Per˙ meira,
Flag of Peru

═B┌ARNIR
SAGAN I
SAGAN II
SAGAN III
STJËRNSŢSLA og MENNING EFNAHAGSL═FIđ
TÍLFRĂđI

PER┌
MEIRA

Map of Peru
.

.

Fer­avÝsir Allt um ═sland


UtanrÝkisrnt.

SENDIR┴đ og RĂđISMENN

 

Per˙ er venjulega skipt Ý ■rj˙ meginsvŠ­i:  Ůurra strandlengjuna Ý vestri, hrikaleg Andesfj÷llin Ý mi­ju og rakt Montana Ý hitabeltisskˇgum Amasˇn Ý austri.

Strandlengjunni er hŠgt a­ skipta Ý nor­ur-, mi­- og su­urhluta me­ tillite til slÚttlendis og fjarlŠg­arinnar milli Andesfjalla og sjßvar.  Flatlendi­ mjˇkkar frß nor­ri til su­urs.  Nyrzt, frß Ekvador til Chimbote er strandslÚttan 33-50 km brei­, en brei­ust  Ý Sechura-ey­im÷rkinni, sunnan Piura, 150 km.  Mi­strandlengjan frß Chimbote til Nazca er mjˇrri og einkennist af hrj˙fum hŠ­um ˙t frß Andesfj÷llum, allt Ý sjˇ fram.  Frß Nazca su­ur a­ landamŠrum SÝle er strandlengjan a­ mestu lßgfj÷llˇtt.  Su­urdalirnir eru mjˇir og undirlendi­ er lÝti­ og dreift me­ str÷ndinni.

Andesfj÷llin.  Ůessi fellingafj÷ll byrju­u a­ myndast ß j˙ratÝmanum fyrir 190 miljˇnum ßra, ■egar land- og sjßvarset safna­ist Ý Andessamhverfuna og Su­ur-AmerÝkuflekinn fˇr a­ ganga yfir Kyrrahafsflekann.  Snemma ß tertÝertÝmanum (fyrir 65 miljˇnum ßra) hˇfst eldvirkni, sem mynda­i rݡlÝt- og dasÝtl÷g me­ kopar, jßrni, silfri, molybdenum og magnesÝumŠ­um.  Kolabirg­irnar Ý mi­hlutanum eru einnig frß ■essum tÝma.  Fellingamyndunin hÚlt ßfram ß sÝ­tertÝer og eldvirkni jˇkst.  Ůessi aukna virkni skildi Andesfj÷lli frß eldri strandfj÷llunum og mi­lŠg­in mynda­ist.  ═ upphafi kvartertÝmans voru Andesfj÷llin or­in hŠrri en ■au eru n˙na.  Fyrir 2Ż-3 miljˇnum ßra kˇlna­i um allan heim og j÷klar myndu­ust ß hŠstu tindum.  St÷­uv÷tnin Ý su­urhlutanum eru aflei­ing brß­nunar j÷kla, sem hˇfst fyrir u.■.b. 17.000 ßrum, og sÝ­an ■ß hafa engar stˇrbreytingar or­i­ ß AndessvŠ­inu, ■ˇtt fellingahreyfingum og eldgosum sÚ ekki loki­.

ŮrÝr a­alfjallgar­ar liggja ˙t frß Andesfj÷llum Ý Per˙.  Ůeir eru kalla­ir Occidental, Central og Oriental, ■ˇtt ■essi n÷fn sÚu ekki notu­ Ý Per˙.  HlÝ­ar Andesfjalla eru vÝ­ast aflÝ­andi Ý no­urhluta landsins og mesta hŠ­ ■eirra Ý kringum 5000 m.  ═ mi­hlutanum eru ■au hŠrri og hrj˙fari og erfi­ yfirfer­ar.  A­alskar­i­ austan Lima er r˙mlega 4500 m hßtt.  Margir fjallatindar ■ar eru snŠvi ■aktir og la­a a­ sÚr fjalla- og fer­amenn.  Cordillera Blanca er vinsŠlasti hlutinn, ■ar sem hŠsti tindur landsins, Huascarßn, trˇnir (6729m).  ═ su­urhluta landsins eru Andesfj÷llin a­ mestu hßslÚtta, Puna, Ý 4000-5000 m hŠ­ yfir sjˇ.  Dreif­ir tindar standa upp ˙r hßslÚttunni (6364m).  Ůetta er a­ mestu r÷­ eldfjalla, sem byrja ß Misti Ý grennd Arequipa og teygjast inn Ý SÝle.

Montana.  LŠgri hlÝ­ar Vestur-Andesfjalla lÝ­a ni­ur Ý ■Úttan hitabeltisfrumskˇg AmasˇnlŠg­arinnar, sem nŠr yfir r˙mlega 40% landsins.  Ůetta svŠ­i er lÝka kalla­ äselvaö.  Ůarna er ÷ldˇtt landslag og slÚttur, sem teygjast austur a­ landamŠrum KˇlumbÝu, BrasilÝu og BˇlivÝu.  HŠ­in yfir sjˇ lŠkkar smßm saman ˙r 1000 m vi­ austurhlÝ­ar Andesfjalla Ý 80 m me­fram Amasˇnfljˇtinu vi­ landamŠri BrasilÝu.

Vatnasvi­.  Flestar ßrnar, sem falla Ý Kyrrahaf, eru stuttar (almennt innan vi­ 330 km langar) og brattar me­ mismunandi vatnsmagni eftir ßrstÝ­um.  Flestar eru ■Šr vatnsmestar ß tÝmabilinu desember til marz og sÝ­an tekur vi­ langur ■urrkatÝmi.  StŠrstu ßrnar, s.s. Santa, halda nokkru vatnsmagni allt ßri­.  Uppi Ý Andesfj÷llum eru uppt÷k allra helztu ßnna, sem streyma til vesturs og austurs.  ═ su­urhlutanum renna nokkrar ßr um hßslÚttuna (altiblano) til Titicaca-vatns, sem er ß landamŠrum BˇlivÝu Ý 3788 m hŠ­ yfir sjˇ og ■ar me­ hŠstliggjandi skipgenga st÷­uvatn heims.

Stˇrar ßr einkenna Montana-svŠ­i­.  Amasˇnfl┤joti­ er stŠrsta fljˇt heims og kemur upp vÝ­a Ý Andesfj÷llum Ý Per˙.  Ein a­alkvÝslanna, Ucayali, kemur upp Ý Su­ur-Per˙, r˙mlega 2800 km frß ßrmˇtum a­alßrinnar.  Amasˇnfljˇti­ er skipgengt en stˇru ■verßrnar, s.s. Maranˇn, Huallaga og Ucayali, a­eins stuttan sp÷l vestan Iquitos.  Ůessar ßr renna til nor­urs um langa og dj˙pa dali ß­ur en ■Šr sn˙a til Amasˇnfljˇtsins Ý austri og eru fremur hindrandir en samg÷ngulei­ir.

Jar­vegur.  LÝti­ er um frjˇsaman jar­veg Ý Per˙.  ┴ strandlengjunni eru ßrdalirnir vÝ­ast frjˇsamir.  Sums sta­ar hefur landi­ veri­ ofnřtt me­ ■eim aflei­ingum, a­ jar­vegurinn er or­inn saltur.  Milli dalanna er a­allega ˇfrjˇsamur ßfoksjar­vegur.  Uppi Ý Andesfj÷llum er vÝ­a frjˇsamur jar­vegur Ý d÷lum en Ý hli­unum er hann ■unnur og gŠ­arřr.  ═ Montana (selva) er regnskˇgajar­vegurinn laus Ý sÚr, ■egar skˇgurinn hefur veri­ ruddur og ve­rast fljˇtt brott.

Loftslagi­.  Landi­ skiptist Ý ■rj˙ a­alloftslagssvŠ­i ß sama hßtt og landinu er skipt Ý samrŠmi vi­ landslag:  Strandlengjan, Andesfj÷ll og Montana (selva).

Strandlengjan.  Frß landamŠrunum a­ Ekvador su­ur a­ nor­urlandamŠrum SÝle rÝkir eitthvert ■urrasta loftslag jar­ar, sem skapast a­allega af regnskugga Andesfjalla, ■urrum loftm÷ssum frß hß■rřstisvŠ­um yfir Kyrrahafi og k÷ldum hafstraumum (Per˙- e­a Humboltstraumnum), sem lÝti­ gufar upp ˙r.  Ey­im÷rkin me­fram str÷ndinni er ekki heit.  Me­alhitinn ß veturna er 19░C og 22░C ß sumrin.  Ůrßtt fyrir ■urrkinn, er sums sta­ar nŠgilegur loftraki til a­ mynda ■oku ß veturna (gar˙a), sem v÷kvar tilt÷lulega fßbreyttan grˇ­ur.

Andesfj÷llin b˙a yfir fj÷lbreyttum loftslagsskilyr­um eftir breiddargrß­u, hŠ­ yfir sjˇ, rÝkjandi vindßttum og ßhrifum regnskuggans.  Hitastig fellur almennt me­ hŠ­ yfir sjˇ og ˙rkoma minnkar frß nor­ri til su­urs og frß austri til vesturs.  ┴ regntÝmanum (desember-marz) rignir mest nyrzt og me­fram austurja­ri fjallanna.  Hitasveiflur eru litlar milli ßrstÝ­a en mikill munur er ß milli dags og nŠtur.  Me­alhitinn Ý jan˙ar Ý Cuzco (3380m) er 11░C og Ý j˙lÝ 8░C.  Hitasveiflur milli dags og nŠtur geta numi­ 22░C.  HŠrra uppi Ý fj÷llum snjˇar og sumir tindar eru ■aktir eilÝfum snjˇ.

Regnskˇgaloftslagi­ er rakt Ý Montana.  ┌rkoma ß ÷llu svŠ­inu er mikil (Iquitos = um 2300 mm ß ßri) allt ßri­, ■ˇ mest frß desember til marz.  Hitasveiflur eru litlar milli ßrstÝ­a en hitamunur dags og nŠtur er talsver­ur.  Dagshiti Ý Iquitos fer stundum upp Ý 35░C en getur falli­ ni­ur fyrir 15░C.

El Nino.  Mestu loftslagssveiflur Ý landinu eru ˇreglulegar, ß u.■.b. 10 ßra fresti.  Ůessi ˇregla er oft nefnd El Nino (Barni­) vegna ■ess a­ hennar ver­ur oftast fyrst vart um jˇlaleyti­.  Ůetta ßstand er a­eins hluti af mun meiri breytingum ß loft- og sjßvarskilyr­um yfir og Ý Kyrrahafinu.  ┴stŠ­ur ■essara breytinga eru enn ■ß ekki kunnar a­ fullu en aflei­ingar ■eirra valda ■vÝ, a­ hlřr sjˇr kemur Ý sta­ kalda Per˙- e­a Humboltsstaumsins, miki­ rignir Ý ey­im÷rkum strandlengjunnar og ■urrkar rÝkja ß su­urhßslÚttunum.  Ůegar ■essar loftslagsbreytingar eru alvarlegastar (1925 og 1983) valda ■Šr miklu umhveristjˇni og efnahagslegum hremmingum.

Flˇra og fßna landsins fylgir landfrŠ­ilegri skiptingu milli strandlengjunnar, Andesfjalla og Montana (Selva).

StrandhÚru­in.  LÝti­ ■rÝfst af pl÷ntum ß hrjˇstrugum ey­im÷rkum strandlengjunnar.  Ůar sem ■oka (lomas) rÝkir, vex blanda af grasategundum og ÷­rum jurtum.  ═ nor­urhÚru­unum er hluti ey­imarkanna ■akinn rˇtalausum pl÷ntum, runnum e­a sÝgrŠnum trjßm (mesquite).  Mest ber ß fj÷lbreyttu fuglalÝfi me­ str÷ndum fram og m÷rgum tegundum sjßvarspendřra og stˇrum fiskistofnum.  Ůar er grÝ­armiki­ af ansjˇsu, aborra, t˙nfiski, sver­fiski og marlin.  ┴ afskekktum st÷­um er miki­ um sŠljˇn.  Me­al fuglategunda eru pelikanar, dÝlaskarfar, s˙lur og margar mßvategundir.  Humbolt-m÷rgŠsir eru Ý ˙trřmingarhŠttu en finnast enn ■ß ß Ballestas-eyjum Ý nßgrenni vi­ Paracas-h÷f­a.

Andesfj÷ll.  Tv÷ pl÷ntusamfÚl÷g einkenna hßlendi Per˙, puna-graslendi­ Ý 4000-5000 m hŠ­ yfir sjˇ og ne­ar vaxa innlendar tegundir blanda­ar innfluttum.  Miki­ er um fˇ­urgras og ■ar eru lamadřrin ß beit.  LŠgra Ý fj÷llunum eru rŠkta­ar kart÷flur, guinoa og maÝs.  Nokkrar tegundir tr÷llatrjßa eru komar Ý sta­ hinna nßtt˙rulegu.

Montana.  AusturhlÝ­ar Andesfjallanna og AndeslŠg­in eru ■akin ■ykkum regnskˇgum.  Ůar er aragr˙i pl÷ntu- og dřrategunda (jag˙ar, r˙mlega 1 m l÷ng rottutegund (capybara), tapÝr og fj÷ldi apategunda).  Fugla- og fiskategundir eru sÚrstaklega athyglisver­ar.  ═ skˇgunum vex fj÷ldi har­vi­artegunda og annarra trjßa, sem eru nřtilegar til margra hluta.  Uppi Ý AndeshlÝ­um eru strjßlir akrar, ■ar sem Ýb˙arnir rŠkta kˇkˇpl÷ntuna.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM