B˙tan meira,
Flag of Bhutan

SKOđUNARVERT HAGNŢTAR  UPPLŢSINGAR AFŮREYING og 
UPP┴KOMUR
SAGAN

B┌TAN
MEIRA

Map of Bhutan
.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Landi­ liggur ß milli 26░50' og 28░20'N og 88░50' og 92░50'A.  Nor­an ■ess er kÝnverska sjßlfstjˇrnarsvŠ­i­ TÝbet og a­ vestan, sunnan og austan eru indversku rÝkin Sikkim, Vestur-Bengal og Arunachal Pradesh.  B˙tan er mj÷g  sundurskori­ hßlendi og hŠ­armunur er mikill.  J÷kli hulinn Kulakangri-tindur nor­ur Ý Himalajafj÷llum er 7554 m hßr og ■a­an lŠkkar landi­ ß 140 km brei­ri spildu til su­urs, ni­ur Ý dj˙pa dali vi­ ■verßr Brahmaputra Ý 2000-3000 m hŠ­ og alla lei­ ni­ur Ý frumskˇgana ß slÚttum Ganges og Brahma-putra Ý 160 m hŠ­.

Loftslagi­ fer a­ mestu eftir hŠ­ landshlutanna yfir sjßvarmßli.  Efst er heimskautaloftslag, svaltempra­ ß mi­hßlendinu og ja­artrˇpÝskt mons˙nloftslag ■ar sem lŠgst er sy­st.  ┴ sumrin er ˙rkoman mest (80%), 2500 mm sy­st og 5000 mm Ý fj÷llunum.  ┴rstÝ­irnar fjˇrar eru lÝkar hinum mi­-evrˇpsku.  Oft blßsa kaldir vindar ni­ur ˙r fj÷llunum.

Grˇ­urinn og dřralÝfi­ er hß­ loftslaginu og hŠ­ yfir sjˇ.  Efst Ý fj÷llunum vex Alpagrˇ­ur, graslendi me­ birkiskˇgum.  SÝgrŠnn blandskˇgur vex ß mi­hßlendinu og ja­artrˇpÝskur regnskˇgur ß lßglendinu.  Fj÷ldi jurtategunda er mikill og sÚrstaka athygli vekja orkÝdeurnar.

Ůa­ er gaman a­ sko­a dřralÝfi­ Ý Manasvillidřragar­inum (Manas Game Sanctuary) Ý su­urhlutanum (nashyrningar, tÝgrar, hlÚbar­ar, fÝlar, birnir, buffalar, hirtir, přtonsl÷ngur og lang˙rapar).  Ůarna er lÝka mikill fj÷ldi hitabeltisfugla, sem bezt er a­ sko­a ß veturna.

═b˙arnir.  SamkvŠmt opinberum t÷lum eru Ýb˙ar landsins 1,4 milljˇnir talsins.  Langflestir ■eirra b˙a brei­um og frjˇs÷mum d÷lum Himalajafjallanna Ý 1200 til 3500 m hŠ­ yfir sjˇ.  Ůar strita ■eir vi­ stallarŠktun hrÝsgrjˇna, hveitis, maÝs, bˇkhveitis og řmiss konar grŠnmetis og ßvaxta.  Su­ur- og austurhlutar landsins eru ■Úttbřlastir.  U.■.b. tveir ■ri­ju hlutar Ýb˙anna eru Bothia (Bhutija) og Lhopa af tÝbetskum uppruna.  Ůetta fˇlk břr a­allega Ý nor­ur- og mi­hlutum landsins og er Buddhatr˙ar.  Fjˇr­ungur Ýb˙anna er afkomendur innflytjenda, sem komu til landsins seint ß 19. ÷ld frß Nepal og břr Ý su­urhlutanum.  Ůetta fˇlk talar nep÷lsku og er hind˙atr˙ar.  Shartshopfˇlki­ břr Ý austurhlutanum Ý kringum Tashigang.  Ůessi Šttbßlkur hefur b˙i­ lengst Ý landinu og er skyldur fjallafˇlkinu Ý Nor­austur-Indlandi.  Annar minnihluta-hˇpur, Leptsha (Rong), břr Ý vesturhlutanum og er Buddhatr˙ar.

B˙tanar eru ■ekktir fyrir vingjarnleik, gestrisni og umbur­alyndi. Fjallafˇlki­ er varkßrt og yfirvega­ Ý sko­unum og lŠtur sÚr fßtt um framfarir og breytingar Ý heiminum finnast.  Ůa­ flytur afur­ir sÝnar til flestra marka­a ß lßglendinu og selur ■Šr ■ar.  Alls sta­ar Ý sveitum landsins břr fˇlki­ vi­ s÷mu nŠgjusemi og fyrrum.  Ůa­ břr Ý stˇrum, ferhyrndum, hvÝtum h˙sum ˙r grjˇti, timbri og leir og skreytir ■au me­ litrÝkum myndum.  Ů÷kin eru ˙r steinfl÷g-um, sem eru ferg­ar me­ grjˇti til a­ varna foki, ■egar vindar blßsa af fj÷llum.  Vi­skiptin Ý sveitunum byggjast enn ■ß ß v÷ruskiptum, en Ý su­urhlutanum er fari­ a­ nota gjaldmi­il.

ËlŠsi er 90%.  Skortur ß kennurum og samg÷nguerfi­leikar gera ■a­ a­ verkum, a­ a­eins 15% barna geta noti­ skˇlag÷ngu.

Tr˙arbr÷g­.  Drukpa-Buddhatr˙ er rÝkistr˙.  H˙n er grein af Kagjud-kenningum Mahayana-Buddhatr˙ar (rau­hettumunkar; regla Pantshen Lama).  Helgisi­ir ■essara tr˙arbrag­a eru fÚlagslegur grundv÷llur rÝkisins.  Merki ■eirra er a­ finna Ý ÷llum si­um og lÝfsvi­horfum Ýb˙anna, ■ˇtt fjˇr­ungur ■eirra sÚu hind˙ar.

Tungumßl.  Dsongkha er rÝkismßli­.  Ůa­ er tÝbetsk mßllřzka me­ m÷rgum sÚreinkennum, einkum Ý frambur­i.  Ritmßli­ er ukan.  Tshokay er hi­ hef­bundna ritmßl og er nota­ Ý klausturskˇlunum.  Mßllřzkurnar eru mj÷g mismunandi, jafnvel Ý sama dalnum, og valda erfi­leikum Ý samskiptum fˇlks.  Shartshopkha er ˙tbreidd mßllřzka ß svŠ­inu Ý kringum Tashigang Ý austurhlutanum, bumthangha Ý mi­hlutanum og nepalska er t÷lu­ Ý su­urhlutanum.

Enska hefur veri­ kennd Ý skˇlum frß ßrinu 1960.  Ůa­ vantar ■ˇ miki­ ß, a­ enskukunnßttan sÚ nŠgileg, en fˇlk, sem hefur samneyti vi­ erlenda gesti, spjarar sig ßgŠtlega.

B˙tanar b˙a vi­ tr˙arlega og menningarlega arfleif­ frß TÝbet, KÝna, Indlandi og Nepal og var­veita hana betur en fˇlki­ Ý upprunal÷ndunum.  Ůa­ er fj÷lmargt, sem mŠlir me­ heimsˇkn til B˙tan:  Undurf÷gur nßtt˙ra og landslag, litskr˙­ugar tr˙arhßtÝ­ir, falleg klaustur og a­rar byggingar og elskulegt fˇlk.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM