JAMAICA
MEIRA

Map of Jamaica

KarÝbahaf Jamaica meira,
Flag of Jamaica

Booking.com

SAGAN

.

UtanrÝkisrnt.

RĂđISMENN

Tveir ■ri­ju hlutar eyjarinnar eru kalkslÚtta og ■ar finnst miki­ bßxÝt, sem er grafi­ upp og flutt ˙t.  Sandstrendur er a­ finna allan hringinn en ■Šr eru mjˇar ß nor­anver­ri eyjunni.  Ůar sem ˙rkoma er nŠg, vaxa regnskˇgar, einkum Ý Blßfj÷llum og ß mi­hßlendinu.

Ůyrnirunnar og grasslÚttur er a­ finna ß ■urrari svŠ­um.  Me­ str÷ndum fram eru mangrovetrÚ og dalir eru vaxnir skˇgi upp eftir hlÝ­um.  Nßtt˙rulegur grˇ­ur hefur viki­ fyrir landnřtingu ß lßglendissvŠ­um, enda hafa ■au veri­ nřtt fyrir plantekrur allt frß upphafi nřlendutÝmans.

HŠ­ir og hßlendi hafa a­ hluta veri­ nřttar af smßbŠndum.  Nřir atvinnuvegir hafa rutt sÚr til r˙ms ß ■essum svŠ­um sÝ­ustu ßratugi.  Ůar mß nefna bßxÝtnßmavinnslu ß kalkslÚttunum og kalkleirsnßm ß s÷mu slˇ­um, ß lßglendinu hefur fullvinnslui­na­ur ■rengt a­ plantekrunum, ■ar sem rŠkta­ur er sykurreyr og kˇkospßlmar og me­ str÷ndum fram rÝkir fer­a■jˇnustan Ý ÷llum sÝnum myndum.  Vegna ■essarar ■rˇunar hefur efnahagslegt mikilvŠgi sykurreyrsins minnka­ mj÷g.

Loftslagi­.
  Vegna sunnlŠgrar breiddar er hitabeltisloftslag allt ßri­ ß Jamaica.  Hitastig breytist lÝti­, ß veturna 28░C og 30░C og ß nˇttunni fer hitinn ekki undir 22░C.  Hitastig sjßvar vi­ strendur eyjarinnar er 24░C ß veturna og 27░C ß sumrin.  Passatvindurinn ß nor­ur- og austurhlutunum og st÷­ug skipti milli hafs- og landgolu ß su­urhlutanum gerir Ýb˙um nor­lŠgari slˇ­a hitann bŠrilegan.  RegntÝminn byrjar Ý ßg˙st og mest rignir Ý oktober.  Oft rignir lÝka Ý maÝ.  Hiti er lŠgstur og minnstar lÝkur ß regni ß tÝmabilinu nˇvember til aprÝl.  Mismiki­ rignir ß Jamaica eftir landshlutum.  ═ Blßfj÷llum ß austurhlutanum er me­alßrs˙rkoma 5000 mm en ß su­urstr÷ndinni, sem er Ý regnskugga fjallanna, er me­altali­ 1000 mm. Ůegar svo ber undir, geisa hvirfilvindar, sem skilja eftir sig slˇ­ ey­ileggingar og dau­a.

RÝki­ og stjˇrnsřslan.  Jamaica hefur veri­ sjßlfstŠtt, ■ingbundi­ konungsrÝki innan Brezka samveldisins sÝ­an 1952.  Bretadrottning er ■jˇ­h÷f­inginn, sem felur rÝkisstjˇra a­ annast stjˇrnina fyrir sig.  ForsŠtisrß­herra er Ý fararbroddi rÝkisstjˇrnarinnar.  Ůingi­ starfar Ý tveimur deildum.  ═ ne­ri deild sitja 60 ■jˇ­kj÷rnir ■ingmenn til fimm ßra en Ý ÷ldungadeild sitja 21 tilnefndir ■ingmenn.  RÝkinu er skipt ni­ur Ý sřslur,  Jamaica er Ý Sameinu­u ■jˇ­unum, CCM (KarÝbamarka­urinn), OAS (Samb. AmerÝku■jˇ­a), SELA (Samb. latn. AmerÝku■jˇ­a) og er tengd evrˇpska efnahagsbandalaginu.

AtvinnulÝfi­.  Landb˙na­ur:  2.690 km2 af 11.424 km2 eru nřttir sem akurlendi og til st÷­ugrar rŠktunar.  Fimmtungur eyjarinnar er ˇnřtilegur til rŠktunar.  TŠp 9% eyjarinnar eru vaxin nßtt˙rulegum skˇgum.  U.■.b. 25% lands eru vaxin runna- og kjarrgrˇ­ri e­a eru fenjasvŠ­i, sem ekki eru nřtileg.  Ůessi skipting skapast af mismunandi jar­vegsgŠ­um og ˙rkomumagni.  Auk sykur- og bananarŠktunar (>30%) stunda menn rŠktun sÝtrusßvaxta, kˇkoshneta, kaffis, kakˇs, negulnagla og tˇbaks Ý talsver­u magni.  Auk hinnar miklu ˙tflutningsframlei­slu plantekranna ■rÝfast einhvern veginn ˇar­bŠr smßbřli samhli­a ■eim.  Af 179.000 landb˙na­arfyrirtŠkjum eru 59.000 minni en einn hektari (a­ me­altali 0,6 ha), ■annig a­ smßbřlin eru einungis rekin til a­ fŠ­a bŠndurna sjßlfa og afla ■eim ÷rlÝtilla tekna.  Ůrßtt fyrir a­ landb˙na­arsvŠ­i hafi minnka­ ˙r 810.000 ha Ý 500.000 ß ßrunum 1964 - 1989, hefur smßbŠndum fj÷lga­.  Flest smßbřlanna eru ß mi­hßlendinu, ■ar sem jar­vegsey­ing vofir st÷­ugt yfir ß m÷rkum hins rŠktanlega lands vegna hŠ­ar yfir sjˇ.  Helztu einkenni smßbŠndasamfÚlagsins er offrambo­ vinnuafls, skortur ß vÚltŠkni, litlar framfarir Ý vinnubr÷g­um og erfi­ marka­ssetning.  Landb˙na­urinn er ekki lengur eins ÷ruggur atvinnuvegur vegna st÷­ugs flˇtta fˇlks ˙r sveitunum Ý ■Úttbřli­, ■ˇtt allt a­ 32% vinnuaflsins vŠru bundin Ý honum ßri­ 1984.

SykurrŠktunin er enn ■ß mikilvŠg ß Jamaica, ■ˇtt dregi­ hafi ˙r henni allt frß 19. ÷ld.  N˙ eru a­eins eftir 8 svŠ­i, ■ar sem rŠkta­ur er sykurreyr (1989).  Helztu afur­ir hans er sykur, romm og melassi.  Meira en helmingur uppskerunnar kemur frß plantekrunum en restin frß u.■.b. 25.000 minni framlei­endum, sem skera upp ß milli 3 - 100 tonna ß ßri.  ┴ri­ 1985 nam sykurreyrsuppskeran 2,4 milljˇnum tonna.  Efnahagsbandalag Evrˇpu tryggir Jamaica s÷lu ß 125.000 tonnum af sykri ß ßri og USA 25.000 kaupir 25.000 tonn.  NßlŠgt 7% (9% ß uppskerutÝmanum) vinnuaflsins fŠr tekjur sÝnar  af hef­bundinni sykurframlei­slu.  

Ůeir, sem hafa fl˙i­ land Ý leit a­ betra lÝfi, lÝta ß vinnuna ß plantekrunum sem argasta ■rŠlahald, einkum vegna sÝaukins launamunar milli landb˙na­arverkamanna og nßmamanna Ý bßxÝt- og kalkleirsnßmunum.  Ekki er a­ b˙ast vi­ ■vÝ a­ hlutfalli­ ver­i landb˙na­arverkam÷nnum hagstŠ­ara, ■ar sem laun ß plantekrunum eru 50% af heildarkostna­i en a­eins 3% Ý nßmunum.  Af efnahagsßstŠ­um hefur 5 af 20 sykurverksmi­jum veri­ loka­ frß 1965.  Fjˇrar ■eirra, sem enn ■ß eru Ý gangi, gŠtu ekki ■rifist ßn ni­urgrei­slna frß rÝkinu.  Vegna takmarka­rar vÚlvŠ­ingar er framlei­ni Ý sykurframlei­slu minni ß Jamaica en Ý ÷­rum l÷ndum, sem keppa ß marka­num.  Ůar sem tŠknin er nřtt, fŠst 1 tonn af sykri ˙r 7 tonnum af sykurreyr.  Stjˇrnv÷ld ß Jamaica b÷nnu­u notkun uppskeruvÚla vegna mikils atvinnuleysis. A.m.k. er ekki um vÚlvŠ­ingu a­ rŠ­a annars sta­ar en ß stˇrb˙um.

BananarŠktun er mikilvŠgur og hef­bundinn li­ur Ý landb˙na­num.  Mestur hluti uppskerunnar er fluttur ˙t.  ŮvÝ mi­ur ver­ur oft uppskerubrestur vegna vondra ve­ra og hvirfilvinda.  ┴ri­ 1980 ey­ilag­i hvirfilbylurinn Allen mestan hluta uppskerunnar.  ┴ri­ 1984 nam uppskeran 185.000 tonnum.

Nßmuvinnsla:
  BßxÝtvinnslan hˇfst Ý kringum 1959.  H˙n breytti bŠndasamfÚlaginu og vi­skiptamunstri nřlendutÝmans og enn ■ß ver­a ■jˇ­fÚlagsbreytingar af ■essum v÷ldum.  N˙ ■arf hin vinnuaflsfreka sykurreyrsrŠktun a­ keppa vi­ fjßr- og vinnuaflsfreka nßmavinnslu.  Fullvinnslui­na­ur, sem enn ■ß er ungur, og fer­a■jˇnustan draga lÝka fˇlk ˙r sveitunum.  ┴ri­ 1860 var vita­ um gildi jßrn- og kalkleirsnßmanna, en ■vÝ var ekki sinnt a­ marki fyrr en eftir 1942.  Fyrsta sending bßxÝts fˇr til Kanada ßri­ 1943 og 10 ßrum sÝ­ar hˇf Reynolds bßxÝt˙tflutning frß Ocho Rios;  ßri sÝ­ar hˇf Kaiser ˙tflutning frß Port Kaiser.  BßxÝt- og kalkleirsvinnsla ur­u ß stuttum tÝma mikilvŠgustu atvinnugreinar Jamaica.  ┴ri­ 1983 stˇ­u bßxÝt og kalkleir undir 60% af ˙tflutningsbatanum.  Jamaica er or­in einn mesti ˙tflytjandi bßxÝts Ý heiminum n˙na.  Eyjan sÚr u.■.b. 40% allra ßlvera Ý Nor­ur-AmerÝku fyrir hrßefnum og ■au framlei­a meira en helming alls ßls Ý heiminum.  Jamaica hefur tvo kosti fram yfir a­ra ˙tflytjendur bßxÝts Ý heiminum:  BßxÝtl÷gin eru stutt undir yfirbor­inu og nŠrri str÷ndinni og eyjan er tilt÷lulega skammt frß marka­num Ý Nor­ur-AmerÝku.  Undanfarin ßr (1985- ) hefur samkeppni ß ■essum marka­i og offrambo­  valdi­ erfi­leikum ß Jamaica.

Nßmuvinnslan er rekin af bandarÝskum og kanadÝskum fyrirtŠkjum en meirihluti hlutabrÚfa er Ý eigu landsmanna sjßlfra.  ┴lframlei­slan hefur a­ mestu fari­ fram Ý N.-AmerÝku, ■ar er skortur er ß orku ß Jamaica.  ┴hrif bßxÝtvinnslunnar ß vinnumarka­inn eru lÝtil.  N˙ (1989) starfa u.■.b. 20.000 manns vi­ bßxÝtnßm. Laun fyrir nßmavinnslu eru ■risvar til fjˇrum sinnum hŠrri en Ý ÷­rum starfsgreinum, ■annig a­ st÷rf eru mj÷g eftirsˇtt og ■a­ hefur haft ßhrif ß hinar atvinnugreinarnar.  Lßgmarkslaun Ý bßxÝtnßmunum voru lengi hin s÷mu og saumakonur fengu minnst Ý fataverksmi­junum.

S÷guleg ■rˇun i­na­ar. 
Fyrstu merki um i­nvŠ­ingu eru frß byrjun 19. aldar, ■egar fari­ var a­ byggja sykurmyllur, sem enn ■ß sjßst merki um.  Ůß ur­u ■Šr allt a­ 600 talsins en sk÷mmu eftir sÝ­ustu aldamˇt (1900) voru ■Šr 130 og sykurvinnslan fˇr fram hjß litlum fyrirtŠkjum, sem stundu­u matvŠlaframlei­slu.  Hvert ■essara fyrirtŠkja sß sÚr sjßlft fyrir orku til i­na­arins.  Ůungami­ja framlei­slunnar var sykurinn.  ┴ri­ 1938 nam h˙n tŠpum helmingi framlei­slu i­na­arvara ß Jamaica.  Ůar a­ auki var framleitt romm, bjˇr, maÝsmj÷l, kopra (■urrka­ir kˇkoskjarnar), matarolÝa og tˇbak.  RafvŠ­ingin, sem hˇfst 1923, var­ i­na­inum ekki lyftist÷ng.  Hann efldist fyrst Ý sÝ­ar heimstyrj÷ldinni, ■egar innflutningsh÷ft ollu ■vÝ, a­ eyjaskeggjar ur­u a­ vera sjßlfum sÚr sem nŠgastir um flesta hluti.  Ůß ur­u til i­nfyrirtŠki ß řmsum svi­um, sem framleiddu ß­ur innfluttar v÷rur, s.s. skˇ- og ■urrmjˇlkurverksmi­jur.  ┴ri­ 1947 voru sett l÷g, sem hv÷ttu til framlei­slu vefna­arv÷ru og voru hvetjandi fyrir innlenda og erlenda fjßrfesta.  Strax Ý lok fimmta ßratugarins voru risnar vefna­ar-, le­ur- og umb˙­averksmi­jur auk ßvaxtani­ursu­u.  ═ lok ßrsins 1980 st÷rfu­u u.■.b. 44.000 manns Ý 1200 skrßsettum smßi­nfyrirtŠkjum.  A­eins 500 ■essara fyrirtŠkja veittu 10 e­a fleirum atvinnu.  Alls st÷rfu­u 93.000 manns vi­ framlei­slust÷rf ■etta ßr.

Skipting eftir i­ngreinum kemur bezt Ý ljˇs Ý mannfrekum i­na­i Ý og vi­ Kingston.  Ůar vinna flestir vi­ vefna­ari­na­, matvŠla- og neyzluv÷rui­na­ og jßrn- og elektrˇnÝskan i­na­, sem er rekinn af miklum fj÷lda smßfyrirtŠkja.  ═ sveitunum ber hŠst matvŠla- og neyzluv÷rui­na­.  80% starfa Ý i­na­i eru hjß litlum handi­na­arfyrirtŠkjum, sem skřrir hina lßgu framlei­ni.  U.■.b. helmingur ■eirra, sem starfa vi­ i­na­ eru sjßlfstŠ­ir atvinnurekendur og ■ar af eru tveir ■ri­ju konur, sem ver­a a­ teljast til ■jˇnustugeirans vegna starfa sinna.

Vegna hins mikla atvinnuleysis hefur rÝkisstjˇrnin lagt sig fram um a­ la­a a­ erlent fjßrmagn til uppbyggingar.  Meginßherzlan er l÷g­ ß ˙tflutningsi­na­, sem er tilt÷lulega ˇdřr vegna lßgra launa.  Enn ■ß hefur ekki tekizt a­ kve­a atvinnuleysisdrauginn ni­ur.  B˙izt er vi­, a­ betri tÝmar sÚu framundan vegna samnings vi­ USA um tollfrjßlsan innflutning ß elektrˇnÝskum hlutum.

I­n■rˇunin hefur til ■essa ekki tengzt landb˙na­inum a­ neinu marki.  Uppbygging i­na­ar Ý sveitum hˇfst ekki fyrr en eftir 1970, ■egar fari­ var a­ beita skattaÝvilnunum til hvatningar.  ┴­ur var einungis hŠgt a­ byggja ■ar upp i­na­ ß mj÷g takm÷rku­um svi­um, einkum ■eim, sem tengdust vinnslu landb˙na­arafur­a.  A­rar i­ngreinar nß­u ekki fˇtfestu Ý sveitunum og stundum ur­u aflei­ingarnar ˇŠskilegar og leiddu til aukinna launakrafna Ý landb˙na­i.  Vi­ n˙verandi a­stŠ­ur er tŠpast annars a­ vŠnta en a­ flˇtti fˇlks ˙r sveitunum haldi ßfram um sinn e­a ■ar til tekst a­ koma annars konar skipulagi ß hlutina.  FramtÝ­ i­n■rˇunar ß Jamaica og ÷­rum KarÝbaeyjum liggur Ý aukinni i­nvŠ­ingu landb˙na­arins og aukinni framlei­ni.

Merki um ■rˇun Ý ■essa ßtt er ߊtlun um fj÷lda tˇbaksframlei­enda (me­alstŠr­ 9 ha), sem gŠtu framleitt gŠ­atˇbak fyrir verksmi­jurnar Ý landinu.  Auk ■ess er ߊtla­ a­ efla ni­ursu­u ßvaxta og kj÷tvinnslu.  Ůannig tengist landb˙na­ur og i­na­ur ß ar­vŠnlegan hßtt.

UtanrÝkisvi­skipti:
  MikilvŠgasta vi­skiptaland Jamaica er USA.  Heildarver­mŠti v÷ruvi­skipta milli landanna ßri­ 1984 nam 907 milljˇnum US$, sem voru 48% utanrÝkisvi­skipta Jamaica.  Innflutningur:  40% frß USA, 14% frß Hollenzku Antilleyjum, 10% frß Efnahags-bandalagsl÷ndum (helmingur frß Bretlandi og Nor­ur ═rlandi), 10% frß Venez˙ela, MexÝkˇ og BrasilÝu.  Miklar vonir voru bundnar vi­ frÝverzlunarsamning fyrrum brezkra nřlendna Ý Vestur-IndÝum, sem fyrst (1968) var nefndur CARIFTA en CARICOM eftir 1973.  SamkvŠmt ■essum samningi mß flytja allt a­ 90% vara tollfrjßlst innan frÝsvŠ­isins.  Hinga­ til hefur fremur dregi­ ˙r mikilvŠgi ■essa samnings fyrir Jamaica.

Fer­a■jˇnustan gegnir Š mikilvŠgara hlutverki.  Fj÷ldi fer­amanna eykst, var 600 ■˙s. ßri­ 1989.  Ůß var Jamaica Ý fjˇr­a sŠti sem fer­a■jˇnustuland Ý KarÝbahafi ß eftir Puerto Rico, Bahamaeyjum og Dˇminikanska lř­veldinu.  Megin■ungi a­sˇknar fer­amanna liggur ß nor­urstr÷ndinni; a­eins fjˇr­ungur fer­amannanna heimsŠkir Kingston.  Meira en ■rÝr fjˇr­u hlutar fer­amannanna, sem heimsˇttu Jamaica ßri­ 1985 (skemmtifer­askip ekki me­talin), komu frß USA, 15% frß Kanada og r˙mlega 5% frß Evrˇpu, ■rßtt fyrir mikla auglřsinga- og kynningarstarfsemi ■ar ß undangengnum ßrum.
RÝkisstjˇrnin hefur gert uppbyggingu fer­a■jˇnustunnar au­veldari me­ ■vÝ a­ fella ni­ur tolla ß efnisv÷rum til nř-, endur- og vi­bygginga hˇtela og ■ar a­ auki lŠkka­ skatta ß řmsa ■Štti greinarinnar.  Fer­amßlarß­ eyjarinnar annast millig÷ngu um efniskaup til hˇtelbygginga og ˙tvegun vinnuafls.  SamkvŠmt ߊtlunum rÝkistjˇrnarinnar ver­a stŠrri svŠ­i vi­ Montegoflˇa bygg­ fyrir fer­a■jˇnustuna Ý framtÝ­inni (1989).  Ůar ver­ur bygg­ a­sta­a fyrir 1500 manna rß­stefnur.  Heildarkostna­ur er ߊtla­ur 550 millj. Jamaica $.  Gistirřmi i landinu er n˙ (1989) fyrir 22.000 gesti, ■ar af eru ■rÝr fjˇr­u hlutar Ý tŠplega 100 hˇtelum og fjˇr­ungur Ý sumarh˙sum.  PˇlitÝsk spenna Ý landinu hefur tÝ­um gert erlendum fer­am÷nnum erfitt a­ komast lei­ar sinnar og sÝ­an BandarÝkjamenn fˇru a­ taka aukinn ■ßtt Ý bßxÝtvinnslunni, hefur and˙­ gegn fer­am÷nnum frß USA aukizt verulega.  "Black Power" hreyfingin beitti sÚr gegn og frŠddi fˇlk um ar­rßn BandarÝkjamanna ß eyjunni og kynti undir hatri ß hvÝtu fˇlki.  Eftir a­ rÝkisstjˇrn Seaga tˇk vi­ ßri­ 1980 hefur dregi­ ˙r ■essari ■rˇun.

Vinnsla bßxÝts og einkum kalkleirs hefur vÝ­a komi­ Ý veg fyrir frekari ■rˇun fer­a■jˇnustu ß eyjunni.  Ocho Rios ß nor­urstr÷ndinni er gl÷ggt dŠmi um ■a­.  Ůar var bygg­ ˙tskipunarh÷fn fyrir bßxÝt me­ ÷llu, sem slÝku fylgir, bßxÝtryki og risaflutningaskipum, sem eru sjˇnmengun vi­ fallega ba­str÷nd.

═b˙ar voru 2,4 milljˇnir 1985, 216 manns ß km2.  ┴ Puerto Rico b˙a fleiri ß km2, e­a 370.  ═b˙afj÷lgun ß Jamaica er tilt÷lulega nřtilkomin.  H˙n kom Ý kj÷lfar fj÷lgunar fŠ­inga og mj÷g ÷rt minnkandi barnadau­a.  Frß 1891 (640 ■˙s. Ýb) ■refalda­ist Ýb˙afj÷ldin ■rßtt fyrir mikinn brottflutning fˇlks um aldamˇtin og frß 1965 til 1975 nam fj÷lgunin 25%.  Frß 1970 er fj÷ldi Ý yngri ßrg÷ngunum mestur, ßri­ 1985 voru 49,2% Ýb˙anna yngri en tvÝtugir. 

Fj÷ldi eyjaskeggja af afrÝsku bergi brotnir fengu vinnu vi­ gr÷ft Panamaskur­arins og a­rir fluttu til annarra sta­a Ý Mi­-AmerÝku (einkum Costa Rica) og fengu ■ar vinnu ß bananaekrunum e­a vi­ jßrnbrauta-lagningu og ß K˙bu fengu menn vinnu vi­ sykuruppskeruna.  Margir fluttu til USA.  ┴ ßra-bilinu 1981 - 1921 fluttu 146 ■˙s. ˙r landi.  Ůa­ samsvarar 7000 ß ßri.  Ínnur bylgja ˙tflytj-enda reis a­ lokinni seinni heimstryj÷ldinni.  Ůß fluttu 10% ■jˇ­arinnar til Bretlands.  ┴ ßrunum 1965 til 1970 fluttu 26 ■˙s. manns af landi brott ß ßri.  N˙ er ekki lengur m÷gulegt a­ setjast a­ Ý Bretlandi, svo a­ stefnan er tekin ß USA og Kanada.  ┴ri­ 1984 fluttu u.■.b. 20 ■˙s. til USA og 2500 til Kanada.  Ůessi ■rˇun er Jamaica mj÷g ˇhagstŠ­, ■vÝ a­ flestir hinna brottfluttu voru vinnandi, u.■.b 60% h÷f­u lŠrt til starfa ß undanf÷rnum 15 ßrum ■ar ß undan.  Tveir ■ri­ju hlutar hinna brottfluttu voru ß aldrinum 10 - 39 ßra.

Jaimaicab˙ar, sem vinna Ý USA, senda ßrlega heim sem svarar 400 millj. ikr. og ■a­ hefur sitt a­ segja fyrir efnahagslÝfi­ ß eyjunni.

Ůrßtt fyrir ■ennan mikla brottflutning fˇlks, hefur stjˇrnv÷ldum ekki tekizt a­ nß t÷kum ß atvinnuleysisvandanum.  ═ kj÷lfar fj÷lgunar fŠ­inga ß sj÷tta og sj÷unda ßratugnum kom fleira fˇlk inn ß vinnumarka­inn en ß­ur.  Atvinnuleysi jˇkst Ý borgum og bŠjum og ßri­ 1984 var a­ 25,4%, sem var langt umfram me­altali­ ß allri eyjunni.  Mest ber ß atvinnuleysi me­al ungra kvenna, einkum Ý Kingston, ■ar sem landflˇttinn er mest ßberandi.  Meira en ■ri­jungur allra atvinnulausra břr Ý Stˇr-Kingston.

Kyn■ßttaskipting.
  U.■.b. 80% Ýb˙anna eru svartir, 17% eru kynblendingar (m˙lattar).  Ůessi mikli fj÷ldi ■eld÷kks fˇlks ß uppruna sinn Ý miklum innflutningi svertingja frß AfrÝku til a­ vinna ß plantekrunum sem ■rŠlar.  ┴ ■eim tÝma var Jamaica meginmi­st÷­ ■rŠlas÷lunnar Ý Vestur-IndÝum.  Eftir afnßm ■rŠlahaldsins ßri­ 1833 fˇru indverskir verkamenn a­ vinna ß sykurekrunum Ý auknum mŠli.  Indverjar ß Jamaica eru tilt÷lulega fßir Ý samanbur­i vi­ fj÷lda ■eirra ß Trinidad og Ý Guayana.  Verzlun og vi­skipti, einkum smŠrri fyrirtŠkin eru Ý h÷ndum KÝnverja.  LÝbanonb˙ar, sem fluttust til Jamaica eftir seinni heimstyrj÷ldina, hafa komi­ sÚr fyrir Ý verzlun og i­na­i.  KÝnverjar og LÝbanar nß samt ekki fullu 1% Ýb˙afj÷ldans.  HerrastÚtt hinna hvÝtu er lÝka undir 1% af heildarfj÷ldanum.  Hin mikla kynbl÷ndun kemur greinilega fram Ý mismunandi h÷rundslit Ýb˙anna (lÝkt og mj÷g vÝ­a ß KarÝbaeyjum).  Mˇ­urmßl Jamaicab˙a er enska en oft heyrist "Patios" ß marka­storgunum.  ■a­ er mßllřzka innfŠddra, sem er mj÷g torskilin ˙tlendingum.

Tr˙arbr÷g­.  MˇtmŠlendameirihlutinn skiptist Ý fj÷lda sÚrtr˙ars÷fnu­a.  Auk angilkana, baptista og katˇlskra eru ■ar hind˙ar, m˙slimar og gy­ingar.  Margir tr˙flokkar byggja ß afrÝskri nßtt˙rutr˙.  Me­al tr˙flokkanna eru rastafarar mest ßberandi.  ┌tlitseinkenni ■eirra eru sÝtt margflÚtta­ hßr og ullarh˙fur Ý einkennislitunum sv÷rtu, rau­u, gullnu og grŠnu.  Nafni­ äRastafari" er leitt af or­unum äRas Tafari".  Svo hÚt einn keisara E■ݡpÝu, Haile Selassie, ß­ur en hann var krřndur ßri­ 1930.  Ůa­ ßr hefur s÷mu ■ř­ingu fyrir rastafara og fŠ­ingarßr Krists fyrir hina kristnu.  Haile Selassie var­ ■ß herra ■eirra og meistari, hinn ˙tvaldi, og E■ݡpÝa fyrirheitna landi­, sem rastafarar vilja hverfa til aftur.  Heilunarkenningar stofnanda sÚrtr˙arflokksins, Mark˙sar Garvey, eru andstŠ­ar ■vÝ, sem hvÝtir menn kenna og skˇlauppeldi.

Reggae:  Ůetta tˇnlistarlega tjßningarform er upprunni­ ß Jamaica og hefur brei­zt ˙t til USA og Vestur-Evrˇpu.  Ůa­ er blanda af tˇnlist indÝßna, Evrˇpub˙a og AfrÝkub˙a.  Reggae ■řddi ß­ur hßtÝ­ ß Jamaica.  Ůa­ ■rˇa­ist upp ˙r Mento (spŠnska: mentar = nefna, minnast ß), sem er einhver elzta ■jˇ­lagatˇnlist Jamaica.  ┴ eyjunni eru nßin tengsl milli Reggae og rastafaritr˙arinnar.  Ljˇ­in eru tr˙arlegs- og stjˇrnmßlalegs e­lis.  Barßttan gegn yfirrß­um hvÝtra og efling sjßlfsvitundar hinna ■eld÷kku eru vinsŠlt yrkisefni Ý ljˇ­um vi­ reggae-l÷gin.  FrŠgustu flytjendur reggae voru og eru Bob Marley (1945-1981), Peter Tosh (1944-1987), Max Romeo og hljˇmsveitirnar The Wailers og Third world.  Ůekktasta lag og ljˇ­ Ý reggae˙tgßfu er ■jˇ­fÚlagsßdeila rastafaranna, sem Bob Marley s÷ng, "Get Up - Stand Up".

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM