KalifornÝa bandarÝkin,
Flag of United States

LEIđANGUR LEWIS og CLARK


KALIFORNIA
.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

KalifornÝa er 411.013 km▓.  Fj÷lmennasta rÝki­ me­ r˙mlega 30 milljˇnir Ýb˙a 1997 (8% negrar).

Nafni­ er komi­ ˙r frßs÷gn (1542) spŠnska rith÷fundarins (1510) Garcia Ordˇnez de Montalvo, äThe Exploits of Esplandißnö, ■ar sem lřst er Švintřraeyjunni KalÝfornÝu.  SagnfrŠ­ing-urinn Edward Everett Hale komst a­ ■essari ni­urst÷­u, ■egar hann var a­ leita a­ rˇtum ■ess. Nafni­ äGullna rÝki­ö er dregi­ af gula valm˙anum og gullinu, sem fannst Ý KalÝfornÝu.  Valm˙inn ß myndinni er fylkisblˇmi­.

Mount Whitney, 4.418 m, er hŠst fjalla BNA utan Alaska.  Death Valley liggur lŠgst 86 m undir sjßvarmßli.  H÷fu­borgin er Sacramento (380■).  A­rar stˇrar borgir eru:  Los Angeles (3,6 millj.), San Diego (1,2 millj.), San Francisco (750■), San JosÚ (800■), Long Beach (450■), Oakland (400■).  KalifornÝa gekk Ý rÝkjasambandi­ 1850 sem 31. rÝki­.

Ůa­ er hŠgt a­ finna flestar ger­ir loftslags, landslags, grˇ­urs og dřralÝfs, sem rÝkir annars sta­ar Ý BNA Ý KalÝfornÝu, äGullna rÝkinuö.  Ůetta ■ri­ja stŠrsta rÝki BNA er 1.351 km langt me­fram Kyrrahafsstr÷ndinni, sem er bŠ­i klettˇtt og sendin ß vÝxl.  Inn til landsins, handan skˇgivaxinna strandfjallanna, eru grŠnir dalir og ■urrar ey­imerkur.  Me­fram austurlandamŠrunum gnŠfa Snjˇfj÷llin (Sierra Nevada) hßtt yfir skˇgarlÝnu.  Milli fjallanna eru f÷gur skˇgasvŠ­i, ■ar sem hŠstu og elztu trÚ jar­ar grˇa.  Undir yfirbor­inu eru vÝ­a ver­mŠtir mßlmar.  Frumbyggjarnir settust a­ til a­ leita a­ gˇ­mßlmum, sem uppg÷tvu­ust um mi­ja nÝtjßndu ÷ld.  Fleiri au­lindir, s.s. olÝa og timbur auk frjˇsams rŠktarlands er ■ar lÝka a­ finna.
.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM