Sviss MEIRA,Flag of Switzerland

AđALS═đA

SVISS MEIRA


.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Uppt÷k ßnna RÝn, Rh˘ne, Aare, Reuss og Tessin eru ß GotthardsvŠ­inu.  Vatnasvi­:  RÝn 36.494 km▓, ■ar af 8.531 km▓ utan Sviss, Rh˘ne 10.403 km▓ (3.456), Inn 2.150 km▓ (358) og Tessin 1.616 km▓.  67,7% vatnsfalla enda Ý Atlantshafi, 27,9% Ý Mi­jar­arhafi og 4,4% Ý Svartahafi.  Me­alrennsli RÝnar vi­ Basel er 1.026 m│/sek.
JurasvŠ­i­ er a­ mestu ˙r kalki.  Mi­hßlendi­ a­ mestu ˙r setl÷gum, sandsteini og saman■jappa­ri m÷l og Alparnir a­ mestu ˙r granÝti, gneiss (frumgrřti) og kalki.

Alpask÷r­in ur­u fyrst a­ samg÷ngulei­um ß rˇmverskum tÝma.  San Bernardino er yfirleitt fŠrt allt ßri­.  Flest ÷nnur sk÷r­ ßn jar­gangna eru loku­ vegna snjˇa einhvern tÝma ß milli nˇvember og maÝ ßr hvert.

J÷klar eru 140 talsins, 1.556 km▓, og liggja yfir 3000 m hŠ­.  ═ Sviss eru einhverjir lengstu skri­j÷klar heims, s.s. Alesch-j÷kullinn, 23,6 km langur.

Ůřzkan, sem t÷lu­ er Ý landinu er mßllřzka, SchwyzerdŘtsch, en ritmßli­ er ■řzka.

═ ■jˇ­arrß­inu (fulltr˙adeild ■ingsins) sitja 200 kj÷rnir fulltr˙ar, sem deilt er hlutfallslega milli kantˇnanna (hver a.m.k. eitt sŠti).  St÷­urß­i­ (÷ldungadeildin) hefur 46 sŠti, tv÷ fyrir hverja kantˇnu.  ┴kvar­anir ■ingsins ver­a a­ hljˇta meirihluta atkvŠ­a Ý bß­um deildum til a­ ver­a a­ l÷gum.

FramkvŠmdavaldi­ er Ý h÷ndum sambandsrß­sins (Bundesrat) e­a ÷llu heldur rÝkisstjˇrnar-innar, sem telur 7 og er kosin fjˇr­a hvert ßr af ■inginu.  Engin kantˇna mß hafa fleiri en einn full-tr˙a Ý rÝkisstjˇrn, sem křs einn ur sÝnum r÷­um til forseta Ý eitt ßr Ý senn og hann annast lÝka rß­u-neyti sitt.  Kosningaaldur er 20 ßr.  30.000 undirskriftir ■arf til a­ mßl gangi til ■jˇ­aratkvŠ­a-grei­slu.  100.000 undirskriftir ■arf til a­ koma ■jˇ­arkr÷fu fyrir ■ingi­, s.s. stjˇrnarskrßrbreytingu.

Sambandsherinn.  Allir rÝkisborgarar ß aldrinum 20 til 50 eru undantekningalaust herskyldir.  Ůeir, sem eru ß ■essum aldri og lausir frß frumherskyldu, geyma vopn og b˙na­ heima hjß sÚr og ver­a a­ stunda reglulegar her- og skotŠfingar ßrlega.  Svissneski lÝfv÷r­urinn Ý Vatikaninu er aldag÷mul hef­.

Fj÷ldinn allur af al■jˇ­astofnunum er Ý landinu:  Rau­i krossinn Ý Genf (1863; Henri Dunant), Al■jˇ­a vinnumßlastofnunin, Al■jˇ­a heilbrig­isstofnunin o.fl.  Genf er setur Evrˇpudeildar Sameinu­u ■jˇ­anna.  Sviss er Ý EFTA, Evrˇpurß­inu, Ůrˇunar- og vi­skiptastofnuninni og hefur frÝverzlunarsamning vi­ ESB.

Landi­ er rřrt af hagnřtum jar­efnum og hrßefnum.  ŮvÝ var snemma hafizt handa vi­ fullvinnslui­na­ řmissar ver­mŠtrar framlei­slu, verzlun og ■jˇnustu.  ┴ ■essum svi­um hefur Sviss nß­ svo langt, a­ ■a­ er riÝkasta land Ý heimi me­ st÷­ugan og virtan gjaldmi­il.  Helztu bur­arßsar i­na­ar eru:  Efna-, lyfja-, vÚla-, vopna-, mßlm-, rafeinda-, le­ur-, gerviefna-, vefna­ar-, og matvŠlai­na­ur.  ┌rsmÝ­i hefur Ý auknum mŠli or­i­ a­ mŠta samkeppni t÷lvu˙ra.  I­na­arv÷rur eru 80% af ˙tflutningi Sviss.

Sviss ver­ur a­ flytja inn alla orkugjafa nema vatnsorku, sem stendur undir 80% af orku-■÷rfinni.  15% eru framleidd Ý ■remur kjarnorkuverum og 5% Ý fjarvarmaveitum.  U.■.b. ■ri­jungur raforkunnar fer til i­na­ar.

Landb˙na­ur hefur tilt÷lulega lßgan sess, ■ar e­ erfitt er a­ stunda hann Ý fj÷llunum og mestur hluti hans er stunda­ur ß hinu takmarka­a lßglendi Alpaforlandsins.  Engu a­ sÝ­ur fram-lei­ir Sviss r˙mlega helminga allra matvŠla, sem neytt er Ý landinu.

Fer­a■jˇnusta er mikilvŠg, ■ˇtt Sviss sÚ dřrt fer­amannaland.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM