Bangladesh meira,
The Flag of Bangladesh

MONS┌N
MISSERISVINDAR

HAGNŢTAR 
UPPLŢSINGAR
AFŮREYING og 
UPP┴KOMUR
ALMENNAR  UPPLŢSINGAR SAGAN
HAGTÍLUR

BANGLADESH
MEIRA

Map Of Bangladesh
.

.

UtanrÝkisrnt.

SENDIR┴đ og RĂđISMENN

 

Landi­ lřsti yfir sjßlfstŠ­i 26. marz 1971 og ■ar er i­ka­ lř­rŠ­i ß sˇsÝalÝsk-isl÷mskum grunni.  ═ landinu rÝki herstjˇrn og stjˇrnmßlaflokkar eru banna­ir.  Bengalaland er a­ili a­ S.■. og řmsum sÚrstofnunum ■eirra, Brezka samveldinu, Colomboߊtluninni og SARC.  Landinu er skipt Ý fj÷gur stjˇrnsřslusvŠ­i og 19 sřslur, sem skiptast Ý hreppa (Thanas).

H÷fu­borgin er Dhaka (4 m).  A­rar helztu borgir eru:  Chittagong (1,8 m), Khulna (750■), Narayanganj (400■), Mymensingh (250■), Rajshahi (220■) og Barisal (190■).


Lega.  Bangladesh (Bangla Desh = Bengalaland) var Austur-Pakistan til 1971.  Landi­ nŠr yfir austurhluta hins gamla Bengalalands, sem er sundurskorinn af fljˇtum, ßrfarvegum og skur­um, ˇshˇlma Ganges (Padma) og Brahmaputra (Jammu).  Lega landsins:  21░05' og 26░40'N og 88░05' og 92░50'A.  Landi­ er hÚr um bil umluki­ Indlandi (Vestur-Bengal, Assam, Meghalaya, Tripura og Mizoram), en allrasu­austast liggur ■a­ a­ Burma.  Sunnan ■ess er Bengalflˇi Ý Indlandshafi.

Landslagi­ mˇtast a­ langmestu af vatnsflaumnum, sem streymir um ■a­, a­allega Ganges (vatnasvi­ 1.125.000 km▓) og Brahmaputra (935.000 km▓).  Frjˇs÷m flŠ­il÷nd ■essara fljˇta liggja hŠst 50 m yfir sjˇ en lŠkkar smßm saman til su­urs a­ ˇshˇlmasvŠ­inu Sundarban, sem er ■aki­ ■Úttum fenjaskˇgum, ■ar sem lifa řmis villt dřr (tÝgrar, krˇkˇdÝlar, hirtir).  ═ ■essum landshluta valda sÝendurtekin flˇ­ miklu mann- og eignatjˇni, breytingum ß ßrfarvegum og miklum tilfŠrslum jar­vegs og eyja.  Landi­ smßhŠkkar til nor­vesturs.  ═ austri og su­austri nß skˇgivaxnar hŠ­ir äChittagong Hill Tractsö 1200 m hŠ­ yfir sjˇ.  ŮŠr eru vestustu ßlmur Himalajafjalla.

Loftslagi­ er ja­artrˇpÝskt me­ mikilli ˙rkomu (5000 mm Ý fjallagrennd og 1500 mm Ý ■urrustu landshlutunum).  ┌rkoman er mest ß tÝmabilinu frß maÝ til oktober (75% ßrs˙rkomunnar).  Hitastigi­ er svipa­ allt ßri­ (me­alßrshiti 32░C) og loftraki mikill (84-90% ß sumrin en 75-82% ß veturna).  misserisvindatÝmanum geisa oft tortÝmandi fellibyljir.  AprÝl og september eru heitustu mßnu­irnir me­ 38░C hßmarkshita.  Frß nˇvember til marz er hitinn 22░C til 27░C ß daginn en hann getur fari­ ni­ur Ý 10░C ß nŠturnar.

Ůetta heitraka loftslag skapar gˇ­ar a­stŠ­ur fyrir sÝgrŠnan grˇ­ur, .s.s regnskˇgana Ý ChittagonghŠ­unum, Ý Madhupur og ß strandsvŠ­unum.

Villidřrafßnan hefur lßti­ miki­ ß sjß.  N˙ eru margir dřrastofnar Ý ˙trřmingarhŠttu, s.s. Bengal- e­a konungstÝgrar, fÝlar, hlÚbar­ar, birnir o.fl.

B˙seta.  Bengalaland er me­al ■Úttbřlustu landa veraldar.  ═b˙afj÷ldinn er nßlŠgt 700 manns ß km▓ og ßrleg fj÷lgun er 2,6%.  Bengalar eru 98% ■jˇ­arinnar.  Ůeir tala bengali.  Biharar komu frß BiharhÚra­i Ý Indlandi ßri­ 1947.  Ůeir tala urdu.  ═ ChittagonghŠ­unum eru nokkrir fßmennir, mongˇlskir Šttbßlkar.

Tr˙arbr÷g­.  Langflestir Ýb˙anna eru m˙slimar (80%; flestir sunnÝtar).  Hind˙atr˙a a­hyllast 18%.  Buddhatr˙ ßtti sÚr dj˙par rŠtur Ý landinu en h˙n var­ undan a­ lßta.  Flestir hinna fßu kristnu eru katˇlskir.  Fßmennir hˇpar eru andatr˙ar.

Menntakerfi landsins er Ý uppbyggingu.  Skˇlaskylda hefur veri­ Ý gildi frß 1972, ■ˇtt ekki hafi veri­ hŠgt a­ framkvŠma hana enn ■ß (ˇlŠsi 75%).

Landb˙na­ur:  HrÝsgrjˇn, sykurreyr, hveiti, hampur, ßvextir, tˇbak, te.
I­ana­ur:  Hamp- og ba­mullarvinnsla, matvŠli, efnai­na­ur.
Jar­efni:  Gas, kalk, kaˇlÝn, salt.
Innflutn.:  MatvŠli, vÚlar, farartŠki.
┌tflutn.:  Hampur, vefna­ar- og le­urv÷rur, fiskur, te, froskalappir.
Br˙ttˇ■jˇ­arframlei­sla (1987) 12 milljar­ar US$.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM