indverjar styrktu B˙tana til ■ess a­ komast nŠr n˙tÝmanum til a­ hindra a­ landi­ hlyti s÷mu ÷rl÷g og TÝbet.  B˙tan var­ me­limur Ý S.■. ßri­ 1971 fyrir tilstilli Indverja.

Eftir 1978, ■egar pˇlitÝsk spenna minnka­i Ý KÝnverska al■ř­ulř­veldinu, fˇru B˙tanar a­ skjˇta sto­um undir sjßlfstŠ­i og sjßlfrŠ­i sitt en hafa ■ˇ gŠtt ■ess, a­ ˇgna ekki um of indverskum hagsmunum.  Indverjar hafa stutt B˙tana ß řmsan hßtt ß lei­ ■eirra til sjßlfstŠ­is, s.s. me­ ■vÝ a­ nema ˙r gildi landakort, ■ar sem B˙tan er hluti Indlands.  Framfarir innanlands Ý B˙tan auka ÷ryggi fulltr˙a landsins ß al■jˇ­legum vettvangi.  ┴ sÝ­ari ßrum hefur stjˇrnin Ý B˙tan sta­i­ Ý vi­rŠ­um vi­ stjˇrnir Indlands og KÝna um varanleg landa-mŠri rÝkjanna.  Ůjßlfunardeild indverska hersins (Imtra) hefur ■jßlfa­ ■˙sundir hermanna hins konunglega hers B˙tans Ý Ha Dzong.  Indverjar eiga mikilla hagsmuna a­ gŠta, hva­ snertir varnir B˙tans, vegna hŠttunnar ß ■vÝ, a­ KÝnverjar Ý TÝbet snei­i nor­vesturhÚru­ landsins af um hin svonefndu Siliguri-g÷ng.  B˙tanar minnast einnig Ýtreka­ra innrßsartilrauna TÝbeta snemma ß 17. ÷ld.

┴ri­ 1953 var b˙tanska ■jˇ­■ingi­ kalla­ saman.  Ůar sitja 150 ■ingmenn (105 ■eirra kosnir Ý beinum kosningum).  Tˇlf ■ingmenn eru fulltr˙ar klerka og 33 eru embŠttismenn.  Ůingi­ kemur saman tvisvar ß ßri og er Š­sta l÷ggjafarsamkundan.  NÝu manns skipa hi­ konunglega rß­, ■ar af eru fimm ■ingmenn.  Ůetta rß­ fundar ˇreglulega og er Ý raun hluti rÝkisstjˇrnarinnar.  Konungurinn skipar rÝkisstjˇrnina rß­herrum, ■ingm÷nnum og ÷­rum til ■ess f÷llnum embŠttism÷nnum.  Konungurinn hefur ÷ll v÷ldin Ý hendi sÚr, ■ˇtt hann geri sÚr far um a­ fara a­ rß­um stjˇrnar sinnar.

H÷fu­borg landsins og setur konungsins er Thimphu.  Landinu er skipt Ý 18 stjˇrnsřslusvŠ­i, sem l˙ta landstjˇra hvert um sig.  B˙tan er a­ili a­ S.■., Samt÷kum AsÝu- og KyrrahafsrÝkja um vi­skipti og fÚlagsleg mßlefni, AsÝska ■rˇunarbankanum og UNESCO.  RÝki­ hefur sendirß­ Ý Nřju-Dheli (Indlandi), Dhaka (Bengalalandi), fastafulltr˙a hjß S.■. og rŠ­isskrifstofu Ý K˙vŠt.  ═ Hongkong og Singap˙r eru hei­ursrŠ­ismenn.  Sendirß­um erlendis mun fj÷lga smßm saman, ■egar hŠfum embŠttism÷nnum til slÝkra starfa fj÷lgar Ý landinu.

B˙tan er bundi­ Indlandi sterkum vi­skiptab÷ndum.  Landb˙na­ur er a­alatvinnuvegur landsins og mi­ast vi­ a­ sinna ■÷rfum Ýb˙anna.  Tr˙arbr÷g­in byggjast verulega ß rŠktun jar­arinnar (hrÝsgrjˇn, hveiti, maÝs, bˇk-hveiti, bygg, grŠnmeti og ßvextir).  NßlŠgt 98% Ýb˙anna eiga landskika ( 1,5 hektara a­ me­altali ß fj÷lskyldu).  Ůessir skikar og řmiss handi­na­ur (timburvinnsla, ˙tskur­ur, vefna­ur, silfursmÝ­i) tryggja fˇlkinu lßgmarkslÝfs-kj÷r.  I­n■rˇunin er hŠgfara og gengur helzt fram me­ stu­ningi Indverja.  Ůrˇun vi­skipta strandar helzt ß skorti ß hŠfu og menntu­u fˇlki og ■jˇ­skipulaginu Ý heild.  Of hr÷­ ■rˇun yr­i ■vÝ um megn og ylli miklum ska­a.

B˙tanar h÷f­u mikil vi­skipti vi­ TÝbet Ý nor­ri og Assam og Bengal Ý su­ri.  Einangrunarstefna hefur rÝkt mestan hluta 20. aldarinnar.  Fa­ir n˙verandi konungs (1995) opna­i landi­ varfŠrnislega ß sÝ­ari hluta valdatÝ­ar sinnar me­ a­sto­ Indverja, sem ßttu og eiga varnarhagsmuna a­ gŠta Ý B˙tan.  ═ lok sj÷tta ßratugar  20. aldar hˇfst lagning ■jˇ­vegar til austurs og vesturs milli a­aldala landsins og su­ur til Indlands.  Mikill fj÷ldi konungsborins fˇlks og fulltr˙a erlendra rÝkja var vi­staddur krřningu n˙verandi konungs landsins ßri­ 1974, en fram a­ ■vÝ h÷f­u erfi­ar samg÷ngur haldi­ ˙tlendingum frß landinu.  SÝ­an ■ß er fˇlki Ý skipul÷g­um hˇpfer­um hleypt hindrunarlaust inn Ý landi­.  Fer­amenn, sem heimsŠkja B˙tan n˙ (1995), eru tilt÷lulega fßir, en stefnt er a­ ■vÝ a­ la­a mun fleiri ■anga­ ß komandi ßrum.  Margt fer­amßlamennta­ fˇlk frß Alpal÷ndunum hefur a­sto­a­ B˙tana vi­ undirb˙ninginn.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM