TÝbet KÝna,
Flag of China

Meira

T═BET
K═NA

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

TÝbet heitir Bodjul ß tÝbetsku.  Ůa­ er me­al fegurstu svŠ­a jar­ar og sveipa­ hulu dul˙­ar.  LandamŠri TÝbets eru greinilega merkt ß landakortum en ■jˇ­irnar, sem ■ar eiga hlut a­, hafa mj÷g mismunandi stjˇrnmßlalegar sko­anir ß ■eim.  TÝbetar segja landi­ teygjast milli 28░-38░N og 79░-102░A samkvŠmt s÷gulegri hef­.  Ůetta landsvŠ­i nŠr yfir u.■.b. 3,2 milljˇnir km▓ og skiptist upprunalega Ý hÚru­in ▄-Tsang (Mi­-TÝbet), Amdo og Kham.  Eftir a­ herir KÝnverska al■ř­ulř­veldisins l÷g­u ■a­ undir sig var ■a­ innlima­ Ý KÝna ßri­ 1951.  Mi­-TÝbet var lřst sjßlfstjˇrnarhÚra­ ßri­ 1965 og nefnt Xizang.

Vegna hinnar ˇvenjulegu legu TÝbets svo hßtt yfir sjˇ (3000-5900 m) er landi­ oft kalla­ äŮak heimsins".  Vestan og nor­an ■essarar hŠstu og stŠrstu hßslÚttu jar­ar eru hÚr um bil ˇbygg­ar steppur og ey­imerkur.  Bygg­in er a­ mestu Ý tilt÷lulega frjˇs÷mum hßd÷lum (3900 m.y.s.) su­urhlutans, Ý Tsangpo (Brahmaputra) milli Transhimalaja og Himalaja (Mt. Everest, 8848m; ß landamŠrunum a­ Nepal).

Me­alhitinn Ý su­urhlutanum liggur ß milli 25░C ß sumrin og -15░C ß veturna.  ┴ nor­urslÚttunni, ■ar sem stˇrhrÝ­ir og sandstormar geisa oft vikum saman, getur hitastigi­ fari­ ni­ur fyrir -50░C.  ═ su­urhlutanum eru upptakakvÝslar ßnna Indus og ■verßr hennar Sutlej, Brahmaputra (Tsangpo ß tÝbetsku), Irawadi (Irrawaddy), SaluŰn (Salween) og Mekong (kÝnv. Lan Tsang).  Efri hluti Jangtsekiang myndar landamŠrin milli TÝbets og hÚra­sins Szetshuan (Sichuan).

═b˙afj÷ldi sjßlfstjˇrnarsvŠ­isins TÝbet (Xizang) er u.■.b. 3 milljˇnir (2 milljˇnir TÝbeta, 200.000 b˙setukÝnverjar og 300.000 hermenn kÝnverska frelsishersins).  A­alatvinnuvegur er kvikfjßrrŠkt (jak-uxar, geitur, sau­fÚ, hestar, asnar o.fl.).  Fjˇr­ungur Ýb˙anna er hir­ingjar.  A­alafrakstur jar­rŠkt-ar er bygg (rŠkta­ Ý allt a­ 4000 m hŠ­ Ý nor­urhlutanum), hveiti, ßvextir, kart÷flur og hř­isßvextir.  ═ su­austurhlutanum, ■ar sem er hlřrra, er a­ auki rŠkta­ur sykurreyr og hrÝsgrjˇn.

TÝbetar halla sÚr a­ tÝbetskri Buddhatr˙, Lamatr˙, sem er blanda af Buddha- og andatr˙ (tr˙ ß t÷fra; fj÷ldi klaustra).  Andlegur lei­togi TÝbeta er Dalai Lama (Hafsjˇr ■ekkingar), sem sÝ­ast lÝkamna­ist Ý fjˇrtßnda skipti Ý Tenzin Gyatso (f. 1935).  Hann fl˙­i frß TÝbet ßri­ 1959 og břr sem flˇttama­ur Ý indverska fjalla■orpinu Dharamsala Ý Nangra-hÚra­i.

┴ 7. ÷ld e.Kr. var stofna­ b˙ddÝskt konungsrÝki Ý TÝbet, sem var­ brßtt herna­arlega sterkt.  ┴ 9. og 10. ÷ld var­ Lamatr˙in Buddhatr˙nni yfirsterkari.  Lei­togar nřja si­arins ur­u jafnframt veraldlegir lei­togar landsins.  KÝnverskra ßhrifa fˇr a­ gŠta ß 14. ÷ld.  ┴ri­ 1642 stofna­i hinn fimmti Dalai Lama prestaveldisrÝki.  ┴ 18./19. ÷ld uxu ßhrif kÝnversku keisaranna.  Herlei­angur brezka li­sforingjans og landk÷nnu­ar, Francis Edward Younghusband, braut sÚr lei­ til Lhasa ß ßrunum 1903/04.  TÝbet var Ý raun heimastjˇrnarrÝki undir stjˇrn Lamapresta til ßrsins 1949.  ┴ri­ 1950 hernßmu herir KÝnverska al■ř­ulř­veldisins landi­.  KÝnverjar bŠldu ni­ur uppreisn ßri­ 1959 og tugir ■˙sunda TÝbeta ßsamt Dalai Lama fl˙­u til Indlands og annarra nßgranna-landa, sumir alla lei­ til Evrˇpu (m.a. til Sviss).  Hinn 9. september 1965 var­ Mi­-TÝbet a­ sjßlfstjˇrnarhÚra­i Ý KÝnverska al■ř­ulř­veldinu.  KÝnverska menningarbyltingin nß­i lÝka til TÝbet ß ßrunum 1966/67.  Rau­li­ar b÷nnu­u allar tr˙ari­kanir og ey­il÷g­u allflest menningarver­mŠti, Lamaklaustur ÷­rum fremur.  A­ loknum darra­ardansinum stˇ­u a­eins 13 af 3800 klaustrum landsins eftir og ˇteljandi TÝbetar lßgu Ý valnum.  ═ kj÷lfar nřskipunar kÝnverskra valdhafa sjßst augljˇsar framfarir Ý TÝbet, einkum Ý uppbyggingu samgangna og verzlunar, vi­skipta og i­na­ar (vatnsorkuver, jar­olÝa, e­al-mßlmar, kol).  ┴ri­ 1980 kynntu kÝnverjar umbˇtaߊtlanir fyrir TÝbet.  A­alatri­i ■eirra voru endurreisn tr˙frelsis og einkavŠ­ing landb˙na­ar.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM