Peking Beijing sko­unarvert KÝna,
Flag of China

N┴GR. BEIJING FJĂR BEIJING . .

PEKING - BEIJING
SKOđUNARVERđIR STAđIR
.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

**Tianan Men Guangchang (Tianan Men-torgi­ = Torg hli­s hins himneska fri­ar) Ý mi­ri borginni var gert ßri­ 1651 og stŠkka­ Ý r˙mlega 40 ha ßri­ 1958.  ┴ ■vÝ fara fram alls konar fj÷ldasamkomur, einkum tengdar ■jˇ­hßtÝ­ardegi kÝnverja, 1. oktober.  Torgi­ er u.■.b. vi­ mi­jan nor­ur-su­ur ÷xul borgarinnar.  Ůa­ nŠr nyrzt a­ ytri m˙rum g÷mlu Keisaraborgarinnar, hinu stˇrfenglega Hli­i hins himneska fri­ar.  N˙verandi steinhli­ var byggt ßri­ 1651 Ý sta­ eldra trÚhli­s, sem brann.  Mi­hli­i­ (5 alls) var Štla­ keisar-anum einum, ■egar hann heimsˇtti himnamusteri­ til a­ fŠra fˇrnir og bi­ja um gˇ­a uppskeru e­a ■egar hann yfirgaf h÷fu­borgina til fer­alaga um rÝki sitt.

Allra sy­st ß Tianan Men-torginu er Qian Men (Fremra hli­; ß­ur Zhengyang).  Ůa­ var eitt sinn hluti m˙rsins ß milli Tatara- og KÝnverjaborga en stendur n˙ stakt vi­ brei­a g÷tuna, sem lß fyrrum me­fram honum til vesturs og austurs.  Vestan torgsins er Stˇra ■jˇ­arh÷llin (1958) me­ stˇrum samkomus÷lum (10.000 sŠti Ý ■eim stŠrsta), leikh˙si og ■jˇnustuherbergjum ■jˇ­■ingsins.

┴ri­ 1958 var byggingu KÝnverska s÷gu- og byltingarsafnsins loki­ austanvert vi­ torgi­.  ═ tveimur deildum er rakin saga KÝna frß upphafi til ËpÝumstrÝ­sins (1839-1842) og sagan sÝ­an ■ß til n˙tÝmans.

┴ mi­ju torginu gnŠfir Minnismerki­ um hetjur ■jˇ­arinnar (1958), 36 m hßr einsteinungur me­ textum Maˇs ß nor­urhli­ og Tshou En-lais ß su­ur-hli­.  ┴ s÷kkli ■ess eru lßgmyndir frß byltingunni.

Beint aftan vi­ minnismerki­ er grafhřsi Maˇs, ■ar sem smur­ur lÝkami hans liggur Ý glerkistu (CITS skipuleggur tvŠr heimsˇknir Ý hverri viku).  Me­-fram torginu sunnanver­u til austurs og vesturs liggur brei­gatan Xi Chang An Jie.

SÚ fari­ um Hli­ hins himneska fri­ar til nor­urs er fyrst komi­ inn Ý gar­, ■ar sem strÝ­sf÷ngum Ming- og Qing-keisaranna var haldi­, og sÝ­an Ý gegnum Duan Men (Duan-hli­i­) inn ß Ýlangt torg, sem endar vi­ Vu-hli­i­, a­alinngang Forbo­nu borgarinnar.  Vestan ■essa torgs er Zhongshan Gongyuan (Sun-Yat-sen-gar­urinn), skÝr­ur eftir stofnanda fyrsta kÝnverska lř­veldisins, sem tˇk sÚr nafni­ Sun Zhongshan Ý Japan.  Ůegar gengi­ er Ý gegnum gar­inn Štti a­ gefa sÚrtakan gaum a­ minnismerki Sun Yat-sen, fallegu laufskßlunum og altari uppskeru og jar­ar (15.÷ld).  Vi­ austurhli­ torgsins er Minzu Wengua Gong (menningarh÷ll verkamannanna) umkringd g÷r­um.  Inni Ý henni er ßamusteri Tai Miao.


**Forbo­na borgin (Zijincheng), hin eiginlega keisarah÷ll (Gugong), sem er n˙ hallarsafn, nŠr yfir meira en 110 ha.  Umhverfis hana er 50 m brei­ur skur­ur fullur af vatni og 10,7 m hßr m˙r.  ┴ d÷gum Yuan-Šttarinnar stˇ­ ■ar fyrsta h÷llin, sem Ming-keisarinn Yongle (1403-1424) lÚt endurnřja fullkomlega ß ßrunum 1407-1420.

Wu Men (Mi­dagshli­i­) er krřnt fimm laufskßlum me­ gulum ■÷kum.  Ůa­ er su­urinngangurinn og hi­ stŠrsta hinna fj÷gurra hli­a hallarsvŠ­isins.  Hli­i­ var byggt ßri­ 1420 og endurnřja­ ßrin 1647 og 1801.  Nor­an Wu Men er stˇr steinlag­ur h˙sagar­ur, ■ar sem fimm marmarabrřr br˙a Gull-vatnsßna.  Bß­um megin gar­sins voru keisarab˙­irnar undir ■aki langra ganga.  Vi­ hßtÝ­leg tŠkifŠri komu vir­ingarmenn ■essa lei­ inn Ý Forbo­nu borgina, hermenn um vesturhli­i­ og almennir embŠttismenn um austurhli­i­.

Nor­an vi­ torgi­ opnast Taihe Men (Hli­ hins mesta samhljˇms) inn Ý fyrstu og stŠrstu hßtÝ­arh÷llina, Taihe Dian (H÷ll hßmarkssamhljˇmsins), sem var upprunalega bygg­ ßri­1669 og endurnřju­ 1765.  Hin 64 m langa, 35 m brei­a og 26,5 m hßa h÷ll var krřningarsalur og keisararnir notu­u hann vi­ sÚrst÷k tŠkifŠri.  H˙n stendur uppi ß ■riggja ■repa marmarapalli.  Fyrir ofan marmarastÚttina, sem er skreytt drekum og f÷nix, eru tßkn orkunnar (bronz-skjaldb÷kur), langlÝfis (bronztr÷nur) og rÚttlŠtis og miskunnar keisaranna (sˇl-˙r og keisaralegur kornmŠlir).

┴ pallinum ß bak vi­ Taihe Dian er Zhonghe Dian, (H÷ll fullkomins samrŠmis), ■ar sem keisararnir gengust undir sÝ­asta undirb˙ning opinberra athafna og sko­un nřrra kornuppskerna.  Bak vi­ Zhonghe Dian er hin ■ri­ja stˇru hallanna, Baohe Dian (H÷ll var­veizlu samrŠmisins; endurnřju­ 1765), ■ar sem keisararnir tˇku ß mˇti Šttafurstunum og veittu afbur­anemendum vi­urkenningar.  Hallirnar ■rjßr eru ˙r l÷kku­um vi­i me­ gulum tÝgulsteina■÷kum.

Nor­an hßtÝ­ahallanna er Qiangqing Men (Hli­ hins himneska hreinleika), sem opnar lei­ til inngar­s Forbo­nu borgarinnar.  Ůa­an liggur lei­ um hli­ til hŠgri a­ Dong Liu Gong (austurh÷llunum sex), sem voru a­ mestu leyti Štla­ar konum keisarafj÷lskyldnanna, og a­ Zhai Gong (H÷ll hˇfseminnar; Yongzheng keisari bygg­i hana ßri­ 1731).  Ůarna er lÝka Ningshou Gong (H÷ll fri­ar og langlÝfis), sem Qianlong keisari lÚt reisa sÚr til ellißranna.  Keisaraekkjan Cixi Štla­i a­ draga sig Ý hlÚ ■ar eftir a­ Guangxi keisari tˇk vi­ kr˙nunni.  ═ ■essum hluta Forbo­nu borgarinnar eru n˙ s÷fn keramÝkmuna, mßlverka, bronzmuna og dřrgripa keisaranna.

Gangurinn vestan Qiangqing Men liggur a­ Yangxin Dian (H÷ll andans), sem var a­allega vinnusta­ur og fundarherbergi keisaranna, og a­ Xi Liu Gong (vesturh÷llunum sex), ■ar sem Ýb˙­ir maka og ekkna keisaranna voru.

Changchun Gong (H÷ll hins eilÝfa vors) eru fallegar veggmyndir ˙r kÝnversku smßs÷gunni "Draumur rau­a herbergisins".  Ůar bjˇ keisaraekkjan Cixi ß valdatÝma Tongzhe (1862-1875)

Nor­an Qiangqing Men eru Hou San Gong (Bakhallirnar ■rjßr):  Qiangqing Gong (H÷ll hins himneska hreinleika), sem var svefnsta­ur Ming- og fyrstu Qing-keisaranna, en var notu­ sÝ­ar fyrir veizlur og mˇtt÷kur.  ┴ri­ 1922 fˇr ■ar fram hjˇnavÝgsla sÝ­asta Qing-keisarans, Puyi;  Jiaotai Dian (H÷ll sameiningarinnar; 1420; endurnřju­ 1655) var upprunalega krřningar-salur og var­veizlusta­ur keisarainnsiglisins;  Kunning Gong (H÷ll jar­-neskrar rˇsemdar) bjuggu Ming-keysaraynjurnar.  Hli­arsalur Ý austurßlmunni var br˙­kaupsherbergi ■riggja Qing-keisara.  Ůar voru gu­unum lÝka fŠr­ar fˇrnir.

Nor­ar, ne­an Kunning Men (Hli­s jar­neskrar rˇsemdar) er keisara-gar­urinn Yuhua Yuan, sem var ger­ur ß Ming-tÝmanum og var Štla­ur keisaranum og hir­ hans.  SÚ fari­ um tv÷ lÝtil hli­ Ý nor­urhluta hans, blasir vi­ hi­ brei­a 'Hli­ gu­legs hugrekkis', Shenwu Men (1420).  ═ ■vÝ voru bjalla og bumbur, sem nota­ar voru til a­ gefa tÝmamerki fyrir hir­ina.

Bezta ˙tsřni­ yfir hallasvŠ­i­ er frß Kolahˇllinn (Mei Shan e­a Jing Shan = K÷gunarhˇll).  HŠ­in er rÚtt nor­an 'Hli­s hins gu­lega hugrekkis'.  H˙n var­ til ß 13. ÷ld, ■egar jar­vegi ˙r virkisgr÷funum var hr˙ga­ upp, og er hŠsti sta­ur lystigar­sins.  TrÚ­, sem sÝ­asti Ming-keisarinn hengdi sig Ý ßri­ 1644 eftir a­ Mands˙raherinn haf­i lagt rÝki hans undir sig, stendur enn ■ß.  Sagt er a­ keisarinn hafi fali­ kolabirg­ir sÝnar Ý hˇlnum ßn ■ess a­ ■a­ sÚ sta­fest.


Bei Hai Gongyuan (Gar­ur Nor­urvatns) er vestan Kolahˇlsins.  Hann hefur veri­ vinsŠlasti ˙tivistarsta­ur Beijing um aldir.  Nor­urvatn (Bei Hai) tengist ÷­rum tveimur v÷tnum nor­vestan og vestan Forbo­nu borgarinnar.  SvŠ­i­ Ý kringum hin v÷tnin tv÷, Zhong Hai (Mi­vatn) og Nan Hai (Su­ur-vatn), er loka­ almenningi, ■vÝ a­ ■ar b˙a margir stjˇrnmßlaforingjar landsins.  Umhverfis v÷tnin eru fagrir gar­ar, vÝ­itrÚ standa ß vatnsb÷kkunum og margir stÝgar liggja um gar­ana.

Upprunalega var Nor­urvatnsgar­urinn ger­ur ß 10. ÷ld en endurskipu-lag­ur ß tÝmum Qing-keisarans Qianlong (1736-1796).  ═ kj÷lfar mikillar vinnu vi­ lagfŠringar Ý gar­inum hafa m÷rg musteri veri­ opnu­ almenningi.


Tuancheng (Kringlˇtta borgin), rÚtt vi­ su­urinnganginn, er kjarni hins gamla Da Du (oft endurnřja­).  M˙rarnir eru frß 1417, g÷mlu, hvÝtu v÷lsku fururnar eru sag­ar enn ■ß eldri.  ═ laufskßlunum eru haldnar listsřningar af og til.

Qiong Hua (HortensÝueyja) er Ý su­urhluta Nor­urvatns.  ┴ henni gnŠfir Baita, hvÝt dagˇba (helgidˇmaskrÝni B˙dda e­a annarra heilagra b˙dda-manna), sem var bygg­ Ý tÝbetskum stÝl Ý tilefni heimsˇknar Dalai Lama 1651 ß r˙stum eldri hallar.  ┴ eyjunni eru fleiri hallir, paldrar og laufskßlar.  ┌tsřni til Wulong Ting (Fimmdrekaskßlans) ß nor­urbakka vatnsins er fallegt frß yfirbygg­um, bug­ˇttum gangstÝg ß nor­anver­ri eyjunni.

═ vesturhluta fyrrum Tararaborgarinnar, u.■.b. 2 km vestan Nor­urvatns, er Baita Si (Hof hvÝtu dagˇbunnar) Ý tÝbetskum stÝl.  Hofi­ er frß d÷gum Yuan-Šttarinnar og var endurnřja­ fyrir sk÷mmu.  Ůar eru b˙ddalÝkneski, tÝbetsk mßlverk, gamlar s˙trur (b˙ddahandrit; samt÷l B˙dda) og fleiri munir, sem uppg÷tvu­ust vi­ endurnřjunarvinnuna.


═ su­austurhluta 'KÝnverjaborgarinnar' g÷mlu, 3,5 km su­austan 'Hli­s hins himneska fri­ar' er **Tian Tan (Himinhofi­: Himnaaltari­), sem Yongle keisari lÚt reisa ßri­ 1420.  ┴ri­ 1753 var ■a­ endurnřja­ og sÝ­ar var ■a­ oft laga­ og fegra­.  Allt til ßrisins 1912 var ■a­ loka­ almenningi, ■ar sem ■a­ var helga­ dřrkun himinsins.  Keisarinn, sonur himinsins, var hinn eini, sem fÚkk a­ stÝga ■ar ni­ur fŠti.  M˙rinn umhverfis hofi­ er ßvalur a­ nor­anver­u og hornˇttur a­ sunnan.  Bezt er a­ fara um Xitian Men (Vestra himinshli­i­) a­ innri m˙runum, sem eru Ý sama formi og hinn ytri.  Qinian Dian (BŠnah÷ll fyrir gˇ­ri uppskeru) brann, ■egar eldingu laust ni­ur Ý hana ßri­ 1889.  H˙n var strax bygg­ upp aftur eftir g÷mlum teikningum (ßn nagla).  H˙n er 37,5 m hß og stendur ß hringlaga grunni ß ■ref÷ldum marmarapalli.  Yfir ■remur skŠrblßum ■÷kum hennar gnŠfir gylltur k˙pull.  Huangqiongqu (keisaralega himinhvolfi­) er frß 1630 (endurnřja­ 1753).  Ůa­ er 19,3 m hßtt og ß ■vÝ hvÝlir gullk˙lu■ak.

Huanqiu Tan (Altari himinhvolfsins) er umgirt ferhyrningslaga ytri- og kringlˇttum innri m˙r.  Hljˇmbur­urinn me­fram innri m˙rnum er slÝkur, a­ leggi fˇlk eyra a­ honum, heyrir ■a­ jafnvel hljˇ­skraf hinum megin vi­ hofi­.

Vestanvert vi­ og andspŠnis Tian Tan var eitt sinn mikilvŠgt hof, sem var helga­ akuryrkju.  Ůa­ var­ a­ vÝkja fyrir Ý■rˇttavelli og sundlaug.

═ su­vesturhluta mi­borgarinnar er Fayuan Si (musteri lindar laganna), 3 km su­vestan 'Hli­s hins himneska fri­ar' Ý grennd vi­ Qingzhen Si (Hof hreinleikans),  mosku, sem var stofnu­ ß Song-tÝmanum.  Musteri­ er frß tÝma Tang-Šttarinnar (oft endurnřja­) og er ■vÝ hi­ elzta sinnar tegundar Ý borginni.  Inni Ý ■vÝ eru b˙ddalÝkneski, trÚskur­arverk og dřrmŠt handrit (hŠgt a­ sko­a).  B˙ddaskˇlinn er lÝka Ý musterinu.

═ fyrrum sendirß­ahverfinu, austan Tianan-Men-torgs, sem boxarar (leynifÚlag hnefarÚttar-byltingarmanna) rÚ­ust inn Ý ßri­ 1900, voru erlend sendirß­ til ßrsins 1949.  Ůar standa einu h˙sin Ý evrˇpskum stÝl, a­ hluta Ý gˇ­u ßstandi, ■ˇtt ■au hafi margoft ey­ilagzt.  Nokkur ■eirra eru gestab˙st-a­ir rÝkisstjˇrnarinnar.


Yonghe Gong e­a Yung He Gung lamahofi­ Ý nor­austanver­ri borg-inni, 5 km frß Tianan Men-torgi var fŠ­ingarsta­ur og h÷ll sÝ­ar ver­andi Qing-keisarans, Yongzheng.  H÷llin var upprunalega bygg­ ßri­ 1694.  Sam-kvŠmt hef­um var henni breytt a­ hluta Ý musteri eftir krřningu Yongzhengs ßri­ 1723.  Sß hluti hallarinnar, sem var Štla­ur keisaranum, brann til kaldra kola  ßri­ 1725 en hofhlutinn slapp.  Hofi­ hefur veri­ mi­st÷­ rannsˇkna lamafrŠ­a sÝ­an 1744.  Ůar b˙a og starfa enn ■ß nokkrir munkar.  Ůetta lama-klaustur var lagfŠrt og endurnřja­ ß ßrunum 1979-81.  ═ s÷lunum fimm eru b˙ddalÝkneski og Ý hli­arskßlum eru nokkrar sÚrstŠ­ar, tÝbetskar bronzstyttur og tankas.  ═ gul■ektri 'H÷ll hins eilÝfa samrŠmis' er stytta af stofnanda regl-unnar, Zongkapa.  ═ skßla 'Hinna tÝu■˙sund hamingja' er nŠrri 23 m hßtt Maitreya-lÝkneski ˙r tÝbetskum sandelvi­i (18.÷ld).

Konf˙sÝusarmusteri­ (Kong Miao), vestan vi­ og andspŠnis lamahofinu er n˙ H÷fu­borgarsafni­ (m.a. forleifar).  ═ inngar­inum eru steint÷flur (nokkrar frß Yuan-tÝmanum) me­ n÷fnum allra ■eirra, sem stˇ­ust opinber prˇf, sem voru haldin ß ■riggja ßra fresti.  HßtÝ­ir til hei­urs Konf˙sÝusi og lŠrisveinum hans eru haldnar Ý musterinu ■risvar ß ßri.

Trumbuturninn (Gu Lou; bygg­ur 1272; n˙verandi mynd frß 1420) og Bj÷lluturninn (Zhong Lou) e­a 'Hof stˇru bj÷llunnar' (Dazhong Si) eru me­al sko­unarver­ra sta­a Beijing.  Ůeir standame­ 100 m millibili um mi­bik nor­anver­rar mi­borgarinnar.  ═ Trumbuturninum var bari­ ß risatrumbu vi­ vaktaskipti hverja nˇtt.  Ůeir eru frß tÝmum Yuan-Šttarinnar og voru endur-nřja­ir eftir bruna ßri­ 1745.  Bj÷lluturninn tˇk nafn af r˙mlega 46 tonna *bronsbj÷llu, sem var steypt ßri­ 1406 og er tali­ afreksverk Ý mßlmsteypu.  ┴ bj÷llunni eru 220.000 tßkn ˙r Lˇtus- og demanta s˙tra-handritum b˙ddadˇmsins.  ═ forgar­i turnsins eru margar litlar bj÷llur.

Dřragar­urinn vi­ nor­vesturja­ar borgarinnar er heimsˇknar vir­i.  Ůar var ß­ur keisaralegur lystigar­ur ß Ming-tÝmanum en dřragar­ur sÝ­an ß Qing-tÝmanum, frŠgur fyrir stˇru bambusbirnina (panda).

Skammt vestan dřragar­sins er Zizhu Yuan (Gar­ur purpurabambuss-ins.  Ůar eru ■rjßr mannger­ar tjarnir frß Yuan-tÝmanum.  Gar­urinn er vinsŠll ˙tivistarsta­ur, einkum, ■egar lˇtusblˇmin blˇmstra ß sumrin.

Nor­an dřragar­sins er
Wu Ta Si (Hof hinna fimm pagˇda; 1473), eftirmynd demantahofsins Ý Nor­ur-Indlandi.  Ne­ri hluti ■ess er skreyttur fl÷tum lßgmyndum og h÷ggmyndum (dřr, blˇm, sanskrÝtßletranir).

A­rir sko­unarver­ir sta­ir Ý Beijing eru ÷lturu sˇlarinnar (Ý austanv. borginni), tunglsins (Ý vestanv. borginni) og jar­arinnar (Ý nor­anv. borginni), Lu-Xun-bˇkmenntasafni­, Hersafni­, Nßtt˙rus÷gusafni­, Listasafni­ og Menningarh÷ll ■jˇ­arbrotanna.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM