Moskva III R˙ssland,
Flag of Russia

MOSKVA I MOSKVA II MOSKVA IV Krřningarkirkjan.

MOSKVA III
R┌SSLAND

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Lega og byggingarlist.  Yfirlitskort af Moskvu sřnir munstur sammi­ja hringja og hßlfhringja umhverfis ˇjafnan ■rÝhyrning Kremlar og ferhyrninglaga­s framhalds hennar, Kitay-gorod, og beinna gatna ˙t frß mi­junni, sem tengja hringina.  Moskvußin, sem hefur nor­vestur-su­austurstefnu, brřtur ■etta munstur upp.  Hringirnir og geislar ■eirra eru s÷gulegar minjar um v÷xt borgarinnar.  Brei­g÷tu- og Gar­ahringirnir sřna ˙t■ensluna ß mismunandi tÝmum og eru bß­ir ß s÷mu slˇ­um og fyrrum m˙rar borgarinnar voru.  Litlahringsjßrnbrautin er a­ hluta ■ar sem Kamer-Kollezhsky-tollgir­ingin stˇ­ og loks er Hringvegurinn.

Mi­ja borgarinnar er hin vÝggirta og s÷gulega Kreml, veldistßkn R˙ssland og fyrrum SovÚtrÝkjanna.  M˙rar hennar me­ brjˇstv÷rnum og 20 turnum (19 me­ spirum) voru bygg­ir Ý lok 15. aldar, ■egar fj÷ldi Ýtalskra h˙sameistara komu til Moskvu Ý bo­i ═vans III hins mikla.  Frelsaraturninn (Spasskaya; 1491), sem snřr a­ Rau­a torginu, bygg­i Pietro Solario, sem hanna­i flesta a­alturnana.  Klukkuturni hans var bŠtt vi­ ß ßrunum 1624-25.  Hljˇmar bjallanna heyrast Ý ˙tvarpinu sem tÝmamerki.  Turn hl. Nikulßss (1491 endurb. 1806) snřr lÝka a­ Rau­a torginu.  Hinir tveir a­alhli­turnarnir ß vesturm˙rnum eru Ůrenningarturninn (Troitskaya) me­ br˙ og ytri turni, Kutafya-turninum, og Borovitskaya-turninn.

Innan Kremlarm˙ra er eitthvert stˇrkostlegasta safn byggingars÷gunnar Ý heimi, kirkjur, hallir, sem eru opnar almenningi, og Š­stu valdastofnanir rÝkisins, ■ar sem ÷ryggisgŠzla er mikil.  Umhverfis Dˇmkirkjutorgi­ (Sobornaya Ploshchad) eru ■rjßr glŠsilegar kirkjur, frßbŠr dŠmi um r˙ssneska kirkjuger­arlist ß hßpunkti Ý lok 15. aldar og upphafi hinnar 16.  ŮŠr voru ekki, fremur en a­rar kirkjur landsins, nota­ar til gu­s■jˇnustu eftir byltinguna 1917 og voru ger­ar a­ s÷fnum.  HvÝta Krřningarkirkjan (Uspensky Sobor) er elzt (1475-79) Ý Ýtalsk-břsantÝskum stÝl.  Einf÷ld og falleg hlutf÷ll hennar og glŠsilegir bogar eru krřndir fimm gylltum k˙plum.  Erkibiskupar og patrÝarkar rÚtttr˙na­arkirkjunnar ß 14.-18. ÷ld voru grafnir Ý henni.  Handan torgsins er Uppstigningarkirkjan (Blagoveshchensky Sobor; 1484-89), sem h˙sameistarar frß Pskov bygg­u.  H˙n brann ßri­ 1547 og var endurbygg­ ß ßrunum 1562-64.  Yfir fj÷lda kapellna hennar eru gyllt ■÷k og k˙plar.  Innandyra er fj÷ldi helgimynda frß 15. ÷ld, sem eru raktar til  Grikkjans Theophanes og Andrey Rublyov, sem eru taldir me­al mestu listamanna ß ■essu svi­i.  Ůri­ja kirkjan, Erkiengilskirkjan, var endurbygg­ ß ßrunum 1505-08.  Ůar voru prinsar Moskvu grafnir (nema Boris Gudunov) fram a­ stofnun PÚtursborgar.

Skammt utan torgsins er hinn fagri, hßi og hvÝti klukkuturn ═vans mikla, bygg­ur ß 16. ÷ld.  Hann skemmdist 1812 og var lagfŠr­ur nokkrum ßrum sÝ­ar.  Vi­ hli­ hans er hin risavasna Keisaraklukka (Tsar-Kolokol; tŠpl. 200 tonn), sem var steypt ß ßrunum 1733-35 en var aldrei hringt.  Keisarafallbyssan er ■ar nŠrri (1586).  Vi­ hli­ hennar eru Postulakirkjan (Sobor Dvenadtsati Apostolov) og PatrÝarkah÷llin.

Vestan Dˇmkirkjutorgsins eru nokkrar hallir frß mismunandi tÝmum:  Fellingah÷llin (Granovitaya Palata) me­ hvÝtu steinfl÷tunum var bygg­ ß ßrunum 1487-91.  ┴ bak vi­ hana er Teremh÷llin frß 1635-36, sem nŠr yfir sj÷ eldri kirkjur, m.a. EndurlÝfgunarkirkju Lazarusar (Voskreseniye Lazarya) frß 1393.  Bß­ar ur­u ■Šr a­ hluta Stˇruhallar, sem var bygg­ sem keisarah÷ll ß ßrunum 1844-51 og sÝ­ar notu­ fyrir a­alfundi mi­stjˇrnar SovÚtrÝkjanna.  Gulleit forhli­ hennar snřr a­ ßnni.  H˙n er tengd Vopnah÷llinni (Oruzheynaya Palata; 1844-51), ■ar sem vopnasafni­ er n˙ me­ fj÷lda dřrgripa keisaranna.  Me­fram nor­austurm˙rnum er vopnab˙ri­ (1702-36), fyrrum Íldungah˙si­ (1776-88) og Li­sforingjaskˇli Rau­a hersins (1932-34).  Rß­stefnuh÷llin er grÝ­arstˇrt mannvirki (1960-61), sem er nota­ sem leikh˙s og stjˇrnmßlafundi.

Rau­a torgi­ (Krasnaya Ploshchad) liggur me­fram austurm˙rnum.  Ůa­ er hßtÝ­asvŠ­i borgarinnar og vettvangur hßtÝ­askr˙­gangna og fyrrum hersřninga.  YfirlŠtislÝti­ grafhřsi Lenins fellur inn Ý m˙rinn.  Ůar eru jar­neskar leifar Lenins og flestra annarra, gengna lei­toga landsins eftir hans dag.  Vi­ su­urenda Rau­a torgsins er BŠnakirkjan, betur ■ekkt sem Kirkja hl. Basils hins blessa­a, sem var bygg­ ß ßrunum 1554-60 til minningar um ˇsigur tatara (mongˇla) Ý Kazan og Astrakhan fyrir ═van IV hinum grimma.  H˙n sřnir glŠsilega duttlunga Ý byggingarstÝl me­ 10 mismunandi k˙plum a­ ger­ og lit.  Kremlarmegin ß Rau­a torginu er Verzlanami­st÷­ rÝkisins, GUM, me­ l÷ngum svalag÷ngulei­um, jßrnbr˙m, sem tengja efri hŠ­irnar og miklu gler■aki.  RÝkiss÷gusafni­ (1875-83) lokar fyrir nor­endann ß torginu.  ┴ri­ 1990 var Kreml og Rau­a torginu bŠtt ß heimsvar­veizlulista UNESCO.

═ KÝnahverfinu (Kitay-gorod) standa enn ■ß margar gamlar kirkjur.  ┴hugaver­astar eru Ůrenningarkirkjan (1628-34) Ý Nikitniki, Getna­arkirkja hl. Ínnu (15. ÷ld) og Ůrettßndakirkjan (1693-96).  KÝnahverfi­ var vi­skiptami­st÷­ Moskvu um aldir og vi­ ■r÷ngar og fj÷lfarnar g÷tur ■ess eru fyrrum bankar, kauph÷llin og v÷ruh˙s.  Margar gamlar byggingar ni­ri vi­ ßna voru rifnar ß sj÷unda ßratugnum til a­ rřma fyrir hinu stˇra Rossiya hˇteli.  Me­fram nor­urhli­ hˇtelsins er r÷­ vernda­ra h˙sa, ■.ß.m. h˙s Romanov-a­alsins og gamla enska sendirß­i­ og 17. aldar munkaklaustur.

InnbŠrinn.  ═ ÷­rum hlutum innbŠjarins, innan Gar­ahringsins (Sadovoye Koltso), eru byggingar frß ÷llum stigum borgarinnar frß 15. ÷ld fram ß okkar daga.  Ůar eru nokkrar 17. aldar kirkjur ß vÝ­ og dreif, .s.s Allraheilagrakirkjan Ý Kulishki (eftir 1670; turninn endurnřja­ur eftir 1980) og Forlagakirkja Putniki (1649-52).  Ůetta var tÝmabil ■rˇunar barokstÝlsins Ý borginni og bezta dŠmi­ um hann finnst Ý BŠnakirkjunni Ý Fili (1693), sem er utan mi­bŠjarins.  Byggingar Ý endurreisnarstÝl fˇru a­ rÝsa ß sÝ­ari hluta 18. aldar og nß til endurbyggingar borgarinnar eftir brunann 1812 (Napˇleon).  ŮvÝ er enginn skortur ß ■eim innan Gar­- og Brei­g÷tuhringsins, sem nŠr Ý hßlfhring kringum Kreml og KÝnahverfi­ a­ nor­anver­u.  Einnig er fj÷ldi slÝkra h˙sa Ý Zamoskvoreche, sem er a­ mestu Ýb˙­abygg­ sunnan Moskvu.  Gˇ­ dŠmi um klassÝska stÝlinn eru gamli hßskˇlinn og fyrrum ■ingsta­ur a­alsins me­ s˙lnasalnum (n˙ H˙s verkalř­sfÚlaganna).  Kazakov bygg­i bß­ar ■essar byggingar eftir 1780.  Einnig mß nefna  Pashkov h˙si­ (1785-86), sem er n˙ hluti af rÝkisbˇkasafni Lenins, Lunin h˙si­ (1818-23), n˙ Austurlenzka listasafni­, Manezh (rei­skˇlinn; 1817), sem er n˙ nota­ur sem sřningah÷ll og Bolshoileikh˙si­ (1821-23; endurbyggt 1856 eftir eldsvo­a).  ═ lok 19. aldar og upphafi hinnar 20. voru bygg­ h˙s Ý r˙ssneska endurreisnarstÝlnum, s.s. Tretyakov rÝkislistasafni­ (1906) og Yaroslavl-jßrnbrautast÷­in (1902-04; rÚtt utan Gar­ahringsins).

┴ SovÚttÝmanum var m÷rgum g÷mlum byggingum Ý innbŠnum rutt ˙r vegi fyrir stˇrum skrifstofubyggingum og Ýb˙­ablokkum.  N˙ standa ■ar hli­ vi­ hli­ g÷mul h˙s og nřjar byggingar Ý f˙nkisstÝl frß ■ri­ja ßratugi 20. aldar, oft ofskreytt h˙s frß StalÝntÝmanum (1930-1960) og skřjaklj˙far, sem risu eftir 1960.  RÚtt vi­ Pashikov h˙si­ stendur a­albygging Lenin rÝkisbˇkasafnsins (1927-29).  Me­al hugmyndarÝkari bygginga sÝ­ari tÝma er Taganakaleikh˙si­ (1983).

┴ SovÚttÝmanum ur­u til mun stŠrri opin svŠ­i Ý borginni, m.a. torgi­ Manezhnava (fyrrum helga­ 50 ßra afmŠli oktˇberbyltingarinnar).  Margar g÷tur voru breikka­ar, einkum Gorkygata (Gorkogo Ulitsa), sem er n˙ ein a­alradÝusgatan me­ aragr˙a stˇrra verzlana, hˇtela og skrifstofubygginga.  Gar­hringurinn sjßlfur var breikka­ur og er n˙ fj÷lakreina hra­braut Ý bß­ar ßttir og brřr ß gatnamˇtum a­algatna ˙t frß mi­borginni.  ┴ri­ 1960 var nř radÝusgata, Prospekt Kalinina, l÷g­ og verzlanami­st÷­ og hßhřsi fyrir skrifstofur og Ýb˙­ir bygg­ vi­ hana.  Vi­ ytri enda hennar gnŠfir ■riggja ßlmu bygging vi­ ßna.  Ůar var Comecon til h˙sa til 1991.  NŠsta gata vi­ ■essa miklu umfer­arg÷tu er Arbatgata (Gamla Arbat), sem er einhver fallegasta gata Moskvu og er n˙ loku­ umfer­ vÚlkn˙inna ÷kutŠkja.  Flestar s÷gulegar byggingar mi­borgarinnar, sem fengu gˇ­a umhir­u ß sj÷unda ßratugnum, hafa veri­ vernda­ar en fj÷ldi slÝkra bygginga hvarf af yfirbor­i jar­ar snemma ß SovÚttÝmanum.  ┴ri­ 1931 lÚt StalÝn rÝfa Frelsarakirkjuna frß 19. ÷ld.  ┴ri­ 1958 skipa­i Kruschev svo fyrir, a­ ■ar skyldi byggja stˇra ˙tisundlaug.  Ůessi kirkja var endurbygg­ 1997.

InnbŠrinn er vi­skiptami­st÷­ borgarinnar.  Ůar eru flestar opinberar stofnanir og rß­uneyti, flest hˇtel borgarinnar og stˇrar verzlanir, a­als÷fnin, leikh˙s og gallerÝ.  Ůarna eru einnig Ýb˙­ahverfi me­ stˇrum og ljˇtum blokkum ßsamt g÷mlum og rˇlegum h˙sahverfum.

Mi­hringurinn.  Handan Gar­hringsins og nŠstum a­ Litla jßrnbrautahringnum er svŠ­i, sem ■rˇa­ist a­ mestu ß 18. og 19. ÷ld.  Ůar er fj÷ldi verksmi­ja og a­albrautarst÷­va og fraktsvŠ­a.  Likhachyov-bÝlaverksmi­jurnar nß yfir mestan hluta su­austursvŠ­isins.  Innan ■ess eru lÝka fallegar, klassÝskar byggingar eins og 18. aldar h÷llin, sem hřsir stjˇrn R˙ssnesku vÝsindaakademÝunnar vi­ Leninsky Porspekt.  Ni­ri vi­ Moskvuß eru vÝggirt Klaustur, Novodevichy (16. ÷ld) me­ hinni fallegu Smolenskkirkju og hßum klukkuturni hennar (1690), sem gnŠfir yfir a­ra turna og m˙rana.  ═ kirkjunni er n˙ klaustursafni­ og innan m˙ranna er lÝka kirkjugar­ur, ■ar sem Nikita Khrushchev liggur grafinn me­al margra annarra merkra manna.  LÝti­ eitt sunnan Novodevichy, inni Ý bug­u ß Moskvußnni andspŠnis LeninhŠ­unum, er Ý■rˇttasvŠ­i­ Luzhniki, ■ar sem Leninleikvanginn (1955-56) ber hŠst.

Mesta endurnřjun borgarinnar ß SovÚttÝmanum fˇr fram ß Mi­hringssvŠ­inu.  Ůar er fj÷ldi br˙­kaupstertubygginga, sem voru bygg­ar sÝ­la ß fimmta og snemma ß sj÷tta ßratugnum, me­fram Gar­ahringnum.  ┌kraÝnahˇteli­ handan ßr er frß sama tÝmabili auk risavaxinna bygginga Moskvuhßskˇla ß LeninhŠ­um.  Endurnřjun Mi­hringsins eftir 1960 fˇlst a­allega Ý hverfum me­ brei­um g÷tum me­ r÷­um Ýb˙­ablokka.  VÝ­a ß Mi­hringssvŠ­inu eru ■r÷ngar g÷tur me­ 19. aldar h˙sum og litlum verksmi­jum.

Ytri borgarhlutarnir.  Utan Gar­ahringsins er fj÷ldi n˙tÝmaverksmi­ja og Ýb˙­arh˙sa Ý byggingu.  NŠr borgarmi­junni eru Ýb˙­asvŠ­i frß KhruschevtÝmanum me­ 5-9 hŠ­a h˙sum, a­ mestu ˙r gulleitum m˙rsteini.  Utar eru mun hŠrri Ýb˙­ablokkir (20 hŠ­a og hŠrri) ˙r forsteyptum einingum.  G÷turnar eru brei­ar og prřddar r÷­um trjßa.  Milli ■Úttbřlla Ýb˙­ahverfanna eru fleyglaga, opin svŠ­i eins og Izmaylovsky-gar­urinn a­ austanver­u, Sokolniki-gar­urinn og talsver­ skˇgasvŠ­i til nor­austurs og Ý nor­ri er lˇ­ safnsins, sem hřsir fastasřninguna um ßrangurinn Ý efnahagsmßlum ■jˇ­arinnar.  ═ Dzerzhinsky-gar­inum Ý grenndinni vi­ Ostankino, er hinn 533 m hßi sjˇnvarpsturn.

Milli aragr˙a nřrra bygginga hafa einst÷k minnismerki fortÝ­ar sta­izt tÝmans t÷nn lÝkt og 17. aldar BŠnakirkjan Ý Medvedkovo.  StŠkkandi borgin hefur gleypt marga b˙gar­a og byggingar ■eirra eru flestar frß klassÝska tÝmanum.  Austan borgarinnar er Kuskove, sem var fyrrum b˙gar­ur Sheremetyev-fj÷lskyldunnar.  H÷ll hennar var bygg­ ß ßrunum eftir 1770 auk kirkju, b˙sta­ar einsetumanns og barokhellis.  Sunnan borgar er Uzkoe-ˇ­ali­, sem Trubetskoy-fj÷lskyldan ßtti.  Nor­an borgar eru Petrovsky-h÷llin (Kazakov; 1775-82) og Ostankino-h÷llin (1790-98), sem er kunnust ■eirra.  ═ su­austur˙thverfunum er fyrrum Kolomenskove-■orpi­, sem var sumardvalarsta­ur Moskvuprinsanna.  Turn Himnafararkirkjunnar (1532) gnŠfir ■ar yfir f÷grum byggingum.  Kazankirkjan og hli­h˙si­ eru frß sÝ­ari hluta 17. aldar.  Gar­arnir umhverfis eru prřddir timburh˙sum Ý g÷mlum r˙ssneskum stÝl vÝ­a a­ Ý landinu.  ═ nßlŠgu ■orpi, Dyakovo, er skrautleg kirkja Jˇhannesar skÝrara frß 1557.

Utan nřjustu ˙thverfanna er opi­ land og skˇglendi innan Hringvegarins auk i­na­arbŠja og svefnhverfa, sem voru innlimu­ Ý borgina eftir 1960.  Helztu i­na­arbŠirnir eru Babushkin Ý nor­ri, Perovo Ý austri, Lyublino Ý su­austri, Kuntsevo Ý vestri og Tushing Ý nor­vestri.  ┴ mi­jum nÝunda ßratugnum voru stˇr svŠ­i utan Hringvegarins innlimu­ Ý borgina, ■.m.t. borgin Solntsevo.  Nokkru nor­an Hringvegarins sprat upp nř borg, Zelenograd eftir 1963.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM