Ůřskaland meira,
Flag of Germany

SAGAN 1
SAGAN 2
SAGAN 3
SAGAN 4
SAMBANDSR═KIN HAGTÍLUR

ŮŢSKALAND
MEIRA


.

.

UtanrÝkisrnt.

SENDIR┴đ og RĂđISMENN

Landslag og loftslag.  Ůřzkaland liggur ß milli Alpanna, Eystrasalts og Nor­ursjßvar.  Milli vesturs og austurs eru engin landslagseinkenni, sem skilja ■a­ frß nßgrannal÷ndunum.  Austur- og vesturlandamŠrin hafa ŠtÝ­ veri­ ß fl÷kti og opnin fyrir fˇlksflutningum og menningarlegum, andlegum, vi­skiptalegum og ■jˇ­fÚlagslegum ßhrifum og hugmyndum, auk ■ess a­ vera stu­p˙­i ˇlÝkra stjˇrnmßlalegra sko­ana.

Landslag er mj÷g fj÷lbreytt og hrÝfandi.  Nor­ur■řzka lßglendi­, Mi­hßlendi­ og For-alparnir me­ nyrzta hluta Alpafjalla.  Svartiskˇgur liggur me­fram Efri-RÝnarslÚttunni, sem hefur hagstŠ­asta loftslagi­ Ý landinu og liggur u.■.b. 80 m yfir sjˇ.  ═ Svartaskˇgi er hŠsta fjalli­ Feldberg, 1.493 m, umkringt alls konar heilsuhŠlum.  Austur frß Svartaskˇgi teygjast Svaba-Frankenfj÷llin, 400 m hß, ■ar sem hŠst ber.  Austar er BŠjaraskˇgur Ý hßlendi, sem liggur hŠst 1.457 m.  ═ ■r÷ngum dal, milli Bingen og Bonn, rennur a­alumfer­arŠ­ landsins, RÝn, ˙r su­ri til nor­urs Ý gegnum Hellufj÷ll, sem eru tillt÷lulega strjßlbřl vegna minni frjˇsemi jar­arinnar en skjˇl-gˇ­ir hli­ardalir RÝnardalsins.  Milli RÝnarlandsins Ý vestri og ThŘringen Ý austri teygist hessneska mi­hßlendi­, hŠst 500-600 m, me­ d÷lum og lŠg­um.

═ ■řzkalandi rÝkir kaldtempra­ meginlandsloftslag og ˙rkomu gŠtir allt ßri­.  Nor­vestur-horni­ hefur ˙thafsloftslag og ■vÝ fjŠr, sem dregur str÷ndum ver­a meginlandsßhrifin meiri og hita-munur sumars og vetrar eykst.  Me­alhiti kaldasta mßna­ar, jan˙ar, er 1,5░C nyrzt en -6░C ß fj÷llum sy­st.  Heitasti mßnu­urinn, j˙li, nyrzt, hefur 17-18░C en 20░C Ý skjˇlgˇ­um RÝnard÷lum.  Me­alßrshiti er 9░C.  ┴hrifa hnj˙ka■eys frß Sviss gŠtir helzt Ý sunnanver­u landinu og ■au valda hlßku ß vetrum.  Frosts getur gŠtt Ý 205 daga ß ßri Ý BerlÝn, 212 daga Ý Wiesbaden og 250 daga ß Helgo-landi.

Bygg­a■rˇun.  Bygg­a■rˇun borga hˇfst Ý vestur- og su­vesturhluta landsins ß d÷gum Rˇmverja (K÷ln, Bonn, Trier, Augsburg).  ┴ mi­÷ldum bygg­ust borgir og bŠir oft nŠrri biskupsstˇlum (WŘrzburg, Hildesheim) og keisarah÷llum (Aachen, Goslar).  ┴ baroktÝmanum voru bygg­ar glŠsilegar h÷fu­borgir, Karlsruhe og Mannheim.  Styrjaldir hafa st÷­ugt valdi­ breytingum ß ˙tliti borga vegna enduruppbyggingar.  Nřjar tegundir ˙tborga, Ýb˙­a- og svefnborga, risu Ý kj÷lfar sÝ­ari heimsstyrj-aldarinnar ß dreifbřlissvŠ­um og Ý ˙tj÷­rum stˇrborga.

Ůjˇ­verjar.  Saga Ůjˇ­verja nŠr yfir r˙mlega 1000 ßr og ■jˇ­in hefur breytzt miki­ ß ■eim tÝma.  LandamŠri hafa fŠrzt fram og tilbaka, skipulag rÝkisins hefur margbreytzt og samsetning ■ess lÝka.  Hlutar ■ess hafa losna­ frß ■vÝ og nřir bŠtzt vi­.  Ůjˇ­ er ekkert fastbundi­ fyrirbŠri, engin skil-greind stŠr­, heldur s÷gulegur vi­bur­ur.

N˙ břr ■řzka ■jˇ­in (u.■.b. 79 milljˇnir) Ý sameinu­u rÝki, sem var skipt Ý tvennt frß lokum sÝ­ari heimsstyrjaldarinnar til ßrsins 1990.  Bß­um megin jßrntjaldsins t÷ldu menn sig til s÷mu ■jˇ­ar og vildu sameiningu ß nř.

Fj÷lmargir kynstofnar mynda hina ■řzku ■jˇ­.  ┴­ur en Ůjˇ­verjar komu til s÷gunnar voru til Frankar, Saxar, BŠjarar og Svabar og ■essarar skiptingar ver­ur enn ■ß vart, ■ˇtt ■essir g÷mlu stofnar sÚu Ý raun og veru ekki til lengur.  HertogadŠmi ■essara ■jˇ­flokka hurfu ß fyrstu ÷ldum hinnar ■řzku ■jˇ­ar og s÷gu.  LÚnskipulag og hÚru­ nefnd eftir g÷mlu ■jˇ­flokkunum myndu­ust og gamlir si­ir hvers einstaks heldust ˇbreyttir.

Ůřzka ■jˇ­in hefur ŠtÝ­ skipzt Ý margar stˇrar og smßar einingar.  Ůessi sta­reynd er eitt a­aleinkenna hinnar ■řzku s÷gu og lřsir sÚr enn ■ß, m.a. Ý sambandsrÝkjastefnu rÝkisins og margbreytilegri menningararfleif­.  Ůessi skipting hefur bŠ­i bjartar og d÷kkar hli­ar.

Hvert ■jˇ­arbrot finnur gl÷ggt til uppruna sÝns og lifir sÝnu eigin lÝfi, eins og t.d. BŠjarar, Svabar og Frankar Ý Su­ur-Ůřzkalandi, RÝnlendingar, Pfalzb˙ar og Ýb˙ar Hessen Ý Mi­-Ůřzkalandi, Vestfalir og Ni­ursaxar, Ýb˙ar SlÚsvÝk og Holtsetalands og FrÝsar Ý Nor­ur-Ůřzkalandi.  SÝ­an skiptast ■essir ■jˇ­flokkar innbyr­is Ý fleiri, t.d. Efri- og Ne­ri-BŠjara, og hafa hver sÝn einkenni.

N˙verandi skipting sambandsrÝkisins dregur ekki raunhŠf m÷rk ß milli ■essara ■jˇ­flokka, enda komin til eftir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina.  Bandamenn tˇku lÝti­ tillit til erf­avenja og sameinu­u rÝki, sem lÝti­ ßttu sameiginlegt, s.s. BŠjaraland, Franken og Svabaland.

Ůar sem samkeppni milli hinna ˇlÝku ■jˇ­flokka geta haft vÝ­tŠkar stjˇrnmßlalegar aflei­ingar, er ■ess vel gŠtt, a­ hver ■eirra njˇti jafnrŠ­is ß hinu stjˇrnmßlalega leiksvi­i.

Auk stjˇrnmßlalegrar a­greiningar eru řmsar fleygar s÷gur uppi um skapger­areinkenni hvers ■jˇ­flokks:  RÝnlendingar eru sag­ir lÚtt˙­ugir og fj÷rugir; Svabar sparsamir; Vestfalir nÝzkir o.s.frv.  Fyrir skemmstu komst Ý tÝzku a­ segja Hafnarfjar­arbrandara um Austur-FrÝsa en n˙ vir­ist Š­i­ vera a­ hja­na.  Vissulega mß stundum finna eitthva­ Ý fari einhvers ■jˇ­flokks, sem greinir hann frß ÷­rum, en ■a­ er ekki hŠgt a­ alhŠfa me­ ßkve­num form˙lum.

Flˇttamannastraumurinn frß rÝkjum austan jßrntjalds eftir 1945 skipti milljˇnum og olli ■vÝ, a­ fˇlk frß SlÚsÝu, Austur-Pr˙sslandi, Pommern, Brandenburg, Sachsen og ThŘringen settist a­ me­al hinna ■jˇ­flokkanna.  Bl÷ndunin jˇkst einnig vi­ hina hreyfanlegu i­nvŠ­ingu og er ■vÝ mun erfi­ara a­ tala um einhver sÚreinkenni lengur.  Samt mß enn ■ß finna ß■reifanlegan mismun Ý byggingarstÝl og lÝfsvenjum ßsamt ■jˇ­b˙ningum.  Ůennan mun mß og finna Ý hinum mismunandi ■jˇ­arrÚttum.

Tungumßli­.  Hinar mismunandi mßllřzkur skilja ß■reifanlegast milli ■jˇ­arbrotanna.  ŮŠr eru enn ■ß sprŠkar, ■rßtt fyrir bl÷ndunina, kennslu rÝkismßlsins og ßhrif sjˇnvarps og ˙tvarps.  Tali hver me­ sÝnu nefi, eiga jafnvel samlandar erfitt me­ a­ skilja hvern annan.  RŠddu Efri-BŠjari og Ni­ur-Saxi saman, hvor ß sinni mßllřzku, ■yrftu ■eir t˙lk.

┴­ur en ■řzka tungan var­ til tala­i fˇlk franknesku, saxnesku, bŠversku o.fl.  Ůřzkan var lengi framan af a­eins til sem mßllřzka.  Ritmßli­ ■rˇa­ist smßm saman ß mj÷g flˇkinn hßtt, ■ar til ■a­ ÷­la­ist n˙verandi grundv÷ll ß 18. ÷ld.  BiblÝu■ř­ing Marteins L˙ters ß 16. ÷ld var mikilvŠgasti og ef til vill eini ßfanginn ß ■essari krˇkˇttu braut tungunnar.

Fyrstu ritu­u merki ■řzka mßlsins mß finna Ý lÝtilli latnesk-■řzkri or­abˇk, Abrogans, frß 770.  Rita­ mßl frß ■essum fyrstu ÷ldum fram til 1500 er n˙lifandi Ůjˇ­verjum ˇskiljanlegt.  Ůeir ver­a a­ lŠra ■a­ sem anna­ tungumßl, vilji ■eir komast til botns Ý ■rˇun mˇ­urmßlsins.

═ n˙verandi mynd er ■řzkan mˇ­urmßl ß anna­ hundra­ milljˇna manna.  H˙n er rÝkismßl  Ý Ůřzkalandi, AusturrÝki, Sviss og Lichtenstein.  Sem al■jˇ­amßl kemur h˙n ß eftir ensku, fr÷nsku, r˙ssnesku og spŠnsku.  ┴ minningarsvi­inu er ■řzkan ßhrifameiri, ■vÝ a­ tÝunda hver bˇk, sem gefin er ˙t, er ß ■řzku.  Ůřzkan er Ý ■ri­ja sŠti ■eirra tungumßla, sem ■řtt er ˙r, ß eftir ensku og fr÷nsku og flestar bŠkur, sem ■řddar eru ß eitt tungumßl, eru ■řddar ß ■řzku.

Margir ˇttu­ust, a­ a­skilna­ur ■řzku rÝkjanna leiddi til austur- og vestur■řzkra tungna.  Vi­ nßnari athugun virtist s˙ hŠtta ekki vera fyrir hendi.  Stjˇrnmßlalegur or­afor­i rÝkjanna var mismunandi en grunnor­afor­inn og mßlfrŠ­in var hin sama og rˇtf÷st Ý ritmßlinu.  Ůrˇunin var­ frekar til a­ styrkja hina klofnu ■jˇ­ til a­ halda sama tungumßlinu Ý bß­um rÝkjunum.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM