Los Angeles KalifornÝa BandarÝkin,
Flag of United States

HOLLYWOOD     Losangeles.com

LOS ANGELES
KALIFORN═A
.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Los Angeles Ý KalifornÝu er Ý 87 m hŠ­ yfir sjˇ.  ═b˙ar u.■.b. 3 milljˇnir, 7 milljˇnir me­ ˙tborgum (18% negrar).  Heildarfl÷tur borgarinnar er 1.202 km▓.  H÷fu­borg kvikmyndai­na­ar Ý heiminum.  Los Angeles er i­na­ar-, verzlunar- og hafnarborg og 3. stŠrst Ý BNA.  Margt um MexÝkana, kÝnverja, gy­inga o.fl. kyn■Štti.  Mi­borgin er 22,5 km frß sjˇ.  SÝ­an 1957 er banna­ a­ reisa hŠrri h˙s en 46 m vegna jar­skjßlftahŠttu.  HŠsti skřjaklj˙furinn er 262 m hßr.  Miki­ af olÝuturnum og olÝuhreinsunarst÷­vum.  FlugvÚlaverksmi­jur Lockheed og Douglas.  Mesta vegalengd milli borgarhluta er 100 km (hra­brautir).  Mj÷g hŠg umfer­ ß mesta annatÝma.  Vatnslei­slur frß Sierra Nevada fj÷llunum eru allt a­ 375 km langar.  Rafmagn kemur frß Hooverorkuverinu (grÝ­arlega stˇr stÝfla), 428 km lei­.  M÷rg leikh˙s og hßskˇlar (Caltech).  ŮŠgilegt loftslag.

┴ri­ 1542 lenti landk÷nnu­urinn Juan R. Cabrillo ß str÷nd LA.  ┴ri­ 1769 kom spŠnskur lei­angur ■anga­.  Prestur a­ nafni Crespi skÝr­i sta­inn El Pueblo del Rio de Nuestra Se˝ora la Reina de Los Angeles de Prociuncula.  ┴ri­ 1781 var stofnu­ spŠnsk tr˙bo­sst÷­ (Junipero Serra, munkur, og Felipe de Neve, landstjˇri Ý KalifornÝu).  ┴ri­ 1822 sameina­ist KalifornÝa MexÝkˇ, sem ■ß haf­i ÷­last sjßlfstŠ­i frß Spßni.  ┴ nŠstu ßrum komu fyrstu amerÝsku vei­imennirnir og landnemarnir til KalifornÝu.  ═ strÝ­inu vi­ MexÝkˇ 1846 nß­u AmerÝkanar KalifornÝu undir sig og rÝki­ var stofna­ 1850 og gekk Ý rÝkjasambandi­ .  ┴ri­ 1842 fannst gull i Placerita Canyon, en gullŠ­i­ greip ekki um sig fyrr en 1848.  Framfarir ur­u stˇrstÝgar vi­ lagningu Kyrrahafs- og Santa FÚ jßrnbrautanna 1876 og 1885.

Ůegar fˇr a­ draga ˙r gullŠ­inu, var fari­ a­ rŠkta appelsÝnur og a­ra ßvexti.  NautgriparŠkt (einkum mjˇlkurframlei­sla) var­ lÝka mikilvŠg auk eggja og grŠnmetis.  ┴ri­ 1870 var flutt inn steinalaus appelsÝnutegund frß BrasilÝu.  ┴ri­ 1892 fannst jar­olÝa.  Hafnirnar Ý San Pedro og Long Beach vor bygg­ar til olÝu˙tflutnings (1899-1914).  ┴ri­ 1908 var fyrsta kvikmyndin ger­ Ý KalifornÝu.  Ůurrt loftslagi­ er mj÷g vel falli­ til kvikmyndager­ar.  N˙ Úr meginßherzlan l÷g­ ß sjˇnvarpskvikmyndir.

Los Angeles bygg­ist mest ß landb˙na­i en er n˙ mesta i­na­arborg Vestur-BNA.  Frß sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni hefur LA veri­ Ý fararbroddi Ý BNA Ý flugvÚlai­na­i.  Fˇlksfj÷lgun er ÷r:  1850 = 1.600; 1890 = 50.000; 1900 = 102.000; 1920 = 320.000; 1950 = 2 millj.; 1960 = 2,5 millj.; 1980 = 3 millj.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM