SÝle meira,
Flag of Chile

═B┌ARNIR STJËRNSŢSLA og MENNING EFNAHAGUR  

S═LE
MEIRA

Map of Chile
.

.

UtanrÝkisrnt.

SENDIR┴đ og RĂđISMENN

Booking.com

Landi­.  SÝle er a­ mestu fjalllent og ■ar rß­a Andesfj÷llin rÝkjum.  Vegna ■ess, hve landi­ er langt, er loftslagi­ mj÷g mismunandi.  Nßtt˙ra landsins er einnig mj÷g fj÷lbreytt.  Jar­skjßlftar og eldgos eru tÝ­ og risaflˇ­bylgjur Ý kj÷lfar skjßlftami­ja ß brotabeltum fyrir str÷ndinni rÝ­a oft yfir.  Sy­st Ý landinu geisa oft vetrarstˇrvi­ri og nor­ar eru vÝ­a miklir ■urrkar ß sumrin.

Mestur hluti Nor­ur-SÝle er ey­im÷rk.  Mi­hlutinn er tempra­ svŠ­i og ■ar břr lungi landsmanna.  Mi­hluti Su­urlandsins er tempra­ur og ˙rkomusamur og hentar vel til kornrŠktar.  Ůar er fj÷ldi st÷­uvatna og skˇga.  Sy­sti ■ri­jungur landsins er fj÷r­um skorinn.  Ůar er kalt, rakt og stormasamt og afkomum÷guleikar fßir.  Efnahagur landsins byggist ß frumvinnslugreinum, s.s. landb˙na­i, fiskvei­um og vinnslu, kopar, jßrni og saltpÚtri.

Spßnverjar nßmu landi­ og settu menningarstimpil sinn ß ■a­, ■annig a­ upprunalegrar menningar indÝßna gŠtir lÝtt.  ═b˙arnir bl÷ndu­ust a­ mestu og ur­u mestizo og fßmennur hˇpur efnafˇlks rÚ­i mestu.  Landsmenn voru ekki eins hß­ir landb˙na­i og nßmuvinnslu og m÷rg ÷nnur latnesk-amerÝsk l÷nd og ■rˇu­u framlei­slugreinar samhli­a.  Af ■eim s÷kum er meira um borgarsamfÚl÷g Ý landinu en annars sta­ar Ý ßlfunni og meira um mi­stÚttarfˇlk, sem leiddi til ■ess, a­ landsm÷nnum tˇkst a­ skapa st÷­ugra lř­rŠ­is■jˇ­fÚlag en vÝ­ast annars sta­ar Ý ■essum heimshluta, ef frß er tali­ tÝmabil herstjˇrnar frß 1973-90.

Landslag og nßtt˙ra.  Landslagsformin ■rj˙ liggja samsÝ­a frß nor­ri til su­urs.  Andesfj÷llin eru austast, ■ß mi­lŠg­in og strandfj÷llin vestast.  SÝ­an er ■essum lengdar÷xli skipt Ý fimm breiddarsvŠ­i frß nor­ri til su­urs.  Nyrzt er Norte Grande (a­ 27░S), mi­nor­ursvŠ­i­ Norte Chico (27░-33░S), mi­hlutinn Zona Central (33░-38░S), mi­su­urhlutinn La Frontera og VatnasvŠ­i­ (38░-42░S) og su­ursvŠ­i­ Sur (42░- Hornh÷f­i).

SÝle liggur ß og me­fram flekaskilum Kyrrahafsins, sem valda bŠ­i jar­skjßlftum og eldgosum.  Kyrrahafsplatan gengur inn undir AfrÝku- og Su­ur-AmerÝkupl÷tuna og veldur fellingamyndun Andesfjalla.  Fyrir str÷ndinni milli Concepciˇn og Santiago hˇfst jar­skjßlftahrina ß 500 km l÷ngu brotabelti hinn 27. febr˙ar 2010.  Fyrsti skjßlftinn mŠldist 8,8 ß Richter kvar­anum og eftirskjßlftar voru misstˇrir.  Mann- og eignatjˇn var­ miki­.

Andesfj÷llin teygjast nŠstum eftir landinu endil÷ngu og um ■au liggja a­ mestu landamŠrin a­ ArgentÝnu.  Ůessi fellingafj÷ll byrju­u a­ myndast ß j˙ratÝmanum fyrir 190 miljˇnum ßra, ■egar land- og sjßvarset safna­ist Ý Andessamhverfuna og Kyrrahafsflekinn fˇr a­ ganga yfir Su­ur-AmerÝkuflekann.  Snemma ß tertÝertÝmanum (fyrir 65 miljˇnum ßra) hˇfst eldvirkni, sem mynda­i rݡlÝt- og dasÝtl÷g me­ kopar, jßrni, silfri, molybdenum og magnesÝumŠ­um.  Kolabirg­irnar Ý mi­hlutanum eru einnig frß ■essum tÝma.  Fellingamyndunin hÚlt ßfram ß sÝ­tertÝer og eldvirkni jˇkst.  Ůessi aukna virkni skildi Andesfj÷lli frß eldri strandfj÷llunum og mi­lŠg­in mynda­ist.  ═ upphafi kvartertÝmans voru Andesfj÷llin or­in hŠrri en ■au eru n˙na.  Fyrir 2Ż-3 miljˇnum ßra kˇlna­i um allan heim og j÷klar myndu­ust ß hŠstu tindum.  St÷­uv÷tnin Ý su­urhlutanum eru aflei­ing brß­nunar j÷kla, sem hˇfst fyrir u.■.b. 17.000 ßrum, og sÝ­an ■ß hafa engar stˇrbreytingar or­i­ ß AndessvŠ­inu, ■ˇtt fellingahreyfingum og eldgosum sÚ ekki loki­.

Nor­urhluti fjallgar­sins, a­ 27░S, er brei­ur og ■urrvi­rasamur og 5-6 ■˙sund metra hßr.  Flestir hŠstu tindanna eru ˙tbrunnin eldfj÷ll (Llullaillaco, 6700m; Licancßbur, 5880m; Oios del Salado, 6853m).  ═ lok sÝ­asta j÷kulskei­s safna­ist leysingarvatn Ý grunnar lŠg­ir hßdalanna.  Ůessi s÷ltu v÷tn, s.s. Atacama-saltslÚttan, eru a­ ■orna upp og hverfa.  Sunnar lŠkka fj÷llin nokku­ en Ý mi­hluta landsins (32░-34░30ĺS) hŠkka ■au ß nř (Mt Tupungato, 6532m; Maipo, 5233m).  Allir ■essir tindar eru ■aktir j÷klum.  VetrarskÝ­asvŠ­in Ý grennd vi­ Santiago eru vinsŠl.  Flest hŠstu fjallanna ß svŠ­inu 34░30ĺ-42░S eru 2600-3500 m hß.  Sum ■eirra eru ˙tbrunnin eldfj÷ll og ÷nnur eru virk (Copahue, Llaima, Osomo Tronador, 3480m).  Ůau eru keilulaga og auka enn ß fegur­ VatnasvŠ­isins Ý su­urhluta landsins, ■egar ■au speglast Ý vatnsfletinum.  Sunnan 42░S lŠkka Andesfj÷llin og tindarnir standa a­skildir vegna j÷kulrofsins ß kvartertÝmanum.

Enn sunnar er SÝleska-PatagˇnÝa, sem er ekki nßkvŠmlega skilgreind, og nŠr yfir Magellan-svŠ­i­ og jafnvel Eldland.  Ůar eru nokkur hß fj÷ll, s.s. San ValentÝn, r˙mlega 3600m og Darwin ß Eldlandi, u.■.b. 2400m.  U-dalir og hvassar fjallabr˙nir, st÷­uv÷tnin og 18.000 km▓ j÷kulbrei­ur minna ß j÷kulskei­in.  Su­urj÷kullinn, milli 48░30ĺS og 51░30ĺS, er hinn stŠrsti ß su­uhveli jar­ar utan Su­urskautslandsins.


Mi­lŠg­in milli Andesfjalla og strandfjallanna liggur a­ mestu milli misgengissvŠ­a.  H˙n hefur l÷ngum teki­ vi­ seti frß Andesfj÷llunum, j÷kulru­ningum og ßfoki.  ═ nor­urhluta landsins lÝtur h˙n ˙t eins og hßslÚtta Ý 700-1400 m hŠ­ yfir sjˇ.  S÷lt setl÷g, sem ur­u til ß tertÝer- og kvartertÝmanum, fengu saltbirg­ir sÝna frß Tamarugal- og Carmen saltslÚttunum, ■ar sem var fyrrum unni­ miki­ salt og bŠirnir MarÝa Elena, Pedro de Valdivia og Baquedano i­u­u af lÝfi.  ═ mi­nor­urhlutanum, su­ur a­ ey­im÷rkunum, liggja ■verfjallgar­ar yfir mi­lŠg­ina og mynda frjˇsama dali.  Aconcagua-ßrdalurinn, sem er ■verdalur nokkru sunnar, er ß m÷rkum mi­hluta landsins.

┴rseti­ Ý mi­hluta landsins er mj÷g frjˇsamt og gerir landsm÷nnum kleift a­ stunda ■ar svipa­an landb˙na­a og vi­ erum v÷n Ý Mi­jar­arhafsl÷ndum.  Jar­vegurinn, nŠgilegt vatn og tempra­ loftslag gerir Mi­dalinn a­ ■Úttbřlasta og afur­arÝkasta svŠ­i landsins.  Mi­su­urhluti landsins er hentugt svŠ­i til rŠktunar korns og beitar fyrir nautgripi, enda er mjˇlkurframlei­sla ■ar mikil.  Sunnan BÝo-BÝo-ßrinnar taka ■Úttir skˇgar vi­ af runnav÷xnum j÷kul÷ldum og st÷­uv÷tnum og mi­lŠg­in lŠkkar ni­ur a­ sjßvarmßli vi­ Puerto Montt.  Allrasy­st sjßst einungis Andestindar og strandfj÷llin, ■vÝ a­ mi­lŠg­in liggur ■ar undir sjßvarmßli.

Strandfj÷llin.  Nyrzt og um mi­bik landsins mynda strandfj÷llin hrygg milli mi­lŠg­arinnar og Kyrrahafsstrandarinnar.  Ůessi fjallgar­ur, sem er ˇvÝ­a hŠrri en 2000 m, er ßvalur e­a flatur, enda talsvert eldri en Andesfj÷llin.  ═ mi­nor­ur- og mi­hluta landsins er berggrunnur fjallanna granÝt e­a umbreytt berg, sem ■rřstist upp ß yfirbor­i­, ■egar fellingamyndun Andesfjallanna var sem mest.  ═ mi­su­ur- og su­urhlutum landsins er byggingarefni­ a­allega umbreytt berg og eldfjallaafur­ir, sem gefa til kynna mun eldri fellingahreyfingar.  Strandfj÷llin voru aldrei ■akin Ýsaldarj÷klum og rÝkulegur grˇ­ur ■eirra hvarf fyrir tilstilli manna.  Ůar sem mikill landb˙na­ur var stunda­ur, er jar­vegsey­ing mikil og lÝti­ eftir af lÝfrŠnum efnum.  Einu sta­irnir, ■ar sem jar­vegurinn hefur ekki rřrna­, eru sÝgrŠnu skˇgarsvŠ­in Ý Nahuelbuta-fj÷llum sunnan Concepciˇn og Ý fj÷llunum sunnan Valdivia.

═ vesturhlÝ­um strandfjallanna er sjßvarset frß hŠrri sjßvarst÷­u ß tertÝertÝma.  ┴ kvartertÝmanum lŠkka­i sjßvarsta­an og meginlandi­ reis, ■annig a­ upp komu stallar frß tertÝertÝmanum.  Ůß tˇk vi­ sjßvarve­run me­fram str÷ndinni, ■annig a­ fßtt er um gˇ­ar, nßtt˙rulegar hafnir.

Vatnasvi­.  Flestar ßr landsins Ý Andesfj÷llum renna til Kyrrahafs.  Um ■Šr fer vatn ˙r mi­lŠg­inni og strandfj÷llunum og ■Šr eru langflestar tilt÷lulega stuttar.  ŮŠr renna vÝ­a hvÝtfyssandi ni­ur brattar hli­ar og henta mj÷g vel til raforkuframlei­slu.  ŮŠr eru ekki skipgengar nema a­ litlum hluta Ý mi­su­urhluta landsins.  Ůar sem hŠtta er ß ßrstÝ­abundnum flˇ­um, sem ollu ska­a ß landb˙na­arsvŠ­um, hafa veri­ bygg­ar stÝflur til a­ jafna rennsli­ og framlei­slu raforku.  ┴r landsins eru mismunandi eftir loftslagssvŠ­um.  ┴ ■urrkasvŠ­unum Ý Nor­ur-SÝle fß ■Šr vatn af sumarregnsvŠ­um Altoplano.  Vatnsmagn ■eirra er svo lÝti­, a­ ■Šr hverfa anna­hvort Ý j÷r­u e­a gufa upp ß­ur en ■Šr nß til sjßvar.  Loa, lengsta ß landsins (455 km), er hin eina ß ■essum slˇ­um, sem nŠr alla lei­ til Kyrrahafsins.  ┴rnar Ý mi­hluta landsins eru mun st÷­ugri.  ┴ veturna (maÝ-ßg˙st) nŠrast ■Šr ß miklum rigningum, sem valda oft usla ß ßrb÷kkunum.  SÝ­la vors (oktˇber-nˇvember) fß ■Šr leysingavatn ofan ˙r Andesfj÷llum og ■a­ er vÝ­a nřtt til ßveitna.  ═ mi­su­urhluta landsins, sunnan BÝo-BÝo-ßrinnar, valda miklar rigningar st÷­ugu vatnsmagni, ■ˇtt a­eins dragi ˙r ■vÝ yfir sumari­ (desember-marz).  ═ PatagˇnÝu og ß Eldlandi er mikil ˙rkoma allt ßri­ (regn, snjˇr), ■annig a­ ßrnar eru alltaf vatnsmiklar en vÝ­ast falla ■Šr beina lei­ ni­ur brattar fjallahlÝ­ar til sjßvar, svo a­ ■Šr eru til lÝtils gagns.

Loftslagi­.  SÝle nŠr yfir u.■.b. 38 breiddarbauga og nŠr ■vÝ yfir flest loftslagsbeltin nema hitabelti­.  Mestu ßhrifavaldar loftslagsins eru Kyrrahafi­, kaldi Humbolt- (Per˙-) straumurinn, lŠg­asvŠ­i Su­ur-Kyrrahafsins og Andesfj÷llin.  ═ nor­anver­u landinu og mi­hlutanum rß­a Humbolt-straumurinn og su­vesturvindar lŠg­anna Ý Su­ur-Kyrrahafi mestu um loftslagi­.  Sy­sti hluti landsins er me­ ÷llu ˇhß­ur ■essum ßhrifav÷ldum og ■ar rÝkir kalt og rakt loftslag.  ┴rsme­alhiti ß nokkrum st÷­um er sem hÚr segir:  Arica 18░C, Antofagasta 16░C, Santiago 14░C, Puerto Montt 11░C og Punta Arenas 6░C.  ┴ veturna, ■egar k÷ld pˇlskilin fŠrast nor­ar, lŠkkar hitastigi­ minna en ella vegna ßhrifa hafsins.  Snjˇr, sem fellur ß mi­bik landsins, hverfur a­ sk÷mmum tÝma li­num.  ┴ sumrin leika svalir vindar frß hafinu um landi­ og draga ˙r hitanum.  HŠsti me­alhiti landsins er Ý ey­im÷rkunum Ý nor­urhlutanum.

┌rkoman er mj÷g mismunandi milli hins ■urra nor­urhluta og blauta su­urhluta.  Nor­an 27░S er tŠpast nokkur ˙rkoma.  ═ mi­nor­urhlutanum rignir nokku­ ß veturna (Copiapˇ >21 mm).  ═ Santiago er me­al˙rkoman 332 mm og h˙n eykst eftir ■vÝ sem sunnar dregur Ý mi­lŠg­inni og nŠr 1860 mm Ý Puerto Montt, ■ar sem ˙rkoman er ekki ßrstÝ­abundin.  Me­fram str÷ndinni Ý mi­- og mi­su­urhlutanum er ˙rkoman meiri en Ý mi­lŠg­inni.  ═ ValparÝso er me­alßrs˙rkoman 383 mm, 1326 mm Ý Concepciˇn og 2300 mm Ý Valdivia.  Enn sunnar, ■ar sem vestanvindarnir nß hßmarki og pˇlskilin eru st÷­ugur ■ßttur, er ˙rkoman svo mikil, a­ h˙n hefur mŠlzt meiri en ß nokkrum sta­ Ý hitabeltinu.  ┴ San Pedro-skaga er me­alßrs˙rkoman 4080 mm.  ═ regnskugga Andesfjallanna sunnar, Ý PatagˇnÝu, dregur miki­ ˙r ˙rkomunni, sem fellur a­allega sem snjˇr ß veturna (46 mm).

Flˇra Ý SÝle fer eftir loftslaginu og jar­veginum ß hverju breiddarbelti og hŠ­armunurinn Ý Andesfj÷llum hefur einnig sÝn ßhrif.  ═ nor­urey­im÷rkunum vex grˇ­ur, sem ■arfnast lÝtils vatns og hefur a­lagast s÷ltum jar­veginum.  Tamarugo-akadÝan dafnar ■ar vel.  NŠrri str÷ndinni vaxa nokkrar kaktustegundir og runnagrˇ­ur, sem nŠrast ß ■okunni ■ar.  ┴ hßslÚttunum Ý nor­urhlutanum ■rÝfast har­ger­ar tegundir (ilareta; ichu; tola), sem ÝndÝßnar og lamahjar­ir ■eirra lifa ß.  ═ hßlfey­im÷rkunum Ý mi­nor­urhlutanum er nokku­ um kaktus, har­vi­artrÚ (espino, algarrobo) og runnagrˇ­ur (adesmia).  ┴ rakari og tempra­ri svŠ­um Ý mi­hlutanum er sÚrstakt grˇ­ursamfÚlag (matorral), ■ar sem vex har­vi­ur, runnar, kaktus og grŠnt gras.  Ůessi ■Útti grˇ­ur er a­ hverfa vegna aukins ■Úttbřlis og ofnřtingar til eldivi­ar.  Sunnan BÝo-BÝo-ßrinnar eru blanda­ir laufskˇgar og sÝgrŠn trÚ.  Margar einstŠ­ar tegundir finnast Ý ■essum r÷ku skˇgum (rauli-sedrustrÚ, roble-beyki, ulmo = sÝgrŠnn runni og lßrvi­ur).  ═ vesturhlÝ­um Andesfjalla vex hin stˇra SÝlefura.  ┴ VatnasvŠ­inu vaxa ■Úttir regnskˇgar me­ fj÷lda trjßtegunda, s.s. su­urheimskautsbeyki, SÝlesedrus og risavaxin arerce-trÚ.  ┴ ˙rkomus÷mum eyjum PatagˇnÝu og Eldlandi kemur stormasamt og kalt ve­urfari­ Ý veg fyrir a­ stˇr trÚ dafni.  Ůar vaxa einungis dvergtegundir beykis og har­ger­ar grasategundir.  ═ Austur-PatagˇnÝu vex a­ mestu gras ß k÷ldum steppunum, sem eru nota­ar til beitar.

Fßna landsins er ekki eins fj÷lbreytt og annars sta­ar Ý ßlfunni.  Andesfj÷llin hafa komi­ Ý veg fyrir flŠking dřrategunda og nor­urey­im÷rkin hefur haldi­ dřrategundum Ý nor­ri Ý skefjum.  Mest ber ß fj÷lda tegunda nagdřra og sum ■eirra eru frŠg fyrir skinning (chincilla, degu og fjalla-viscacha).  Pokadřri­ monito de monte lifir Ý lauf- og regnskˇgunum Ý su­urhlutanum.  Vatnsrottan nutria (coypu; coipo) er algeng Ý ßm landsins.  Me­al jˇrturdřra er einn forfe­ra drˇmedaranna, guanaco, og skyldar tegundir, sem hafa veri­ ger­ar a­ h˙sdřrum (lama, alpaca og vicuna).  Vicuna er ■ekkt fyrir silkimj˙ka hßgŠ­aull, sem indÝßnarnir ß Altiplano nřttu sÚr.  Guanaco finnst enn ■ß um allt landi­.  TvŠr dßdřrategundir lifa Ý landinu.  Ínnur ■eirra er huemul, sem er sjaldgŠfur Ýb˙i Su­ur-Andesfjalla og er Ý skjaldarmerki landsins.  Hin er pudi, sem er minnsta ■ekkta dßdřr heims.  Fßtt er um kj÷tŠtur.  P˙man er ■eirra stŠrst.  Auk hennar finnast guina og colocolo.  Uppi Ý Andesfj÷llum eru lÝka ˙lfar og refir.  Fuglategundir eru fj÷lbreyttari, ■vÝ a­ fj÷ldi tegunda farfugla fer um landi­ ßr hvert.  ═ mi­- og nor­urhluta landsins eru pßfagaukar og flamingˇar.  Kondˇrinn lifir enn ■ß, ■ˇtt honum hafi fŠkka­ verulega.  Rßnfuglinn carancha er Ý PatagˇnÝu og er ■ekktur fyrir a­ rß­ast ß l÷mb.  Miki­ er af lß­s- og lagardřrum.  Hi­ athyglisver­asta er e.t.v. darwinfroskurinn.  LandfrŠ­leg einangrun landsins skřrir ■ß sta­reynd, a­ ■ar eru engin eitru­ skri­dřr e­a k÷ngullŠr.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM