London athafnalÝf menning menntun,
[Flag of the United Kingdom]


LONDON
ATHAFNAL═F - MENNING og MENNTUN
ENGLAND

.

.

UtanrÝkisrnt.

 

Sta­a London sem h÷fu­borgar heimsveldis gerir hana a­ setri allra fulltr˙a erlendra rÝkja og setur hana Ý fremstu r÷­ heimsvi­skiptaborga.  City of London var, er og ver­ur ein hinna lei­-andi fjßrmßlami­st÷­va heimsins.  Ůetta ß einkum vi­ um kauph÷llina, ■ar sem svimandi hßar upphŠ­ir skipta um eigendur ß hverjum degi, og tryggingarfyrirtŠki, s.s. Lloyd's.  Eftir 1945 var­ London a­ mi­st÷­ listaverkavi­skipta fyrir tilverkna­ uppbo­sfyrirtŠkj-anna Sotheby's og Christie's.

Vi­skiptami­st÷­ Stˇra-Bretlands:
London er h÷fu­borg Stˇra-Bretlands og Nor­ur-═rlands og ■vÝ a­alstjˇrnsetur landsins og a­almi­st÷­ verzlunar, vi­skipta og i­na­ar.  R˙mlega 27% embŠttismanna og 20% fˇlks, sem starfar vi­ i­na­, sŠkja vinnu ß Stˇr-Lund˙nasvŠ­inu.  ═ borginni starfar fj÷ldi verzlunarrß­a og ■ar eru a­almi­st÷­var langflestra stŠrstu skipa- og i­nfyrirtŠkja landsins.  Sřningarhallir borgarinnar eru Ý st÷­ugri notkun.  I­n■rˇunin Ý og umhverfis borgina hefur sta­na­, en Ý hennar sta­ hefur borgin ÷­last auki­ mikilvŠgi sem stjˇrnsetur, vi­skipta- og ■jˇnustumi­st÷­ (City).

Hef­bundnar i­ngreinar:  A­alßstŠ­urnar fyrir ■rˇun i­na­ar Ý borginni eru fjˇrar:  Sta­a London sem h÷fu­borgar, frambo­ vinnuafls, stˇr vinnumarka­ur og h÷fnin.  Fata-, h˙sgagna- og prenti­na­ur hafa veri­ og eru a­ali­ngreinar borgarinnar.  DemantaslÝpun hefur fari­ fram frß alda ÷­li Ý Hatton Garden.  Nři­na­ur, ˙rsmÝ­i, elektrˇnÝskur- og nßkvŠmnisi­na­ur, hefur hasla­ sÚr v÷ll og fer a­ langmestu leyti fram ß nřjum i­na­arsvŠ­um.  Ţmiss konar i­na­ur hefur veri­ stunda­ur Ý grennd vi­ hafnarsvŠ­in (timbur- og h˙sgagnai­na­ur, sykurvinnsla, bjˇrger­ og annar matvŠlai­na­ur auk efnai­na­ar).  ┴ milli heimsstyrjaldanna voru reistar margar verksmi­jur ofar ß b÷kkum Thames, s.s. sements-, pappÝrs- og bÝlaverksmi­jur (Ford Ý Dagenham).  Eftir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina bar mest ß uppbyggingu Ý olÝuhreinsun og annarri olÝuvinnslu vi­ Tilbury.

═b˙arnir:  Ůegar Ý lok 16. aldar voru r˙mlega 500.000 Ýb˙ar Ý borginni, sem var ■ß or­in langstŠrsta borg landsins.  Fram a­ upphafi 19. aldar fj÷lga­i ■eim st÷­ugt.  Frß mi­ri 19. ÷ld fŠkka­i Ýb˙unum (um 130.000 ßri­ 1851; 50.500 ßri­ 1881;  13.700 ßri­ 1921;  11.000 ßri­ 1931 og 5.000 ß nÝunda ßratugnum.  SamtÝmis ˇx Ýb˙afj÷ldi Stˇr-London (2,2 milljˇnir 1841; 6,7 milljˇnir ß nÝunda ßratugnum).  ═b˙afj÷lgunin olli ekki einungis ˙t■enslu borgarinnar, heldur ■rˇun nřrra bŠja umhverfis hana (New Towns), s.s. Basildon, Crawley, Harlow, Hatfield, Hemel, Hampstead, Stevenage, Welwyn Garden City og Milton Keynes.

Auki­ mikilvŠgi London sem vi­skipta- og i­na­arborgar la­a­i til sÝn Š fleiri Ýb˙a.  ┴17. ÷ld komu h˙genottar, ß 18. ÷ld ═rar og AfrÝkumenn, kÝnverjar settust a­ Ý hafnarhverfunum ß f.hl. 19. aldar og gy­ingar streymdu a­ eftir 1880 og settust a­ Ý hverfum nŠrri h÷fnunum og Ý East End.  A­ lokinni sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni komu innflytjendur frß Vestur-IndÝum, AfrÝku, Křpur, Indlandi og Pakistan.  Hin sÝ­ari ßr hefur helzt bori­ ß arabÝskum innflytjendum, sem hafa keypt hˇtel og skrifstofubyggingar.  London er stŠrsta ■Úttbřli Brezka samveldisins, sem ver­ur st÷­ugt stŠrri deigla fˇlks frß ÷llum heimshornum og af ÷llum litar- og kyn■ßttum.  N˙ einkennast margir hlutar borgarinnar af ßkve­num ■jˇ­ernum, s.s. Brixton, ■ar sem břr a­allega fˇlk frß Jamaica og Ý Notting Hill břr fˇlk frß Trinidad.  Bengalar hafa setzt a­ Ý East End og Indverjar eru Ý meirihluta Ý Southhall.  KÝnverjar eru helzt Ý Soho, ■ar sem ■eir stunda matrei­slu.  RÝkir arabar kjˇsa a­ b˙a Ý Kensington.  Ůessi ■rˇun veldur vanda, sem snřst um sjßlfstjˇrn, menntun og menningu, jafnrŠ­i tr˙ar-brag­a og jafnrÚtti kyn■ßtta.

Menningin:  London er mi­st÷­ menningar og vÝsinda landsins.  Ůar er a­alsetur stŠrstu ˙tvarps- og sjˇnvarpsst÷­va (BBC) og helztu dagbla­a landsins.  ═ borginni starfa a.m.k. sex stˇrar hljˇmsveitir (Konunglega fÝlharmonÝuhljˇmsveitin, FÝlharmonÝuhljˇmsveiti Lund˙na, BBC hljˇmsveitin, Hljˇmsveit konunglegu ˇperunnar, FÝlharmonÝusveitin og SinfˇnÝuhljˇmsveit Lund˙na), r˙mlega 50 leikh˙s (■.ß.m. Ůjˇ­leikh˙si­, Konunglega Shakespear leikh˙si­/Barbican-leikh˙si­ og stŠrsta ˇperuh˙s Stˇra-Bretlands, Konunglega ˇperan Ý Covent Garden).  Ůar eru lÝka ■ekktir balletflokkar, Konunglegi balletinn og HßtÝ­aballet Lund˙na.

Helztu s÷fn landsins eru lÝka Ý borginni: Brezka safni­, ViktorÝu- og Albertsafni­, Ůjˇ­lista-safni­, Tatesafni­, Nßtt˙rus÷gusafni­ og stŠrsta bˇkasafn landsins.  Ínnur merkileg s÷fn eru:  Hayward Gallery og Institute of Contemporary Arts.

Lund˙nahßskˇli var stofna­ur ßri­ 1836.  Allt fram til ßrsins 1900 var hann prˇfstofnun en var­ ■ß kennslu-stofnun.  Ůar stunda ß milli 40 og 50 ■˙sund st˙dentar nßm Ý nÝu deildum og fj÷lda sjßlfstŠ­ra skˇla, sem hafa sumir margar deildir og eru dreif­ir um borgina og nŠrliggjandi greifadŠmi.  Lund˙nahßskˇli var­ fyrstur til a­ ˙tskrifa konur ßri­ 1878.  A­alsetur hßskˇlans er vi­ Russel-torg og mest ber ß byggingum hßskˇlarß­s og bˇkasafnsins.  Nor­an ■eirra, vi­ Gover Street, eru skˇla-byggingar stŠrsta hluta hßskˇlans (1826).  King's College er Ý ßlmu Somerset House.

A­rir hßskˇlar, sem tilheyra Lund˙nahßskˇla, eru:  Bedford College (sjß Regent Park), Imperial College of Science and Technology (South Kensington), London School of Economists (nŠrri Kingsway), Birbeck College og Goldsmith's College.

┴ sj÷unda ßratug 20. aldar bŠttust tveir skˇlar vi­:  City-hßskˇlinn (2500 st˙dentar) og Brunel-hßskˇlinn (1800 st˙dentar).  Auk framangreindra skˇla tengjast tŠkniskˇlar, Verzlunarskˇli Lund˙na, listahßskˇlar (Chelsea School of Arts, Royal College of Art), Konunglegi sjˇhersskˇlinn og margar rannsˇknarstofnanir, Lund˙nahßskˇla.

Tr˙arbr÷g­:  Ůessi margslungna deigla Ýb˙anna er af allflestum tr˙arbr÷g­um heims.  AnglÝkanska kirkjan er ■jˇ­kirkja landsins me­ ■jˇ­h÷f­ingjann Ý fararbroddi og 66% ■jˇ­arinnar a­ baki sÚr.  Skotar eru lÝka mˇtmŠlendur, flestir presbřtar.

London er setur anglÝkansk biskups.  Ůar er lÝka katˇlskur biskup (4,2 milljˇnir Breta eru katˇlskar).  Auk ■essara kirkjudeilda eru margir me■ˇdistar, frÝkirkjufˇlk, babtistar og presbřtar (1,7 milljˇnir Ý Stˇra-Bretlandi).  Alls břr tŠp hßlf milljˇn gy­inga Ý landinu og ■ar eru ■vÝ nokkrar sřnagˇgur.  Fˇlki frß l÷ndum araba fj÷lgar st÷­ugt, einkum Ý London, ■ar sem ■a­ hefur reist sÚr moskur.

A - B - C - D - E - F - G - H - J - K - L

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM