Frakkland meira,
France Flag

SAGAN 1 SAGAN 2 SAGAN 3 SAGAN 4

FRAKKLAND
MEIRA


.

.

UtanrÝkisrnt.

TÍLFRĂđI

 

═b˙arnir.  Frakkar eru langÝfrß einslitur hˇpur fˇlks, ■ˇtt hann eigi sÚr sameiginlegt tungumßl.  ═ landinu Šgir saman m÷rgum ■jˇ­um og ■jˇ­flokkum.  Ůjˇ­verjar eru algengir Ý Elsass-Lˇtringen, bretˇnar Ý Bretagne, katalanar, baskar, KorsÝkub˙ar og ═talar Ý su­urhlutanum og flŠmingjar Ý nor­urhlutanum.  Allt ■etta fˇlk talar meira og minna sÝn eigin mßl og mßllřzkur auk fr÷nskunnar og ß sÝ­ustu ßratugum hefur veri­ teki­ Š meira tillit til ■eirra Ý skˇlakerfinu.  Margt er um fˇlk frß yfirrß­asvŠ­um Frakka erlendis og fyrrum nřlendum, s.s. AlsÝr.

Dreifing Ýb˙anna.  Heildarfj÷ldi Ýb˙a Frakklands er u.■.b. 56 milljˇnir, u.■.b. 7% af Ýb˙afj÷lda Evrˇpu.  R˙mlega 100 Ýb˙ar eru um hvern ferkÝlˇmetra, ■annig a­ landi­ er tilt÷lulega ■Úttseti­, ■ˇtt ■a­ nßi ekki Bretlandi, ■ar sem b˙a 220 manns ß ferkÝlˇmetra.  ParÝs er eina milljˇnaborgin Ý landinu.  ┴ ParÝsarsvŠ­inu b˙a u.■.b. 18% allra Ýb˙a landsins.  Auk ParÝsar eru 29 a­rar borgir me­ fleiri en 100.000 Ýb˙a.  A­eins Marseilles (900 ■˙s.) og Lyons (420 ■˙s.) komast yfir eina milljˇn Ýb˙a, ef ˙tborgir eru taldar me­.  ═b˙afj÷lgun var hŠg fram a­ lokum sÝ­ari heimsstyrjaldarinnar, ■egar fari­ var a­ reka vingjarnlegri fj÷lskyldustefnu og Ýb˙ar erlendra ßhrifasvŠ­a Frakka fengu borgararÚttindi auk straums erlendra farandverkamanna.

Tr˙arbr÷g­.  Rˇmversk-katˇlsk tr˙ er ˙tbreiddust en Frakkar hafa engu a­ sÝ­ur ■a­ or­ ß sÚr a­ vera tr˙lausasta ■jˇ­ Evrˇpu.  SunnÝta m˙slimar eru 3-7%, rÚtttr˙na­arfˇlk 1,4% og  mˇtmŠlendur 1-5%.  Ůeir eru fj÷lmennir Ý ßkve­num atvinnugreinum og ß almannavettvangi.

Landslag
gefur til kynna, a­ Ýsaldarj÷klarnir hafi ekki nß­ alla lei­ ■anga­ su­ur.  Landi­ er lßglent a­ mestu, nema ß austur- og su­urm÷rkunum.  Fjˇrir lßgir fjallgar­ar e­a hŠ­ahryggir brjˇta upp landslagi­ annars sta­ar, Armorican, Massif Central, Vosges og Ardennes.  ┴ milli ■essara hŠ­ahryggja eru tvŠr stˇrar og dj˙par lŠg­ir Ý landslaginu, ParÝsarlŠg­in og CaronnelŠg­in, sem er ■akin frambur­i frß Pyrenneafj÷llum.  Ůessi fjallgar­ur mynda­ist fyrir fellingavirkni jar­skorpunnar talsvert ß undan Ílpunum.

Jar­efni.  ═ lŠg­um vi­ ja­ar HercynianhŠ­a Ý NormandÝ eru unnin kol og jßrn.  A­alkolanßmurnar eru Ý landinu nor­anver­u.  Ůa­ er mun erfi­ara a­ vinna kolin Ý litlu nßmunum Ý Massif Central.  GŠ­i kola, sem finnast Ý austurja­ri ParÝsarlŠg­arinnar (framhald Saarlaganna), eru bßg.  OlÝa og gas finnst Ý j÷r­u Ý GaronnelŠg­inni.  Einnig eru talsver­ar lindir ß PechelbronnsvŠ­inu Ý Elsass-Lˇtringen.  Nřting olÝulinda hˇfst ekki fyrr en a­ lokinni fyrri heimsstyrj÷ldinni og h˙n jˇkst a­ miklum mun eftir hina sÝ­ari.  Mestur hluti olÝunnar og gassins kemur frß GaronnelŠg­inni, Lacq (gas), St. Marcet (gas) og Parentis (olÝa).  Ůa­ er ekki langt sÝ­an l÷g­ var meiri ßherzla ß olÝuvinnslu Ý ParÝsarlŠg­inni (Coulommes, Chailly, ChÔteauenard o.fl. sta­ir).


.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM