Mandalay Myanmar,
Flag of Burma

Umhverfi Mandalay      

MANDALAY
MYANMAR - B┌RMA

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Mandalay (65 km▓) er nŠststŠrsta borg landsins og ˇumdeilanleg menningarmi­st÷­ ■ess.  Borgin er ß ■urrvi­rasamasta svŠ­i Mi­-Myanmar, 700 km nor­an Rang˙n, ß 13 km brei­ri spildu ß austurbakka Irawadi milli ßrinnar og ShanhßslÚttunnar.  ═ nor­austri gnŠfir Mandalay-hˇllinn yfir hana.  Fyrstu 28 ßrin eftir a­ borgin var stofnu­ (1857) var h˙n h÷fu­borg landsins e­a ■ar til Bretar l÷g­u hana undir sig.  H˙n er mikilvŠgur hlekkur Ý s÷gu landsins, ■vÝ a­ ■ar bjuggu sÝ­ustu tveir konungar landsins, Mindon og Thibaw.

Enn ■ß er ■ar a­ finna fegurstu, ˙tskornu b˙ddalÝkneski landsins og borgin er frŠg fyrir bezta byggingarstÝl timburmannvirkja.  Auk merkilegra pagˇda og hofa er fj÷ldi minni og skrautlegra klaustra me­ einstŠ­um b˙ddalÝkneskjum (Tahat Htaw Kyaung, 35th Street; u.■.b. 100 m vestan 84th Street).  HÚr sjßst enn ■ß hef­bundin merki um b˙rmanska menningu og si­fßgun og stÚttaskiptingu.  Gesturinn ver­ur a­ njˇta a­sto­ar innfŠddra til a­ kynnast hinum fÚlagslegu a­stŠ­um.  Menningars÷gulegar byggingar borgarinnar standa enn ■ß eftir tvo stˇrbruna.  ═ aprÝl 1981 geisu­u eldar Ý su­- og nor­vesturhlutum borgarinnar og Ý marz ßri­ 1984 geisu­u eldar Ý nor­- og su­austurhlutunum.

Hin heimsfrŠga konungsh÷ll var­ sprengjuregni Breta Ý sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni a­ brß­.  Ůetta var fur­uleg og stˇrkostleg timburbygging, yfirhla­in gullskreytingum og ˙tskur­i me­ sj÷ hŠ­a  (78m) hßum turni, sem var kalla­ur äNafli heimsinsö.  Upprunalega var h˙n umgirt vÝggir­ingu ˙r timbri, sem var 600 m ß kant og var eins og borg Ý borginni  A­alhli­i­ snÚri Ý austur.  HŠgra megin Ý forgar­inum stˇ­ klukkuturninn äBahosinö, a­ hluta ˙r timbri, ■ar sem vaktbj÷llurnar voru slegnar.  Vinstra megin var musteristurninn äShwe Daw Zinö, sem bygg­ur var ˙r steini utan um t÷nn ˙r B˙dda.  N˙na er lÝti­ a­ sjß ß hallarsvŠ­inu og lÝti­ anna­ a­ gera ■ar en a­ njˇta ■Šgilegrar g÷ngufer­ar um ■a­.  Sums sta­ar eru r˙stir m˙ranna allt a­ 8 m hßar og alls 1,6 km langar umhverfis ferhyrningslaga­ svŠ­i.  Ůar eru enn ■ß minjar hli­a og turna og leifar 80 m brei­s sÝkis.  ┴ hallarsvŠ­inu er lÝti­ safn me­ lÝk÷num af upprunalegum byggingum.  R˙stir klukkuturns-ins og a­alturnsins eru skammt austan safnsins.  Nor­an safnsins eru konunglegu grafhřsin, ■ar sem merkustu lists÷gulegu minjarnar eru frß d÷gum Mindons konungs.  Grafhřsi hans var upphaflega skreytt gulli og glerflÝsum.  Ůa­ var endurbyggt ßri­ 1898, ■annig a­ ekkert er eftir af upprunaleg-um skreytingum.  ═ grennd vi­ klukkuturninn eru r˙mlega 600 ßletra­ar steint÷flur, sem Bodawpaya konungur safna­i.  ŮŠr voru fluttar hinga­ frß Amarapura sk÷mmu fyrir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina.

Skammt nor­an hallarm˙ranna er hin 236 m hßa *MandalayhŠ­ ■akin klaustrum og hofum.  Ůanga­ flykkjast pÝlagrÝmar alls sta­ar a­ Ý Myanma (fara ˙r skˇm!).  RÝsalÝkneski af B˙dda gnŠfir yfir nŠstum efst ß hŠ­inni.  HŠgri h÷nd ■ess bendir Ý ßtt til hallarsvŠ­isins fyrir ne­an hana.  Ůjˇ­-sagan segir, a­ B˙dda hafi komi­ til ■essa sta­ar me­ lŠrisveini sÝnum Ananda og spß­ ■vÝ, a­ ■ar risi borg, sem yr­i a­ mikilli mi­st÷­ kenninga hans 2400 ßrum eftir a­ ■Šr nŠ­u fˇtfestu ■ar.  Ůetta rŠttist, ■egar Mindon konungur lÚt reisa nřja h÷fu­borg Ý Mandalay ßri­ 1857.  Formleg vÝgsla borgarinnar fˇr fram tveimur ßrum sÝ­ar og ßri­ 1860 var ÷ll stjˇrnsřsla flutt ■anga­.  LÝklega rÚ­i hjßtr˙ konungsins ■eirri ßkv÷r­un, ■vÝ a­ hann tr˙­i ß langlÝfi ■eirra, sem fŠru a­ Nandavatni.

Vi­ su­urrŠtur MandalayhŠ­ar er 'Kyauk-Taw-Gyi-hofi­', sem Mindon konungur lÚt byggja Ý mynd Ananda-hofsins Ý Pagan.  Hi­ stˇra og rÝkulega skreytta b˙ddalÝkneski inni Ý ■vÝ er h÷ggvi­ ˙r einum stˇrum marmarasteini frß Sagyin, sem nokkrum km nor­ar.  Sagt er, a­ 10.000 manns hafi ■urft til a­ draga hann ß 13 d÷gum frß skur­inum vi­ ßna.

Nokkrum km nor­an Kyauk-Taw-Gyi-hofsins er '*Kutho-Daw-hofi­' (■ř­ir: konungsgj÷fin) e­a Maha-Lawka-Marazein-hofi­, sem Mindon konungur lÚt byggja ßri­ 1857 me­ Shwe-Zigon-hofi­ a­ fyrirmynd.  Umhverfis hi­ 30 m hß a­alhof eru 729 lÝtil, hvÝtmßlu­ musteri og umhverfis er ferhyrndur m˙r.  Litlu musterin eru opin a­ framanver­u og innihalda mannhŠ­arhßar, ßletra­ar t÷flur me­ tilvitnunum Ý helgirit B˙dda me­ helgiskrift, sem konungur fˇl b˙ddamunkarß­inu (2400 munkar) a­ gera ßri­ 1872.  Ůessar t÷flur eru Ý rauninni biblÝa b˙ddamanna og oft er ■eim lřst sem stŠrstu bˇk Ý heimi.

Sunnan Kutho-Daw-hofsins eru hinar stˇrkostlegu r˙stir hins marglofa­a Atumashi Kyaung-klausturs (■ř­ir: Hi­ einstŠ­a hof).  Klaustri­ stˇ­ ß fimm rÚtthyrndum st÷llum.  Ůa­ nřtur helzt hylli vegna silkiklŠ­a konungsins, sem prř­a b˙ddalÝkneski.  Ůa­ var ß­ur lakka­ og enni ■ess b˙i­ demanti.  ═ ringulrei­inni vi­ hernßm Breta ßri­ 1885 var ■vÝ stoli­.

Eitt fßrra var­veittra sřnishorna trÚskur­arlistaverka frß 19. ÷ld er 'Shwe-Nandaw-klaustri­', sem stendur nokkur hundru­ metrum sunnan Kutho-Daw-hofsins.  Thibaw konungur lÚt nota margs konar efnivi­ ˙r h÷ll f÷­ur sÝns, Mindons, og a­aldrottningar hans, Satkyadevi.  ═ klaustrinu er eftir-mynd konungshßsŠtis, legubekkur, sem Thibaw konungur nota­i, ■egar hann heimsˇtti klaustri­, nokkur glermˇsaÝkverk og fallegir, ˙tskornir munir.

Hinn frŠgi *Zegyo-basar Ý Mandalay er me­fram 84. strŠti.  Hinn Ýtalski a­alritari borgarstjˇrnarinnar, Caldrari greifi, hanna­i hann ßri­ 1903.  Ůar er a­ finna miki­ v÷ruval, ■.ß m. eftirsˇtt silki og handavinnu heimamanna.  Ůar eru og eina lÝfsmarki­ ß kv÷ldin Ý borginni.  Vi­ nor­urenda basarsins rÝs DemantshßtÝ­arklukkuturninn, sem var reistur ßri­ 1860 Ý tilefni af 60 ßra stjˇrnarafmŠlis ViktorÝu Bretadrottningar.

═ mi­borginni, vi­ 24. strŠti, milli 82.- og 83. strŠtis, er Shwe-Kyi-Mying-pagˇdan, sem Monishinsaw konungur frß Pagan (1114-1167) lÚt reisa.  H˙n er m÷rgum ÷ldum eldri en borgin og hana prř­ir b˙ddalÝkneski, sem er jafngamalt henni.  Ůar a­ auki er ■ar fj÷ldinn allur af ˇmetan-legum styttum skreyttum gulli og silfri ˙t b˙um margra konunga.  Ůeim var bjarga­ ˙r konungs-h÷llinni Ý tŠka tÝ­.  Ůar er lÝka gullinn bur­arstˇll (palankin), sem ein hinna lÝtilvŠgari drottninga nota­i.  ┴ svŠ­inu umhverfis pagˇduna er lÝka fj÷ldi annarra b˙ddalÝkneskja.

*Maja-Muni-pagˇdan e­a Arakan-pagˇdan er kunnasta musteri borgarinnar.  H˙n er u.■.b. 3 km sunnan basarsins, austan 84. strŠtis.  Upprunalega bygginging ey­ilag­ist Ý eldi ßri­ 1884.

N˙verandi bygging me­ gullskreyttum ■akst÷llum sÝnum var reist sÝ­ar.  Innanh˙ss er m.a. **gullskreytt b˙ddalÝkneski, sem Bodawpaya konungur kom me­ sem herfang frß Mrohaung, fyrrum h÷fu­borg Arakan.  Vegurinn, sem hann lÚt gera til a­ flytja styttuna frß h÷fu­borg sinni vi­ Amarapura til musterisins, sÚst enn ■ß.  Styttan, sem er Ý hef­bundinni sitjandi stellingu og 3,8 m hß, er einkum dřrku­ af Ýb˙um Arakan, en pÝlagrÝmar koma lÝka ˙r ÷llum heimshornum.  H˙n var upprunalega steypt ˙r messing, en hinir tr˙u­u hafa hla­i­ svo miklu gulli ß hana, a­ h˙n er or­in allˇl÷guleg.

═ inngar­inum eru hundru­ ßletra­ara tr˙arlegra steintaflna.  Skammt frß vesturinnganginum eru sex bronsstyttur (tveir menn, ■rj˙ ljˇn og ■rÝh÷f­a­ur fÝll).  ŮŠr eru lÝka herfang frß Arakan og voru fluttar hinga­ um svipa­ leyti og b˙ddalÝkneski­.  Eftir a­ Bayinnaung konungur haf­i komi­ me­ ■Šr frß Ayuthaya Ý TŠlandi ßri­ 1663, rŠndi Razagyi konungur frß Pegu ■eim.  Fˇlk tr˙ir ß lŠkn-ingarmßtt styttnanna af karlm÷nnunum og strřkur ■ß lÝkamshluta ■eirra, sem ■a­ ■jßist Ý sjßlft.  ŮvÝ eru margir hlutar ■eirra glansandi og sumir jafnvel horfnir.

Safni­ ß pagˇdusvŠ­inu ßsamt steinsmi­junum ß lei­inni a­ ■vÝ er athyglisvert.

═ mi­borginni gnŠfir hin 35 m hßa Eindawya-pagˇda.  Prinsinn Ý Pagan lÚt reisa hana ßri­ 1847 ß r˙stum hallarinnar, sem hann bjˇ Ý ß­ur en hann tˇk vi­ kr˙nunni.  Ůetta gyllta og formfagra musteri hřsir b˙ddalÝkneski ˙r kalsedˇn, sem er nßtt˙rulega blanda­ur ˇp÷llum.  Sagt er a­ Buddha Gaya hafi komi­ me­ ■a­ frß Indlandi ßri­ 1839.

═ austurhluta Mandalay er Sanda-Muni-pagˇda ß sama sta­ og brß­abirg­ah÷ll Mindons konungs stˇ­ ß me­an nřja h÷llin var bygg­.  H˙n gnŠfir yfir gr÷fum krˇnprinsins og skyldmennum konungsfj÷lskyldunnar, sem voru drepin Ý hallarbyltingu ßri­ 1866.  Mindon konungur slapp.

═ su­austurhluta borgarinnar blˇmstrar framlei­sla bla­gulls.  Ůetta er heimilisi­na­ur, sem hefur gengi­ mann fram af manni Ý m÷rgum fj÷lskyldum.  Ůarna situr fˇlki­ og hamrar litla gullmola d÷gum saman ■ar til ■eir eru or­nir a­ nŠfur■unnum bl÷­um.  Karlmennirnir halda um hamrana ß me­an st˙lkurnar og konurnar festa litlu skeinin saman og gera ˙r ■eim stŠrri bl÷­.  SÝ­an er gulli­ selt hinum tr˙u­u Ý p÷kkum og ■a­ endar sÝ­an utan ß pagˇdunum og styttunum.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM