Bretlandseyjar,,
[Flag of the United Kingdom]

 

Skaftßreldar
┴HRIF ┴ BRETLANDSEYJUM

     

BRETLANDSEYJAR
.

.

UtanrÝkisrnt.

═b˙afj÷ldi: u.■.b. 56 milljˇnir (1999).  216 Ýb˙ar ß km2.  StŠr­ landsins er 259.300 km2. V÷tn ■ekja 3.275 km2.  Lengd a­aleyjunnar 1637 km.  Breidd sy­st 818 km. Landi­ skiptist Ý 71 hÚra­  (12 Ý Skotlandi, 45 Ý Englandi, 8 Ý Wales og 6 ß Nor­ur-═rlandi). England hefur 46 milljˇnir Ýb˙a, Skotland 5,1, Wales 2,8 og Nor­ur-═rland 1,5.  65% Ýb˙anna eru mˇtmŠlendur en 35% katˇlskir. Bretland hefur enga stjˇrnarskrß.  Ůar er ■ingbundin konungstjˇrn.  Magna Carta, sem John konungur undirrita­i 1215 er l÷g­ til grundvallar.  Konungdˇmur gengur Ý erf­ir (elzti sonur e­a dˇttir, ef enginn sonur hefur fŠ­st). Ůjˇ­h÷f­inginn ver­ur a­ vera Ý ensku biskupakirkjunni.  Hann setur ■ingi­ og slÝtur ■vÝ og rřfur ■a­, ef ■÷rf er ß. Hann setur forsŠtis- og a­ra rß­herra formlega Ý embŠtti og sam■ykkir l÷g.  Hann ver­ur Ý raun og veru a­ hlÝta rß­um rß­herra.  Hann kemur opinberlega fram fyrir ■jˇ­ sÝna og Brezka samveldi­ Ý heild.

Ůingi­ starfar Ý tveimur deildum, lßvar­adeild og ne­ri deild (House of Lords og House of Commons). Ne­ri deildin hefur lokaßkv÷r­unarvald.  Lßvar­adeildin hefur neitunarvald og getur tafi­ mßl en ekki haft ˙rslitavald.  ═ ne­ri deild eru 630 ■ingmenn, kosnir Ý beinum kosningum til 5 ßra.  Fyrsta konan var kj÷rin ß ■ing ßri­ 1928.  ═ lßvar­adeild eru fleiri en 900 fulltr˙ar, sem erft hafa rÚtt til setu ■ar auk 9 hŠstarÚttardˇmara og 26 biskupa. ┴ sÝ­ari ßrum hafa Š fleiri ßn erf­arÚttar sezt Ý lßvar­adeildina.  Ůeir hafa veri­ tilnefndir af rÝkisstjˇrninni hverju sinni.  Endurskipulagning lßvar­adeildarinnar hefur lengi veri­ deiluefni.
.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM