Moskva II R˙ssland,
Flag of Russia

MOSKVA I MOSKVA lll . Frelsarakirkjan.

MOSKVA II
R┌SSLAND

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Ůrˇun n˙tÝmaborgarinnar.
18. og 19. ÷ld.  PÚtur mikli hˇf byggingu PÚtursborgar vi­ Finnlandsflˇa ßri­ 1703 og ßri­ 1712 flutti hann hir­ sÝna og b˙sta­ til nřju h÷fu­borgarinnar me­ guggana a­ vestri.  A­alsmennirnir ur­u a­ flytja til PÚtursborgar og fj÷ldi kaupmanna og handi­narmanna komu Ý kj÷lfari­.  SvolÝti­ drˇ ˙r fˇlksfj÷lgun og byggingaframkvŠmdum Ý Moskvu um tÝma en borgin fˇr a­ rÚtta ˙r k˙tnum ■egar ß d÷gum PÚturs mikla.  Hann efldi efnahag landsins me­ ■vÝ a­ stofna til nřs i­na­ar og sjßlfstŠ­ir atvinnurekendur komu Ý kj÷lfari­.  ┴ri­ 1725 voru risnar 32 nřjar verksmi­ur me­ 5500 starfsmenn, a.m.k. 20 ■eirra st÷rfu­u Ý textÝli­na­i og ein rÝkisrekin verksmi­ja framleiddi segld˙k.  ┴ ■essum tÝma voru u.■.b. 8500 handi­na­armenn starfandi.

┴ 18. ÷ld var­ Moskva ˇskoru­ menningarh÷fu­borg landsins.  ┴ri­ 1756 var Mikhail Vasilyevich Lomonosoy rÝkishßskˇlinn stofna­ur Ý Moskvu, hinn fyrsti Ý R˙sslandi.  LŠknaskˇli var opna­ur 1786.  Eldsvo­ar ollu miklum ska­a ßrin 1737, 1748 og 1752 og margar fagrar byggingar risu Ý kj÷lfari­.  Me­al arkitektanna, sem komu ■ar vi­ s÷gu, voru Giacomo Quarenghi, Wasily Barzhenov, Matvey Kaxakov og Vasily Stasov.  ┴ri­ 1741 var borgin umkringd r˙mlega 41 km l÷ngum varnargar­i, Kamer-Kollezhsky-gir­ingunni, og tollur var innheimtur vi­ 16 hli­.  N˙ liggja ■ar g÷tur, sem eru kalla­ar ävalö (virkisgar­ur) og sta­ir eins og Kaluga Zastava (Tollhli­i­).  I­na­ur blˇmstra­i og Ý lok 18. aldar voru u.■.b. 300 verksmi­jur Ý borginni, r˙mlega helmingur ■eirra Ý vefna­argeiranum.  ═b˙afj÷ldinn 1811 var u.■.b. 275 ■˙sund.

┴ri­ 1812 rÚ­ist Napˇleon inn Ý R˙ssland.  Eftir har­a, 15 stunda orrustu 7. sept. vi­ Borodino, lÚt M. I. Kutuzov, hersh÷f­ingi rřma borgina, sem Frakkar nß­u ß sitt vald viku sÝ­ar.  Eldur breiddist ˙t og eyddi u.■.b. 70% borgarinnar.  Matar- og h˙snŠ­isskortur og st÷­ugar skŠrur r˙ssneska hersins ger­u herjum Napˇleons ˇm÷gulegt a­ hafa vetursetu Ý borginni og 19. oktˇber hˇfu Frakkar h÷rmulegt undanhald sitt.

┴ri­ 1813 var skipa­ byggingarrß­ fyrir borgina.  Ůa­ hˇfst handa vi­ endurbygginguna og endurskipulagningu mi­borgarinnar.  Me­al h˙sa, sem voru bygg­ frß grunni e­a endurgbygg­, voru stˇra h÷llin og vopnah÷llin Ý Kreml, hßskˇlinn, rei­skˇlinn (Manezh) og Bolshoi-leikh˙si­.  I­na­urinn nß­i sÚr fljˇtt ß strik og ■rˇa­ist alla ÷ldina.  ┴ri­ 1837 var kauph÷llin stofnu­.  Frelsi leiguli­anna 1861 og upphaf lagningar jßrnbrautarinnar, sem hˇf fer­ir til PÚtursborgar 1851 ger­u vinnuafli­ mun hreyfanlegra.  Fj÷ldi smßbŠnda og fj÷lskyldna ■eirra fluttist til Moskvu.  ┴ri­ 1835 var ═b˙afj÷ldinn or­inn 336 ■˙sund, ßri­ 1871 602 ■˙sund og ßri­ 1897 978 ■˙sund.  Moskva var­ a­ a­almi­st÷­ jßrnbrautanna Evrˇpumegin Ý R˙sslandi.  Fj÷ldi brautast÷­var var bygg­ur, einkum Ý grennd vi­ Kamer-Kollezhsky-gir­inguna Ý ˙tja­ri borgarinnar.  Utan gir­ingarinnar ristu margar textÝlverksmi­jur.  ┴ tÝunda ßratugnum hˇfst ■ungai­na­ur.  ┴ ßrunum 1897-1915 tv÷falda­ist ═b˙afj÷ldinn ß nř og var­ 1.984.000.

SÝ­ari hluti 19. aldar var tÝmi mikillar uppbyggingar, bŠ­i ß vegum hins opinbera og einkaframtaks.  Gamla rß­h˙si­ (fundarsta­ur Gorodskaya D˙munnar; n˙ Leninsafni­), S÷gusafni­ og Efri verzlunarra­irnar (n˙ GUM) eru frß ■essum tÝma.

Velmegun i­nj÷franna og erfi­ kj÷r verkamannanna ollu ˇlgu og verkf÷llum.  Nokkrir byltingarhˇpar voru virkir.  ═ byltingunni 1905 ur­u smߡeir­ir Ý Moskvu og tilraun var ger­ til a­ hertaka Nikolayev-brautarst÷­ina (n˙ PÚtursborgarst÷­in).  Byltingin var miskunnarlaust barin ni­ur.  Borgarrß­i verkamanna og hermanna var komi­ ß laggirnar og allt var fremur rˇlegt til 1917, ■egar bolsÚvÝkar hrifsu­u til sÝn v÷ldin Ý PÚtursborg 25 oktˇber (7. nˇvember) en ■ß kom til ßtaka Ý Moskvu.  Herskˇlanemendur hÚldu uppi v÷rnum Ý Kreml um tÝma en gßfust upp 3. nˇvember (16. nˇv.) og bolsÚvÝkar tˇku v÷ldin.

SovÚt-Moskva.  ═ marz 1918 fluttist rÝkisstjˇrnin til Moskvu, sem var­ aftur h÷fu­borg landsins.  Sta­a borgarinnar var sta­fest 30. desember 1922, ■egar fyrsta rß­stefna bandalagsrÝkjanna var haldin Ý Bolshoi-leikh˙sinu til a­ sam■ykkja l÷g um stofnun sambands sovÚzkra sˇsÝallř­velda.  ═ byltingunni lei­ fˇlk Ý Moskvu og ÷­rum borgum SovÚtrÝkjanna fyrir matarskort, fŠkkun Ýb˙a og samdrßtt Ý i­na­i.  ┴ ßrunum eftir byltinguna var valdajafnvŠgi nß­ og fri­ur rÝkti, ■annig a­ endurbatinn var skjˇtur.  Upphaf fimmßraߊtlananna hˇfst ßri­ 1928 og olli framf÷rum Ý i­na­i.  Vinnuafli­ Ý borginni var undirsta­a framfara Ý i­na­i Ý ÷­rum hlutum landsins.  Milli manntalanna ßrin 1926 og 1939 r˙mlega tv÷falda­ist Ýb˙afj÷ldi borgarinnar ˙r r˙mlega 2 milljˇnum Ý 4,2 milljˇnir (innan marka borgarinnar frß 1959).  Meginßherzlan var l÷g­ ß uppbyggingu i­na­arins og skortur var ß h˙snŠ­i fyrir ■ennan vaxandi fj÷lda.  Ůessi ■rˇun leiddi til ■ess, a­ h˙snŠ­i­, sem var fyrir hendi, var mj÷g ■r÷ngt seti­.

═ sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni komust Ůjˇ­verjar a­ borgarhli­um Moskvu innan 40 km frß Kreml ßri­ 1941.  Margar verksmi­jur voru rřmdar og rÝkisstjˇrnin fl˙­i af hˇlmi.  Borgin var lřst Ý umsßtursßstandi frß 20. oktˇber.  ═b˙arnir, sem ur­u eftir bygg­u og m÷nnu­u frumstŠ­ varnarvirki ß me­an sprengjum rigndi yfir borgina ˙r lofti.  ÍrvŠntingarfull gagnßrßs borgarb˙a hinn 6. desember hrakti ■řzka herinn fjŠr borginni og bjarga­i henni.  Endurreisnin gekk fljˇtt og vel eftir strÝ­i­ og efnahagur borgarinnar nß­i sÚr ß strik.  ┴ri­ 1947 hÚldu borgarb˙ar upp ß 800 ßra afmŠli Moskvu og ßri­ 1980 voru sumarˇlympÝuleikarnir haldnir ■ar.

St÷­ugur flˇtti ˙r dreifbřlinu til Moskvu eftir strÝ­i­ olli gÝfurlegum h˙snŠ­isvandrŠ­um sÝ­la ß sj÷tta ßratugnum.  Fˇlksfj÷ldinn var­ allt a­ 51.000 ß hvern ferkÝlˇmetra innan Gar­ahringsins ßri­ 1959.  Khrushchev hrinti af sta­ mikilli uppbyggingarߊtlun.  Flest g÷mlu Ýb˙­arh˙sin, sum einnar hŠ­ar og ˙r timbri, voru j÷fnu­ vi­ j÷r­u og gÝfurlega langar og hßar Ýb˙­ablokkir spruttu upp Ý kringum gamla mi­bŠinn.  Talsver­ar breytingar ur­u ß mi­bŠnum og n˙ ber hßhřsi vi­ himin.

┴ri­ 1935 var gert vi­amiki­ heildarskipulag fyrir borgina.  Ůa­ var endursko­a­ ßri­ 1960 og fj÷ldi bŠja og ■orpa var innlima­ur og ■a­ var­ mun metna­arfyllra en hi­ fyrra.  SamkvŠmt ■essu nřja skipulagi ßtti a­ halda stŠkkun borgarinnar innan hringvegar Ý kringum hana og henni var vandlega skipt Ý Ýb˙­a- og i­na­arsvŠ­i.  FramkvŠmd ■essa skipulags var lykillinn a­ lausn umfer­ar- og h˙snŠ­isvandans og ß nÝunda ßratugnum hˇfst skipulagning frekari bygg­ar utan hringvegarins.

═ ßg˙st 1991 reyndu har­lÝnumenn hallarbyltingu gegn Mikhail Gorbachev.  Ůeim mistˇkst en nokkrum mßnu­um sÝ­ar li­u­ust SovÚtrÝkin Ý sundur.  Moskva var ßfram mi­depill atbur­anna og ˇßnŠgju Ýb˙anna me­ tilraunir nřju rÝkisstjˇrnarinnar til a­ knřja fram efnahagslegar umbŠtur, sem bitnu­u mj÷g illa ß ■eim.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM