Serba meira,
Flag of Serbia and Montenegro

SAGAN TLFRI . .

SERBA
MEIRA


.

.

Utanrkisrnt.

SENDIR og RISMENN

Booking.com

Nverandi Jgslava er innan vi helmingur strar hinnar fyrri og bafjldinn nr ekki helmingi.  Fyrrum Jgslava ni yfir Slvenu, Kratu, Bosnu-Herzegvnu og Makednu.  Serba og Svartfjallaland voru einu svin, sem hfu n rangri sjlfstistt fyrir lok fyrri heimsstyrjaldarinnar (1918).  Serba var sjlfstjrnarsvi rki Ottomana mestan hluta 19. aldar og kni fram fullt sjlfsti 1878.  Svartfellingum tkst a takmarka yfirr Ottomana verulega um aldir.  nnur svi hlluu sr a serbneska konungsdminu, krtum og Slvenum, eins og essi heimshluti var ekktur landfrilega til 1929, til a verja sjlfsti sitt gegn Austursk-Ungverska keisaradminu.  Samtmis uru au a gta sn vegna drottnunargirni serba.

Fyrir fyrri heimsstyrjldina ri serbneska konungsfjlskyldan rauninni essari nju Jgslavu, enda hafi Makedna veri innlimu Serbu ur en hn kom til skjalanna.  Eftir stri var nnur Jgslava skipulg me greinilegri skiptingu lveldanna og lti eitt meiri sjlfstjrn eirra dugi ekki til a draga r ngju banna.  Tilraunir til a ntmava samflgin me ssalskum htti og mistringu fr Belgrad geru illt verra.  Serba var tkn misheppnas kommnisma, egar efnahagurinn hrundi nunda ratugnum og lveldin sgu sig r lgum vi sambandsrki og serba.  Einungis Serba og Svartfjallaland uru eftir rkjasambandi, sem kalla er rija Jgslava.

 TIL BAKA        Feraheimur - Garastrti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM