BˇlivÝa meira,

═B┌ARNIR     EFNAHAGSM┴L

BËLIV═A,
MEIRA


.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

BˇlivÝa er ßliti­ fjalllent land, ■ˇtt a­eins ■ri­jungur ■ess sÚ ß AndessvŠ­inu, en ■ar eru ■Úttbřlustu hlutar ■ess.  Landi­ er s÷gurÝkt.  Ůa­ var fyrrum hluti af rÝki inka og sÝ­ar hluti af varakonungsdŠminu Per˙, sem sˇtti mikil silfurau­Šfi ■anga­.  SpŠnska og indÝßnatungurnar aymara og quechua eru opinber tungumßl BˇlivÝu og langflestir Ýb˙anna eru rˇmversk-katˇlskir.  Hin miklu au­Šfi landsins Ý j÷r­u eru vannřtt og efnahagslÝfi­ byggist a­allega ß landb˙na­i og ˙tflutningi hrßefna, gasi og tini.

Hinn fjalllendi vesturhluti, sem er me­al hŠstu bygg­ra bola ß j÷r­inni, er hjarta landsins.    ■essum slˇ­um eru Andesfj÷llin hva­ fegurst og flˇknust.  Fjallakerfi­ Ý BˇlivÝu byggist a­allega ß tveimum miklum og samhli­a fjallg÷r­um. 

Hinn vestari, me­fram landamŠrum SÝle, er Cordillera Occidental me­ fj÷lda virkra eldfjalla og hŠsta tindi landsins, Sajama, sem er 6523 m hßr.  Austurfjallgar­urinn kallast Cordillera Oriental.  Mikilfenglegasi hluti hans, nor­antil Ý grennd vi­ La Paz, nefnist Cordillera Real (Konunglegi fjallgar­urinn).  Ůar eru margir snŠvi ■aktir tindar, sem teygja sig upp fyrir 6000 m hŠ­, og me­alhŠ­ fjallgar­sins, sem er meira en 330 km langur, er r˙mlega 5500 m.  Milli ■essara fjallgar­a er hin ˇvistlega hßslÚtta Altiplano.  H˙n er tilt÷lulega slÚtt lŠg­, u.■.b. 820 km l÷ng og 125 km brei­, Ý 3600-3800 m hŠ­ yfir sjˇ.  Yfirbor­ hennar er a­allega ßrframbur­ur og ßfok ˙r fj÷llunum Ý kring og ■vÝ hallar lÝtillega til su­urs.  Hryggir og hŠ­ir rj˙fa landslagsmyndina ß nokkrum st÷­um.  Ja­rar Altiplano einkennast af fj÷lda ˙tkjßlka og samtengdum ßrsetsbrei­um vi­ fjallsrŠturnar.

Vi­ austurhluta slÚttunnar eru Cordillera Real mj÷g hlÝ­abr÷tt og skorin giljum og glj˙frum ni­ur um ■Útt og ˙rkomusamt skˇgabelti, sem kallast Yungas (aymaramßl = Heitt land).  Yungas myndar su­urm÷rk ˇslitins svŠ­is, sem nŠr su­ur til KˇlumbÝu vi­ Austur-Andesfj÷ll, Ekvador og Per˙ og alla lei­ til Santa Cruz Ý BˇlivÝu.  Sunnan Yungas brei­a Andesfj÷llin ˙r sÚr og eru myndu­ ˙r hßum fellingum, sem kallast Puna, me­ br÷ttum vesturhlÝ­um og meira aflÝ­andi austurhlÝ­um ni­ur ß slÚtturnar.  A­aleinkenni ■essa svŠ­is er kerfi dala og lŠg­a, sem kallast Valles og eru yfirleitt stŠrri og opnari en dalirnir Ý Yungas.  HŠ­ ■eirra er 1800-2900 m.y.s.  Ůar eru hinar svonefndu gar­aborgir, Cochabamba, Sucre og Tarija.  SvŠ­i­ er ■ekkt fyrir frjˇsama dali og mikinn og fj÷lbreyttan landb˙na­.

Oriente er handan Andesfjalla Ý nor­ri og austri og nŠr yfir r˙mlega tvo ■ri­junga landsins.  Landslag ■essa stˇra svŠ­is nŠr yfir ßrsetsslÚttur (Ilanos), fenjasvŠ­i, flŠ­l÷nd, steppur og regnskˇga.  Allra sy­st er hluti Gran Chaco, slÚtt svŠ­i, sem er mj÷g breytilegt milli ßrstÝ­a.  ┴ regntÝmanum ver­ur ■essi hluti a­ alv÷rufenjasvŠ­i en hina sj÷ til ßtta mßnu­i ßrsins er ■arna ■urr hßlfey­im÷rk.  Nor­an Chaco eru drŠttir landslags Santa Cruz-svŠ­isns fj÷lbreyttari og hallar lÝti­ eitt til nor­urs.  Innan Oriente eru hÚru­in Beni og Pando, ■ar sem lßgar slÚtturnar eru ■aktar steppugrˇ­ri og lengst Ý nor­ri eru regnskˇgar.  StŠrstur hluti Beni ver­ur fyrir miklum flˇ­um Ý byrjun marz e­a aprÝl ■ar til regntÝmanum lřkur.

Vatnasvi­.  ┴rnar Ý BˇlivÝu skiptast Ý ■rj˙ greinileg vatnakerfi, Amasˇn Ý nor­austri, RÝo de la Plata allra su­austast og Titicaca-vatni­ ß Altiplano-hßslÚttunni.  M÷rg st÷­uv÷tn eru ß austurlßglendi landsins, flest lÝti­ ■ekkt nema ˙r lofti.

┴ hinum stˇru fenjasvŠ­um me­fram ßnum Beni og MamorÚ, sem eru upptakaßr Amasˇn, er fj÷ldi st÷­uvatna og lˇna. Hi­ stŠrsta er Rogoaguado.  UpptakakvÝslarnar skerast dj˙pt ni­ur Ý Andesfj÷llin og jafnvel La Paz, langt Ý vestri, er ß vatnasvi­i Amasˇn.

═ grennd vi­ ParagvŠßna, sem rennur me­ austustu landamŠrum BˇlivÝu, eru m÷rg grunn st÷­uv÷tn.  Hin stŠrstu eru Cßceres, MandiorÚ, Gaiba og Uberaba.  Nor­an ■eirra eru hin stˇru Xarayes-fenjasvŠ­i.  Mikil flˇ­ ver­a ß ■essum svŠ­um ß sumrin lÝkt og nor­austurhlutanum.

Ůri­ja og stŠrsta vatnasvi­ Su­ur-AmerÝku er ß Altiplano-hßslÚttunni.  Ůar er Titicaca-vatni­ nyrzt.  Desaguadero-ßin er affall ■ess til su­austurs til Poopˇ-vatns.  Lacajahuira-ßin rennur til vesturs, ni­ur ß Coipasa saltslÚttuna.  Uyuni saltslÚttan er ˇhß­ hinum hlutum vatnasvi­sins.  H˙n fŠr vatn frß stˇru svŠ­i sunnantil Ý vatnasvi­inu, sem er venjulega ■urrt.  Margar stuttar ßr frß nŠrliggjandi hŠ­um falla um ■etta svŠ­i.  Altiplano-hßslÚttan er afrennslislaus til sjßvar, ■vÝ allt vatni­ sem um hana fellur anna­hvort hverfur Ý j÷r­u e­a gufar upp.

Titicaca-vatni­ er 8300 km▓, 200 km langt og 82 km breitt. Mesta dřpi ■ess er 273 m og ■a­ er ■aki­ eyjum.  Ůa­ er stŠrsta st÷­uvatn Su­ur-AmerÝku.  Ůa­ er ß landamŠrum BˇlivÝu og Per˙ Ý 3810 m hŠ­ yfir sjˇ.  Vatns ■ess er a­ mestu ferskt, ■rßtt fyrir mikla uppgufun og fŠr nŠgilega miki­ vatn ˙r nßgrenninu til vi­halds.  Poopˇ-vatn er allfrßbrug­i­ Titicaca-vatni.  Ůa­ er mj÷g salt og situr Ý mj÷g grunnri lŠg­, sem er a­eins nokkrum metrum lŠgri en slÚttan umhverfis.  Ůa­ er ˇvÝ­a dřpra en 3 m vi­ venjulega st÷­u.  Vi­ lßga st÷­u er flatarmßl ■ess nßlŠgt 2600 km▓.  Ůar sem umhverfi vatnsins er mj÷g slÚtt, nŠr ■a­ nŠstum 50 km lei­ til Oruro-borgar Ý nor­ri, ■egar vatnssta­an er hß.  Lacajahuira-ßin er eina sřnilega afrennsli Poopˇ-vatns.  H˙n hverfur Ý j÷r­u ni­ur a­ hluta og hverfur endanlega ß Coipasa saltslÚttunni.  Ůar getur myndast st÷­uvatn, sem er svipa­ a­ stŠr­ og Poopˇ-vatni­ Ý lŠgstu st÷­u, en venjulega myndast ■ar a­eins fen me­ pollum og tj÷rnum ß lŠgstu svŠ­um hennar.  Uyuni saltslÚttan, sunnan Coipasa saltslÚttunnar, er svipu­ en mun stŠrri.  H˙n nŠr yfir 10.400 km▓ svŠ­i, sem er skraufa■urrt og vindbari­.

Jar­vegur Altiplano-hßslÚttunnar er ■unnur, a­allega leir, sandur og m÷l, ■urr og laus Ý sÚr.  Vinbar­ar og vatnsn˙nar fjallahlÝ­arnar eru mj÷g ve­ra­ar.  Jar­vegurinn sunnan hßslÚttunnar er mj÷g saltur en Ý nor­urhlutanum er ■ykkt vatnaset vi­ Titicaca-vatni­, ■ar sem vatni­ hefur smßminnka­ um aldir og vatnsbotninn komi­ Ý ljˇs.  LÝklega hefur Tiahuanaco, fornleifasvŠ­i frß ■vÝ fyrir daga inka, veri­ hafnarborg vi­ sunnanvert Titicaca-vatn.  Jar­vegurinn Ý br÷ttum hlÝ­um Yungas ve­rast hratt, ■ar sem skˇgum er eytt og ■Šr eru ekki st÷llˇttar.  ═ hinum brei­u og sˇlbaka­ri D÷lum (Valles), einkum umhverfis Cocabamba, er jar­vegurinn mun frjˇsamari og hentugur til ßveitna.  Austan Andesfjalla er jar­vegur Oriente lakur, nŠringarsnau­ur og vatnsgrafinn.

═b˙ar. ═ upphafi 20. aldarinnar var Ýb˙afj÷ldi landsins Ý kringum 1,8 miljˇnir og nŠstu 25 ßrin var fj÷lgunin hŠg (2,3 miljˇnir).  ┴ ßrabilinu 1925-50 var­ ÷rari fj÷lgun, ■rßtt fyrir manntjˇn Ý tapa­ri Chaco-styrj÷ldinni.  H˙n nam u.■.b. 750.000, ■annig a­ ßri­ 1950 voru landsmenn or­nir fleiri en 3 miljˇnir.  NŠstu 25 ßrin fj÷lga­i landsm÷nnum um u.■.b. 2.250.000, a­allega vegna minnkandi dßnartÝ­ni og st÷­ugrar og hßrrar fŠ­ingatÝ­ni.  ═ lok 20. aldar haf­i ═b˙afj÷ldinn frß 1950 meira en tv÷faldazt.

Fj÷lgun Ýb˙a Ý ■Úttbřli helzt Ý hendur vi­ heildarfj÷lgun landsmanna.  ═ upphafi 20. aldar bjuggu fŠrri en 10% Ýb˙anna Ý borgum en um mi­ja ÷ldina haf­i sß fj÷ldi r˙mlega tv÷faldazt.  ═ lok aldarinnar var hlutfalli­ komi­ Ý kringum 50%.

La Paz er stŠrsta og mikilvŠgasta borg landsins.  H˙n er Ý stˇru og stˇrkostlegu glj˙fri ne­an Altiplano-hßslÚttunnar.  Ůar v÷ldu Spßnverjar henni sta­ 1548 Ý gˇ­ur skjˇli vi­ a­alsilfurlei­ina a­ Kyrrahafsstr÷ndinni.  Fßtt er eftir af upprunalegum byggingum.  Borgin ˇx hratt ß sÝ­ari hluta 19. aldar og fyrri hluta hinnar tuttugustu sem mi­st÷­ jßrnbrauta og raunveruleg h÷fu­borg landsins.  A­ali­na­ar- og lßglaunasvŠ­i borgarinnar eru hßtt uppi Ý hlÝ­unum og verzlunarhverfin mi­hlÝ­is.  Mi­stÚttarfˇlki­ břr a­allega Ý lŠgri hlutunum.

Hinar stˇrborgirnar ß Altiplano-hßslÚttunni, Oruro, Uyuni og Tupiza, eru lÝka mi­st÷­var jßrnbrautasamgangna og tengdar nßmuvinnslunni.  Potosi, austan Altiplano, er heimsˇknar vir­i.  H˙n var stofnu­ ßri­ 1545 Ý hlÝ­um Potosi-fjalls (Cerro Rico = RÝkafjall), sem var au­utasta silfurnßman, sem Spßnverjar fundu.  Ůar bjuggu u.■.b. 160.000 manns um mi­ja 17. ÷ld, ■egar Potosi var stŠrst borga Ý Latnesku-AmerÝku.  Jafnvel n˙ er Potosi hŠst liggjandi borg af sinni stŠr­ Ý heiminum (4050m).  Talsvert hefur var­veitzt af g÷mlum byggingum Ý borginni.

MikilvŠgustu borgirnar Ý Valles (D÷lunum) voru stofna­ar ß 16. ÷ld.  Ůeirra ß me­al eru Cochabamba, Sucre og Tarija.  ŮŠr eru allar umkringdar landb˙na­arsvŠ­um, ßvaxtag÷r­um og nautgripab˙g÷r­um.  Cochabamba er stŠrst og umsvifamest og grei­ar lei­ir liggja a­ henni.  Tarija er einangru­ust.  Fjallvegirnir a­ henni eru erfi­ir yfirfer­ar og h˙n hefur aldrei veri­ tengd jßrnbrautakerfinu.

Oriente-hÚra­ er hi­ stŠrsta Ý landinu og ■ar er strjßlbřlast.  Santa Cruz er eina stˇra borgin ■ar.  H˙n er vi­ rŠtur Andesfjalla en samt slÚttuborg.  H˙n hefur vaxi­ hra­ast vegna aukins landb˙na­ar og er mi­st÷­ olÝu- og gasframlei­slu.  ┴ sj÷unda ßratugnum var h˙n or­in Ýb˙afleiri en Cochabamba og ■vÝ nŠststŠrsta borg landsins.  Trinidad er a­alborgin Ý  afskekkta nautgriparŠktarsvŠ­inu Beni og enn nor­ar Ý Oriente eru nokkrar litlar borgir ß ßrb÷kkum Ý regnskˇginum.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM